8f60af09 cf47 4ed5 85e7 3c6aa0b8df4b
Hjem AIDigisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængig af USA

Digisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængig af USA

Af Redaktionen

Europa arbejder på højeste niveau mod at blive uafhængig af amerikanske techgiganter.

Softwarevirksomheden Digisense har netop købt et dansk AI-modul, og sikrer dermed, at virksomheder kan holde samtlige af deres fakturadata inden for EU’s grænser.

Det kan være svært at komme uden om USA, når virksomheder i dag skal håndtere deres fakturaer.

Selv om de har et dansk eller europæisk udviklet bogføringssystem, gemmer der sig nemlig ofte amerikansk software i det.

Dermed kan data blive ført ud af EU, når systemerne bruges.

Det er et stort problem, mener Henrik Kruse, der er CEO i softwarevirksomheden Digisense, som laver løsninger til bogføringssystemer.

”Vi lever i en tid, hvor vi ikke længere kan regne med, at vi kan bruge vores software, hvis amerikanerne vælger at lukke ned for det. Og vi lever i en tid, hvor vi er nødt til at gøre os uafhængige af USA, hvis vi vil sikre os, at ingen kigger med i vores kritiske infrastruktur, som det jo i virkeligheden er, når virksomheder udveksler  fakturaer” (Henrik Kruse)

Paperflow skal holde fakturadata inden for EU
8f60af09 cf47 4ed5 85e7 3c6aa0b8df4b

Kåre Bo Rasmussen, fra Digisense ved Digital SME Summit i Bruxelles, hvor fremtidens europæiske rammer for e-faktura, compliance og datasikkerhed diskuteres. Kåre Bo Rasmussen

Som en del af strategien har Digisense købt softwaren Paperflow. Softwaren er en fuldautomatisk løsning til scanning, og AI-modulet kan omdanne PDF-filer til struktureret data, så man slipper for at skrive det ind, leverandørerne allerede har tastet.

AI-modulet er dansk og kan hjælpe virksomheder, der i øjeblikket anvender systemer afhængige af for eksempel Amazon eller Googles AI, når de skal digitalisere fakturaer.

“Vores mission er helt klart at kunne præsentere europæiske virksomheder for en samlet løsning, der betyder, at de ikke behøver at sende fakturadata ud af EU, uanset om der er tale om e-fakturaer, godkendelsesflow eller PDF-filer, der skal digitaliseres. Dermed kan de blive fuldstændig uafhængige af at skulle have fakturadata forbi amerikanske produkter. Det er jeg faktisk ret stolt af,” siger Henrik Kruse.

EU arbejder på uafhængighed

Digisense sendte for nylig en af sine medarbejdere til Bruxelles til en digital konference, og her stod det klart, at fremtiden kalder på uafhængighed.

Europa-Kommissionen har sat gang i en offentlig høring om en ny strategi, der bl.a. skal skabe en infrastruktur i EU, som gør Europa uafhængig af amerikanske techgiganter.

Derudover frygter hver anden danske it-ekspert ifølge Berlingske, at der er en reel sandsynlighed for, at amerikanske teknologivirksomheder trækker stikket til Europa.

Frankrig er i øjeblikket i fuld gang med at trække staten væk fra amerikanske techplatforme og kræver, at virksomheder, der handler med Frankrig, skal certificeres, så de lever op til nogle internationale standarder for informationssikkerhed. Flere andre lande synes at være på vej med lignende krav.

I Danmark står der i bogføringsloven, at virksomheder skal opbevare deres data inden for EU, og i fremtiden kan det meget vel også komme til at gælde transport af e-fakturaer.

”Det går altså kun i én retning. Derfor er vores nye software helt essentiel for at hjælpe udbydere af bogføringssystemer med at rulle deres service ud i EU. Med det kan virksomhederne dokumentere, at deres data ikke kommer uden for EU, og det er f.eks. på vej som et krav i Frankrig allerede nu, og derfor følger vi selvfølgelig med, så vores kunder også kan arbejde i de lande” siger Henrik Kruse.

Samlet pakke til fakturahåndtering i EU

Digisense har købt Paperflow fra it-virksomheden Boyum IT. Opkøbet er ifølge Digisense den sidste brik i en samlet pakke til håndtering af fakturaer, hvor data bliver 100 pct. inden for EU’s grænser.

Løsningen omfatter infrastruktur på europæiske netværk, e-fakturaer, digitalisering af PDF-fakturaer og et digitalt flow til at dokumentere godkendelser.

Digisense sigter mod ISO 27001 og uafhængighed af USA

Digisense arbejder på at blive certificeret, så virksomhedens produkter understøtter uafhængighed af USA.

Digisense sigter mod at få hele virksomheden ISO 27001-certificeret, hvilket betyder, at den lever op til internationale standarder for informationssikkerhed. Derudover arbejder Digisense på at gøre alle virksomhedens produkter 100 pct. uafhængige af USA.

“Selvom det er omfattende, er det nødvendigt, når vi arbejder med så kritisk infrastruktur som udveksling af fakturadata,” siger Henrik Kruse.

Fakta:

Paperflow: AI-modul der omdanner PDF-fakturaer til struktureret data.
Formål: Hjælpe virksomheder med at digitalisere fakturaer uden at sende fakturadata uden for EU.
Sælger: Digisense har købt Paperflow fra Boyum IT.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>