Canon åbner op for nye kreative muligheder med introduktionen af RF 28-70mm F2.8 IS STM - et kompakt og let zoomobjektiv med stor blændeåbning.
Hjem NYE PRODUKTER Canon åbner op for nye kreative muligheder med introduktionen af RF 28-70mm F2.8 IS STM

Canon åbner op for nye kreative muligheder med introduktionen af RF 28-70mm F2.8 IS STM

Af Redaktionen

Canon Europa præsenterer i dag RF 28-70mm F2.8 IS STM, et zoomobjektiv med konstant blændeåbning, der er designet til at være det ideelle valg for dem, der ønsker at opnå større kreativitet og billeder af højere kvalitet uden at gå på kompromis med mobiliteten.

Det nye letvægtsobjektiv er det perfekte springbræt for fotografer, der ønsker at opgradere deres udstyrstaske, så brugerne kan udvide deres kreative muligheder og forbedre deres evner til at fortælle historier.

RF 28-70mm F2.8 IS STM er designet til en række forskellige fotograferingsscenarier, fra portrætter til gadebilleder og rejser, og giver brugerne mulighed for at fange kreative portrætter med smukt slørede baggrunde under alle lysforhold.

Den hurtige faste blænde på f/2,8 er ideel til fotografering under dårlige lysforhold og fanger alt fra falmende »blue hour«-lys til svagt oplyste indendørsscener. RF 28-70mm F2.8 IS STM leverer fremragende billedkvalitet og udnytter de mange fordele ved EOS R-systemet som f.eks. fatningen med stor diameter og Canons anerkendte optiske teknologier. Dette vejrbestandige objektiv er bygget med pålidelighed for øje, især under barske forhold, og det kan også klare mere udfordrende eventyr med sin optiske billedstabilisering på op til 5,5 trin.

Canon åbner op for nye kreative muligheder med introduktionen af RF 28-70mm F2.8 IS STM - et kompakt og let zoomobjektiv med stor blændeåbning.Med en længde på kun 92,2 mm, når det er trukket ind, og en vægt på 490 g er dette nyeste objektiv et af de letteste af sin slags. Med en betydelig vægtreduktion i forhold til tidligere objektiver fortjener det en fast plads i enhver kreativ historiefortællers kamerataske. RF 28-70mm F2.8 IS STM har funktioner, der gør det muligt for brugerne at fordybe sig fuldt ud i øjeblikket, og tilbyder hurtige justeringer af lukkertid, blænde eller ISO på farten ved hjælp af den alsidige Control/Focus-ring.

Sammen med et af Canons kompakte full-frame-kameraer i EOS R System-serien, f.eks. EOS R8, giver det en let og rejsevenlig løsning med fremragende ydeevne i svagt lys og mulighed for at indfange hverdagens øjeblikke med fantastisk klarhed og dybde.

Salgsstart: 27 september 2024

Vejledende pris: DKK 10.599,00

For mere information om dette objektiv, besøg venligst: Canon RF 28-70mm F2.8 IS STM-objektiv – Canon Danmark

 

 

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>