Logitech lancerer MX Master 4 Developer Edition – en hyldest til de udviklere, der er med til at forme vores digitale fremtid.
Hvor mange faner, terminalvinduer og dokumentationssider har du åben lige nu?
Softwareudvikling har sin helt egen rytme – fra dagens første kodelinjer om morgenen til debugging langt ud på natten. Uanset om man laver produktionsklar kode eller bygger løsninger med AI-værktøjer, bør det hardware, man arbejder med, afspejle det, man laver.
For at hylde udviklere lanceres den allerførste MX Master 4 Developer Edition – en særudgave i begrænset oplag. Besøg Logitechs todages hands-on-setup i San Francisco under GitHub Universe, og afprøv musen og de specialtilpassede makroer.
MX Master 4 – kraftfuld ydeevne med et unikt udviklerdesign
Syntaksinspireret design: Musens elegante, matte overflade er udsmykket med lasergraverede kodeelementer, herunder syntaksmarkeringer (//), markup-tags (</>), kredsløbsmønstre og en eksekveringsprompt med teksten {Hello, World}.- Skjulte detaljer til udviklere: Designet indeholder diskrete referencer til udviklerkulturen og open source-verdenen. Blandt detaljerne finder man 0xFF + 1 som en reference til World Programmers’ Day, 09.17 som henvisning til Linux-kernens udgivelsesdato og !04.01 som en reference til World Backup Day.
- Bygget på MX Master 4 ydeevne:
- Taktil navigation i koden: Den haptiske vibrationsfeedback kan tilpasses, når man navigerer gennem store kodebaser eller skifter mellem terminalvinduer, og man opnår derfor en mere intuitiv arbejdsoplevelse.
- Hurtig adgang til værktøjer og AI: Med en dedikeret knap til Actions Ring får man adgang til brugerdefinerede genveje, automatiserede handlinger og ens foretrukne AI-assistenter til programmering med ét tryk.
- Effektivt workflow og præcis scrolling: Rul gennem op til 1.000 linjer i sekundet, og stop præcist dér, hvor du ønsker det, med MagSpeed-rullehjulet. Oplev Logitechs hidtil hurtigste¹, mest støjsvage og mest præcise² scrolling.
Tilgængelighed
Skal du til GitHub Universe i San Francisco den 28.-29. oktober? Så kig forbi Logitechs stand, hvor du som en af de første kan købe MX Master 4 Developer Edition og teste dit workflow ved deres særlige udviklerstationer. Denne limited edition udgave lanceres den 27. oktober på Logitech.com og hos udvalgte forhandlere verden over til en vejledende pris på 999 DKK. Du kan også købe den personligt på GitHub Universe, så længe lager haves.
1 Sammenlignet med en almindelig Logitech-mus uden elektromagnetisk scrollhjul
2 Sammenlignet med Logitech Master 2S med Logitech Options installeret og jævn rulning aktiveret






