Elektrikeren har afgørende indflydelse på valg af smart home-løsninger
Hjem SCHNEIDER ELECTRIC Elektrikeren har afgørende indflydelse på valg af smart home-løsninger

Elektrikeren har afgørende indflydelse på valg af smart home-løsninger

Af Redaktionen

Ifølge en ny undersøgelse fra Schneider Electric afhænger danskernes valg af smart home-løsninger til hjemmet i høj grad af elektrikeren.
  
Smart home-løsninger er de seneste år vokset frem med hastige skridt – og det er de bestemt ikke uden grund. Intelligente løsninger gør ikke kun hverdagen lettere i de private hjem, men er samtidig også energieffektive og kan skabe pluspoint på klimakontoen.

Udvalget af intelligente produkter og løsninger til det private hjem er stort, og det gør det bestemt ikke lettere at finde den rette løsning.  

Schneider Electric har i foråret 2021 undersøgt, hvilke faktorer der spiller ind, når det kommer til slutbrugerens valg af intelligente løsninger til hjemmet. Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danske elinstallatører og viser, at 57 procent oplever, at det oftest er dem, som bliver spurgt til råds blandt kunderne og foreslår intelligente løsninger til hjemmet.

Faktisk oplever kun 11 procent af elinstallatørerne, at slutbrugerne selv har ønsker og personlige præferencer i forhold til, hvilket smart-produkt eller smart-løsning de ønsker installeret i deres hjem. Og det er ikke overraskende, da elektrikerne kan bidrage med værdifuld viden og ikke mindst rådgivning om fremtidens intelligente hjem.

Men god rådgivning kræver oplæring i de nye smart home-løsninger, og det er i høj grad en opgave, som hviler på producenternes skuldre, hvis man spørger elektrikerne.

Uddannelse og træning ligger på producenternes skuldre

Til Elektriker-Forum 2021, hvor flere end 1.000 elektrikere deltog virtuelt, er det interessant at bide mærke i, at næsten samtlige deltagende elektrikere (78 procent) i en afstemning gav udtryk for, at det er producenternes ansvar at dygtiggøre og oplære elektrikerne i brugen af nye smart home-produkter.  

Denne opgave har Schneider Electric taget til sig med deres nyeste partnerprogram, hvor elektrikerne kan blive Specialiseret Wiser Installatør. Programmet er enkelt, men en særdeles effektiv investering for både elinstallatører og elektrikere. Via et blot 45 minutters online undervisningsforløb bliver de klædt på og rustet til at rådgive og vejlede deres kunder om Wiser, der er det nye bæredygtige smart home-system fra Schneider.

”Vi er glade for både at kunne tilbyde intelligente produkter og løsninger til de private hjem med vores nye smart home-system, men samtidig også sikre, at elektrikerne er klædt godt på til at give den allerbedste rådgivning og ekspertise på området med vores opkvalificerende træning,” siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric Danmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>