Canon lancerer en ny, forbedret bærbar fotofarveprinter: SELPHY QX20, der byder på enestående alsidighed
Hjem NYE PRODUKTER Canon lancerer en ny, forbedret bærbar fotofarveprinter: SELPHY QX20, der byder på enestående alsidighed

Canon lancerer en ny, forbedret bærbar fotofarveprinter: SELPHY QX20, der byder på enestående alsidighed

Af Redaktionen

Canon afslører den seneste tilføjelse til virksomhedens bærbare printerserie med lanceringen af SELPHY QX20.

En spændende udvikling i forhold til dens forgænger, QX10, så brugere kan forsætte med at udvide deres kreative horisonter med større frihed.

Denne opgraderede printer læner sig op ad populære sociale medie-formater og understøtter nu 2:3-formatet og firkantede papirformater. SELPHY QX20 kommer i tre stilfulde farver: mørkegrå, klassisk hvid og den trendy terrakotta-rød.

Den nye QX20 er en must-have gadget for kreative sjæle. Hvad enten man laver visuelle noter til personlige projekter; pynter dagbøger eller scrapbooks med klistermærker; laver personlige noter til dem, man holder af; eller udsmykker en væg, leverer SELPHY QX20 højkvalitets- og holdbare billeder direkte fra en smartphone. Med flere papirformater at vælge fra kan man tage kreative udfordringer op, som for eksempel en 365-dages fotoudfordring, hvor man kan printe ét foto om dagen til at huske de små daglige øjeblikke.

Canon lancerer en ny, forbedret bærbar fotofarveprinter: SELPHY QX20, der byder på enestående alsidighedSELPHY QX20 behøver ingen blækpatroner og bruger farvesublimeringsteknologi, der fremstiller smudsfri fotos i høj kvalitet. Efter at fotoet er blevet printet, påføres der en belægning på fotoet for at modstå effekten af falmning. Med et indbygget batteri og Wi-Fi-kompatibilitet kan man bruge printeren på farten for at forvandle dyrebare øjeblikke til fysiske minder på stedet. Og man kan enkelt tage den med sig og er nem at have med i en taske. Takket være dens kompakte størrelse kan man sætte printeren på en hylde eller på et skrivebord, da den fylder meget lidt.

Udover udvalget af papirformater kan man også udtrykke sig kreativt med SELPHY Photo Layout-appen, hvor man kan lave sjove, kunstneriske touches som at tilføje stempler, filtre, kanter og tekst til billederne. Man kan for eksempel tilføje et snefnug til en selfie og bruge den som et placeringskort til julebordet, eller lægge hjerter til en hjemmelavet valentinsgave. Opdateringerne i appen indeholder også kollager, rammer og brugerdefinerede kanter, med en ny kant-til-kant-funktion, så man kan få mere med på det printede billede.

QX20 bliver en del af Canons voksende sortiment af bærbare, mobile printere. Det omfatter bl.a. CP1500, en super kompakt fotoprinter til skrivebordet, og Zoemini-serien, et udvalg af printere i lommeformat til at printe fotos med selvklæbende bagside. QX20 passer perfekt i dette sortiment – en funktionel, stilfuld printer og perfekt til at slippe kreativiteten løs, hvor som helst, når som helst.

Vejledende pris:

SELPHYQX20 GY DKK 1.190,00

SELPHYQX20 WH DKK 1.190,00

SELPHYQX20 RD DKK 1.190,00

Color Ink / Label Set (XC-20L) DKK 169,00

Color Ink / Label Set (XC-60L) DKK 399,00

Salgsstart: 10 oktober 2024

 

 

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger. Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>