DHL Stafetten er et højdepunkt
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT DHL Stafetten er et højdepunkt

DHL Stafetten er et højdepunkt

Af Redaktionen

For medarbejdere i DHL Danmark er den årlige DHL Stafet en begivenhed, der virkelig står lysende frem i vores elskede gule og røde farver.

Det er uden tvivl en af de mest ventede arrangementer, hvor forskellige divisioner fra hele landet samles i de forskellige byer.

Hvordan forbereder vi DHL Stafetten hos DHL?

Allerede fra begyndelsen af året samles et internt team bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger for at planlægge den kommende DHL Stafet. Der drøftes blandt andet intern kommunikation til medarbejderne, arrangementer i de forskellige byer og mange praktiske detaljer.

Omfanget af de interne arrangementer varierer fra by til by, alt efter hvor mange medarbejdere der deltager. I København og Aarhus, hvor vi har flest ansatte bosiddende tæt på, har vi et stort telt og sørger selv for drikkevarer, musik og catering. I Odense, Sønderjylland og Aalborg, hvor deltagerantallet er mindre, booker vi i stedet et bord i VIP-teltet eller tilsvarende, så medarbejderne blot skal møde op i godt humør og være klar til den valgte aktivitet.

Måske kan I også have et lignende setup, hvis I har afdelinger af forskellig størrelse rundt omkring i Danmark?

DHL Stafetten er et højdepunktDHL Stafetten er mere end blot et sponsorat og et motionsarrangement for os …

… det er også en social begivenhed, der styrker samhørigheden både inden for teams og på tværs af divisioner i DHL Danmark. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere får en positiv oplevelse, uanset om de løber, går, hepper eller besøger os med en baby i favnen.

Vi arbejder også tæt sammen med arrangørerne i hver by!

Udover at have et internt team, der står for vores medarbejderaktiviteter til DHL Stafetten hvert år, har vi også et andet team, der samarbejder med arrangørerne. De diskuterer nye muligheder, såsom ruter og branding. Vores mål er at sikre, at både DHL Stafetten, DHL og de lokale arrangører præsenterer sig bedst muligt, og derfor arbejder vi konstant på at forbedre arrangementet.

Vi elsker alt ved DHL Stafetten, men vi værdsætter især, at vi i over 30 år har været med til at fremme både fysisk og mental velvære. Det handler om medarbejderengagement, mangfoldighed, inklusion og at skabe en mindeværdig oplevelse for næsten en kvart million danskere, der tilbringer en eftermiddag og aften sammen med os.

Gør dig klar til at løbe eller gå med os, og bliv en del af denne fantastiske begivenhed! Lad os sammen fejre sundhed, fællesskab og glæden ved at løbe.

 

 

The Logistics company for the world.

DHL er det førende globale brand i logistikbranchen. De forskellige DHL-divisioner tilbyder til sammen en uovertruffen portefølje af logistiktjenester, der spænder fra national og international pakkelevering, e-handelsfragt og fulfillment løsninger til international ekspres-, vej-, luft- og søtransport samt supply chain management. Med omkring 400.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier verden over forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt, hvilket muliggør de globale bæredygtige handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier herunder teknologi, life sciences og sundhedspleje, ingeniørvirksomhed, produktion & energi, automobilitet og detailhandel, er DHL afgørende positioneret som “The logistics company for the world”.

DHL er en del af DHL Group. Koncernen genererede en omsætning på mere end 84,2 milliarder euro i 2024. Med bæredygtige forretningspraksisser og et engagement i samfundet og miljøet yder koncernen et positivt bidrag til verden. DHL Group sigter mod at opnå netto-nul-emissioner i sine logistikløsninger inden 2050.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>