Nagarro og Coop Danmark har allerede været strategiske partnere i fem år og samarbejdet om infrastruktur- og platform management services.
På baggrund af dette stærke partnerskab har Coop nu besluttet at forlænge kontrakten for de næste fem år.
I 2017 lancerede Coop Danmark et transformationsprogram med ønsket om at afvikle flere it-systemer og implementere en ny detailplatform baseret på SAP S/4HANA til at dække den kritiske daglige drift samt logistikprocesser. Denne transformation optimerer ikke kun end-to-end forretningsprocesser, men sætter også Coop Danmark i stand til at drive fremtidige innovationer og skabe bedre kundeoplevelser inden for den danske detailbranche.
For at nå disse ambitiøse mål havde Coop Danmark brug for en partner, der kunne levere operationel ydeevne og stabilitet i verdensklasse, men også levere proaktiv og teknisk vejledning til løbende at optimere SAP-miljøet. Efter fem år med fremragende resultater, vil Coop nu fortsætte med – og bygge videre på – partnerskabet med Nagarro.
Coop SAP S/4HANA-landskabet har været aktivt siden november 2019 med indledende Go-Live og har kørt i jævn og stabil drift. Nagarro er en nøglepartner, ikke kun i driften af det operationelle landskab, men også i teknisk projektsupport og til at levere de nødvendige systemer til projektholdene. Derudover var Nagarro afgørende for at vedligeholde og opdatere hele projektopsætningen for at sikre en agil og parallel udviklingsmetodologi og en præcis testtilgang.
“Nagarro har demonstreret dyb teknisk ekspertise kombineret med hurtighed, fleksibilitet og professionalisme som vores partner og host for vores nye SAP S/4HANA-landskab. De leverer en fremragende service og giver en betydelig skalerbarhed fra Nagarro Private Cloud. Vi har været imponerede over den tætte kontakt og samarbejde med deres kyndige eksperter og de meget hurtige reaktions- og beslutningstider i håndteringen af vores stadigt voksende forretnings- og projektkrav. At fortsætte vores partnerskab med Nagarro faldt derfor meget naturligt for os,” siger Lars-Ole Dybdal, CTO i Coop Danmark.
”Vi er glade og stolte over, at Coop Danmark har besluttet at forlænge vores partnerskab. Gennem de seneste år har samarbejdet med Coop Danmark været meget gnidningsløst. Det har været et ægte partnerskab, hvor vi sammen fokuserer på målene, og det har aldrig været et “dem og os” type partnerskab. Jeg ser virkelig frem til de næste 5 års samarbejde og innovation”, udtaler Michael Møller, direktør Nagarro Danmark.