OnePlus har netop lanceret det nye eksklusive OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition og den nye OnePlus Pad Go, som udvider OnePlus’ tilstedeværelse på det europæiske marked.
Begge produkter blev præsenteret under et presseevent i Helsinki i Finland i dag og bliver lanceret på det danske marked til yderst konkurrencedygtige priser.
For kun 2899 kroner kan man få fingrene i det nye OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition, og for beskedne 2699 kroner kan man blive ejer af den nye OnePlus Pad Go.
Den nye OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition er fremstillet med høj detaljegrad og har en helt ny hybrid læderrem, der kombinerer fluorgummi og ægte læder for en luksuriøs og taktil fornemmelse. Designet er med sine kongeblå og lyse hvide nuancer inspireret af det nordiske hav og skandinavisk æstetik, hvilket kommer til udtryk i en eksklusiv tofarvet blå GMT-skive, der minder om klassiske marine GMT-kronometre.OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition skal med en god balance og harmoni mellem henholdsvis designsprog og funktionalitet give brugerne mulighed for at bære uret på alle tider af døgnet uden at gå på kompromis med komfort og teknologi.
Uret har en 1,43-tommers skærm med høj opløsning, et chassis i rustfrit stål med 2,5D safirglas og en børstet og poleret finish for holdbarhed og luksuriøs æstetik. OnePlus Watch Nordic Blue Edition ser nu lige så godt ud på ydersiden, som den klassiske version er blevet kendt på fra indersiden.
Indvendigt er OnePlus Watch 2 Nordic Blue drevet af et dobbelt chipsæt, der giver en brancheførende batterilevetid på 100 timer og nøjagtig fitness-tracking.
Siden lanceringen i februar har OnePlus Watch 2 vundet anerkendelse som et af branchens bedste Android-smartwatches og er det hurtigst sælgende produkt fra OnePlus’ hånd de seneste to år.
OnePlus Pad Go er et enestående produkt til en overkommelig pris
Den nye mellemklasse-tablet OnePlus Pad Go slutter sig til OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition og udvider dermed OnePlus’ portefølje af tablets i Europa. OnePlus Pad Go kommer med en bemærkelsesværdig 2,4K-skærm, der i øjeblikket er den højeste tilgængelig opløsning på markedet, og skal med en pris på bare 2.699 kroner tilbyde danske forbrugerne et OnePlus kvalitetsprodukt til en overkommelig pris.
Som supplement til den enestående skærmopløsning er der integreret imponerende funktioner som Dolby Atmos og Eye Care-funktioner, mens skærmen på OnePlus Pad Go også er certificeret af TÜV Rheinland som en Full Care Display, der understreger OnePlus’ engagement i god komfort og velbehag til forbrugerne.
“Europa er en central region for os, og netop dette er vores hensigt at understrege med tilføjelsen af OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition, der er tilpasset de europæiske og måske særligt de danske forbrugere,” siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark og tilføjer:
“At vi i samme ombæring tilføjer den nye OnePlus Pad Go til vores portefølje styrker vores mission om at gøre fantastisk teknologi tilgængelig for endnu flere, end det er tilfældet i dag. Jeg er stolt over, at vi som et af de førende Android-brands herhjemme fortsat formår at styrke og opbygge et sortiment af OnePlus-produkter af så høj kvalitet på tværs af smartphones, tablets, wearables og audio.”