Swipe dig til en ny bolig: “Tinder for lejere” skaber matches og mobilitet på lejemarkedet ved at udnytte den lidt oversete bytte-rettighed for lejere.
Så ejere er ikke de eneste med gode boligkort på hånden.
De københavnske ejerlejligheder er lukket land for de fleste førstegangskøbere.
Men har du en lejebolig, så har du også en meget værdifuld rettighed: Du må bytte din bolig med en anden, der har en lejebolig, så I overtager hinandens lejekontrakter.
Det er en gammel rettighed i lejeloven, som de færreste kender til.
Mange tør ikke flytte fra en attraktiv lejebolig, fordi de mister “foden indenfor”. Ventelister, forlommer, vennetjenester, penge under bordet – alt det, som karakteriserer et højt presset boligmarked – det kan man springe over, hvis man bare bytter sig til en ny lejebolig.
I Danmark skal udlejer acceptere, hvis en lejer spørger om de må bytte deres lejlighed eller hus med en anden lejer. Kun i særlige tilfælde må udlejer sige nej.
Hvordan finder man en at bytte med? Marie fik et match på Hjembytte.dk
Det er dog svært at finde det rette match, for begge parter skal være indstillet på at bytte til hinandens bolig. En del forsøger gennem Facebook, hvor et par byttegrupper har langt over 10.000 medlemmer. Men nu har Hjembytte.dk sat det hele i system, og de har tidligere lanceret lignende portaler i Sverige og Holland.
Hjembytte.dk er en slags “Tinder for boligbytte”, hvor annoncerne er reelle og aktive, og hvor man både kan søge præcist og bliver præsenteret for relevante bytteemner. I april 2026 er der over 7000 aktive annoncer på platformen.
Marie fra København byttede for nylig sin og kærestens lejlighed på Frederiksberg til et rækkehus på Amager. Det kom i stand, fordi hun opdagede Hjembytte.dk, hvor man kan søge blandt mange aktuelle bytteemner.
Marie siger bl.a.:
“Gennem mange år har jeg følt mig heldig, at vi var landet i en god lejlighed til en virkelig fin pris i København, hvor alt er vanvittig dyrt. Derfor var det heller ikke ‘bare’ at flytte, for jeg vidste godt, at vi sad et virkelig godt sted i et svært marked. Vi har kigget i virkelig lang tid, men har ikke haft råd til at købe, da det bare er vanvittig dyrt. Så vi føler os heldige over at kunne få lov til at beholde noget godt, bare et nyt sted i København og til en lige så god pris.“
“Mange steder skal man være skrevet op i 20 år, så det er kun muligt ved bytte. Når først man er flyttet ud af byen, kan det være svært at komme ind igen, så vi har haft mange overvejelser om det.”
Både op og ned i størrelse
“Folk bytter både op og ned. Ældre eller familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, ønsker ofte en mindre lejlighed, og det kan være muligheden for den nye familie til at rykke ind i noget større,” siger Tobias Jonnarth, CEO i Relocasa.

Tobias Jonnarth, CEO i Relocasa, som driver Hjembytte.dk
Hjembytte.dk drives af det svenske firma Relocasa, som driver tilsvarende portaler i Sverige (Lagenhetsbyte.se) og Holland (Woningruil24.nl). I Sverige har portalen passeret 50.000 byt på platformen og i alle tre lande er Relocasa størst på boligbytte. I de to andre lande kan man se en stor interesse og også en masse faktiske matches, når der kommer nok boliger på tjenesten. Det er selvfølgelig nemmest i de store byer, hvor chancen er størst for, at der sidder to lejere med matchende boligønsker.
“Vi føler, at vi gør en stor forskel ved at skabe mobilitet på boligmarkedet og hjælpe lejere, som jo er helt almindelige mennesker, der kan stå i svære valg omkring deres bolig. Der er boligmangel, og øget mobilitet er en del af løsningen,” siger Tobias Jonnarth, CEO i Relocasa
Mobilitet på boligmarkedet
Når familier kan flytte til større boliger, når børn flytter hjemmefra, eller når arbejde eller studie kræver et skifte af by, kan boligbytte frigive boliger på tværs af bydele og kommuner. Både i København, i pendlerkommuner og andre større byer.
Svært at komme ind på boligmarkedet i København og Aarhus
I København peger Københavns Kommunes Boligredegørelse 2025 på et presset boligmarked og fremhæver bl.a. stigende boligpriser som et centralt træk ved udviklingen.
I Aarhus skriver Aarhus Kommune i sin Boligpolitiske analyse 2025, at boligmarkedet “stadig er udfordret nu og i fremtiden”, selv om der er bygget mange nye etageboliger.
“Trepartsbytte” også en ret i Sverige
Hjembytte fokuserer på direkte bytte mellem to lejere, men understøtter også “trepartsbytte”. I stedet for at to bytter bolig direkte med hinanden, så er det tre, der bytter deres boliger i en trekant. I Danmark skal lejerne spørge udlejerne, om de vil acceptere et trepartsbytte, da det er ikke en lovfæstet rettighed ligesom direkte bytte.
Men i Sverige er trepartsbytte lige så meget en rettighed som direkte bytte. Ifølge Relocasa er trepartsbytte en stor succes i Sverige og Holland, fordi deres bytteportaler har sat det i system. Det er nemlig ret komplekst at finde et treparts-match uden hjælp fra teknologien, men trepartsbytte åbner logisk set for mange flere match-kombinationer.
Fakta: Boligbytte i Danmark
Lejere har som udgangspunkt ret til at bytte bolig med en anden lejer, hvis betingelserne i lejeloven er opfyldt.
Udlejer kan blandt andet sige nej, hvis:
- lejeren ikke har boet i boligen i mindst tre år
- den nye lejer vurderes uegnet, fx på grund af betalingsevne
- der kommer til at bo flere end én person per beboelsesrum
- udlejer selv bor i en mindre ejendom med færre end syv lejligheder
- der ikke er tale om et reelt bytte
Ved almene boliger, kollegier og lignende kan der gælde særlige vilkår.
Om Hjembytte.dk
Hjembytte.dk er en platform, der gør det lettere for lejere at bytte lejeboliger ved at matche boligønsker mellem brugere. Tjenesten tilbyder en struktureret måde at finde og kontakte relevante byttepartnere på.
Platformen har i dag flere tusinde aktive boligannoncer i Danmark, primært i de større byer.
Hjembytte.dk drives af Relocasa, et svensk selskab grundlagt i 2004, som også står bag tilsvarende boligbyttetjenester i Sverige og Holland:
Holland: https://www.woningruil24.nl/
Sverige: https://www.lagenhetsbyte.se/
CEO: Tobias Jonnarth







