e028ccbd 86d3 478d 9dd8 sfsefs
Hjem AICybertruslen er ekstremt høj i danske hjem: YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år

Cybertruslen er ekstremt høj i danske hjem: YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år

Af Redaktionen

YouSee-routere fik blokeret skadeligt indhold mere end 336 millioner gange i danske hjem i 2025.

Bag tallene ligger især, at cyberkriminelle i stigende grad anvender avancerede AI-modeller til både at designe og gennemføre angreb.

Det er ikke kun på den globale scene og i store virksomheder, at truslen om cyberangreb er evigt tilstedeværende.

Også i de danske hjem er truslen høj. Det viser en ny opgørelse fra YouSee, der for første gang kan fremføre sikkerhedstal baseret på privatkunder i mere end 500.000 danske hjem.

Og tallene taler et tydeligt sprog: YouSees internetroutere med indbygget sikkerhed har i gennemsnit blokeret over 650 angrebsforsøg per router i 2025.

Almindelige danske husholdninger er altså i dag udsatte. Angrebene er ikke kun blevet mere avancerede, de er også blevet mere personlige, mere overbevisende og i stigende grad drevet af kunstig intelligens.

”Vi ser, at kunstig intelligens spiller en stigende rolle i det skadelige indhold, som YouSees routere blokerer for. AI gør det nemt at skabe troværdige phishing-sites, mails og beskeder – især for kriminelle, der hverken taler dansk eller befinder sig i Danmark. De forsøg på cyberangreb, vi ser i dag, er i høj grad automatiserede og giver hackere helt nye muligheder for at skræddersy digitale svindelnumre,” fortæller Christian Morgan, CEO i YouSee.

Det handler om økonomisk udbytte

Også formålet med cyberangreb har ændret sig over de seneste år.

Hvor tidligere angreb ofte handlede om at gøre mest mulig digital skade som fx at ødelægge enheder eller slette billeder, er formålet med cyberkriminalitet i dag typisk også at tiltvinge sig information eller direkte stjæle penge fra ofrene.

AI har med andre ord gjort angrebene både mere effektive og mere profitable for de cyberkriminelle.

De smarte hjem er særligt udsatte

e028ccbd 86d3 478d 9dd8 sfsefsSamtidig er danskernes hjem i dag mere digitale end nogensinde før. Intelligente højtalere, babyalarmer, dørkameraer, robotplæneklippere, ladestandere og andre smart-enheder er blevet en naturlig del af vores digitale hverdag, men de udgør samtidig nye potentielle indgange for de cyberkriminelle.

Hver husstand har i gennemsnit 12,6 enheder tilsluttet per router, viser tal fra YouSee. Og alle enheder, der er koblet på hjemmets router, kan i princippet spores, hackes eller inficeres. Hvis cyberkriminelle får adgang til en tilsluttet smart-enhed, kan de bevæge sig længere ind i netværket og fx stjæle personlige oplysninger, udføre ransomware-angreb eller benytte hjemmets enheder i et såkaldt botnetværk til at udføre DDoS-angreb mod andre.

Vores tal for 2025 viser i den grad, at cyberangreb kan ramme os alle. Det rammer os i stuen, på mobilen og i vores digitale hverdag. Antallet af angrebsforsøg bliver ved med at stige, og det samme gør antal enheder, som er forbundet til hjemmets routere,” siger Christian Morgan.

”Det betyder, at hver enkel husstand bliver udsat for flere forsøg end nogensinde før – og at vi som virksomhed spiller en ekstremt vigtig rolle i at levere løsninger, der kan være med til at blokere for angreb, som dem vi ser nu,” fortsætter han.

YouSees internetabonnementer og routere kommer med indbygget sikkerhed, der automatisk beskytter alle enheder koblet op på husstandens wifi mod hackere og tvivlsomme hjemmesider. Helt simpelt blokeres sider, som man ikke kan stole på, og sikkerhedsløsningen aktiveres automatisk af routeren, så snart den er tændt.

Sådan fordeler sikkerhedsblokeringerne sig på YouSees routere for hele 2025:
  • Blokering af sporingsforsøg – ca. 59 procent: Ved denne type blokering beskyttes brugerens privatliv ved at blokere for tracking cookies, der kan suge et væld af personlige data, som kan sælges eller anvendes til sporing.
  • Blokering af falske hjemmesider – ca. 40 procent: Blokerer hjemmesider fra tilsyneladende troværdige kilder, der forsøger at lokke adgangskoder, kreditkortnumre eller anden personlig information ud af brugerne.
  • Blokering af angreb, der vil overtage kontrollen – under 1 procent: Blokerer angreb, der vil overtage kontrollen med IoT-enheder uden kodeord, fx ringeklokker og køleskabe, og som kan give adgang til øvrige enheder og koordinerede cyberangreb.
Gode råd til en sikker, digital hverdag:
  • Pas på dit MitID: Dit MitID er personligt. Del det aldrig med andre, og beskyt det mod misbrug.
  • Brug stærke kodeord: Brug lange, unikke kodeord (mindst 15 tegn) til hver tjeneste, så det er sværere for svindlere at bryde ind.
  • Tænk før du klikker: Tænk dig om før du klikker på links. Mange klik sker ubevidst og kan føre til svindel.
  • Del ikke dine personlige oplysninger: Vær varsom med at dele oplysninger som CPR-nummer, adresse og andre digitale identifikatorer.
  • Surf sikkert på trådløse netværk: Undgå at bruge åbne og usikrede trådløse netværk uden ekstra beskyttelse (fx VPN), især når du logger på vigtige tjenester.

Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed 

Hvad betyder de forskellige typer begreber?
  • DDoS-angreb: Angreb, hvor en hjemmeside eller digital tjeneste overbelastes med trafik for at gøre den utilgængelig.
  • Phishing: Forsøg på at narre brugere til at udlevere følsomme oplysninger via falske e-mails, sms’er eller beskeder, der udgiver sig for at være fra troværdige afsendere.
  • Ransomware: Skadelig software, der låser eller krypterer data. Angriberen kræver betaling for at give adgang til dataene igen.
  • Malware: En samlet betegnelse for skadelig software, der kan stjæle data, overvåge brugere eller forstyrre it-systemer.

Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>