STIHL udvider batterisortimentet med to zero-turn-havetraktorer til store græsarealer
Hjem RETAILNYE PRODUKTERSTIHL udvider batterisortimentet med to zero-turn-havetraktorer til store græsarealer

STIHL udvider batterisortimentet med to zero-turn-havetraktorer til store græsarealer

Af Redaktionen

Med RZA 142 og RZA 254 introducerer STIHL en ny produktgruppe i batterisegmentet – to batteridrevne zero-turn-havetraktorer.

Modellerne kombinerer høj manøvredygtighed med klippebredder på henholdsvis 107 og 137 centimeter. RZA 142 er dimensioneret til arealer på op til 9.200 m² og RZA 254 til op til 17.500 m².

Zero-turn-konstruktionen betyder, at maskinerne kan dreje om deres egen akse. Det gør det lettere at klippe omkring træer, buske og andre forhindringer samt på steder med begrænset plads. Begge modeller har en maksimal køre- og klippehastighed på 13 km/t og en knivspidshastighed på 5.500 meter i minuttet.

– Med RZA 142 og RZA 254 udvider vi vores sortiment til dem, der vedligeholder større græsarealer. De brede klippeaggregater og den høje hastighed gør det muligt at klippe store arealer på kortere tid, samtidig med at styringen gør det nemt at manøvrere omkring træer og andre forhindringer, siger Clara Bergström, Product Manager hos STIHL Norden.

RZA 142 har et 107 centimeter bredt klippeaggregat med to knive og et integreret lithiumjernfosfatbatteri på 3 kWh. RZA 254 er den største model med et 137 centimeter bredt klippeaggregat med tre knive og et integreret batteri på 5 kWh. Batterierne er konstrueret til en levetid på mere end 2.400 ladecyklusser ved korrekt opladning og opbevaring.

Komfort og kontrol fra førersædet

STIHL udvider batterisortimentet med to zero-turn-havetraktorer til store græsarealerBegge modeller har justerbart sæde med armlæn og et LCD-display, der viser maskininformation og giver mulighed for at aktivere PIN-kodebeskyttelse. Klippehøjden kan indstilles til mellem 38 og 115 millimeter og justeres fra førersædet. RZA 254 har desuden et affjedret sæde, der kan tilpasses førerens vægt.

Maskinerne har et lad til transport af eksempelvis håndværktøj og trimmere. Ladet kan bære op til 100 kilo og har fastgørelsespunkter, så udstyret kan sikres under transport. Ved førersædet findes også USB-A- og USB-C-stik, mobilholder og kopholder.

Græsset kan enten kastes ud til siden eller findeles med bioklip. Til dem, der ønsker at opsamle græsafklip og blade, fås separate opsamlingssæt som tilbehør til begge modeller.

Højdepunkter:
  • Zero-turn-styring: En venderadius på nul centimeter gør maskinerne lette at manøvrere omkring forhindringer og på steder med begrænset plads.
  • Til store græsarealer: RZA 142 er dimensioneret til op til 9.200 m² og RZA 254 til op til 17.500 m².
  • Integrerede LiFePO₄-batterier: 3 kWh i RZA 142 og 5 kWh i RZA 254, udviklet til mere end 2.400 ladecyklusser.
  • Komfort:Justerbart sæde med armlæn, LCD-display og praktisk opbevaringsplads.

STIHL RZA 142 og RZA 254 er tilgængelige hos autoriserede STIHL-forhandlere og på stihl.dk fra april 2027.

Specifikationer
STIHL RZA 142 STIHL RZA 254
Batteriteknologi: LiFePO₄ LiFePO₄
Batterikapacitet: 3 kWh 5 kWh
Klippebredde: 107 cm 137 cm
Klippehøjde: 38–115 mm 38–115 mm
Antal knive: 2 3
Maks. græsareal: 9 200 m² 17 500 m²
Maks. hastighed fremad: 13 km/h 13 km/h
Opladningstid til 100 %: 7 timer 5 timer
Vægt: 266 kg 356 kg
Klippefunktioner: Sideudkast, bioklip Sideudkast, bioklip
Opsamling: Fås som tilbehør Fås som tilbehør

 

Om STIHL

STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.246 medarbejdere og omsatte for 5,48 milliarder euro i 2025. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk

I 100 år har STIHL været en naturlig del af arbejdet ude i naturen. 100-års jubilæet er en hyldest til alle dem, der hver dag arbejder i vores verden – uanset om det handler om at passe skove rundt om i verden, tage sig af urbane miljøer, pleje haver eller udvikle og producere nye STIHL-produkter. Oplev historierne, projekterne og menneskene bag dem: https://100.stihl.com

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>