EPOS og Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team styrker globalt audiopartnerskab
Hjem VIRKSOMHED EPOS og Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team styrker globalt audiopartnerskab

EPOS og Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team styrker globalt audiopartnerskab

Af Redaktionen

EPOS annoncerer i dag en forlængelse og udvidelse af deres partnerskab med Aston Martin Aramco Cognizant F1 Team som Global Audio Partner.

Fornyelsen af den eksisterende sponsoraftale udvider deres samarbejde, som begyndte tilbage i 2021, men fortsætter med at understøtte lyd og kommunikation med teamets kommercielle aktiviteter.

Med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde udvider EPOS sit tekniske partnerskab med teamet, som fremover vil bruge EPOS’ state-of-the-art COMMAND HME110 C3-headset som en central del af deres racerløb i Mission Control på det nye AMR Technology Campus i Silverstone i England. Det markerer et vigtigt næste skridt i partnerskabet, at COMMAND HME110 nu er en del af den tekniske infrastruktur.

Formel 1 er præget af komplekse beslutninger, der kræver simpel og strømlinet kommunikation. Det gælder uanset om det omhandler et rødt flag, hvordan man reagerer på regn, eller øget nedbrydning af dækkene. EPOS anerkender at kommunikation i realtid er afgørende for om man taber eller vinder løbene – derfor spiller strategi en stor rolle, både på og uden for banen.

Mission Control er central for teamets strategi; det er her, kritiske data indsamles og analyseres, og strategianbefalinger fremsættes og eksekveres. Da det fungerer som kommunikationsknudepunkt for flere kanaler og teams, der arbejder på tværs af forskellige steder, tidszoner og miljøer, er det vigtigt, at støj i Mission Control håndteres effektivt, så vigtige oplysninger videresendes problemfrit og klart.

EPOS COMMAND HME110 C3-headsettet er designet til at sikre en stabil og pålidelig kommunikation selv i kritiske situationer, hvilket opnås gennem karakteristiske funktioner såsom exceptionel taleforståelighed og aktiv støjreduktion. Disse funktioner giver ingeniører og strateger i Mission Control hos Aston Martin mulighed for at handle effektivt med både klarhed og præcision.

COMMAND-serien er en del af EPOS’ udvalg af skræddersyede løsninger udviklet specielt til flytrafikstyring (Air Traffic Control, ATC) og C3- operationer (kommando, kontrol og kommunikation), og skiller sig særligt ud med dens enestående kontrol og præstation. De specialdesignede COMMAND HME110 C3-headsets sikrer, at teamet opretholder realtid, skarp kommunikation og understøtter en hurtig respons, når der skal tages beslutninger.

“I foråret flyttede vi hele teamet ind i vores nye AMR Technology Campus, og det har skabt en betydelig positiv forandring i hele organisationen,” udtaler Mike Krack, teamchef for Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team. “Ud over et nyt miljø, har vi været i stand til at investere i nyt udstyr på tværs af alle afdelinger, alt lige fra en stor produktionskapacitet til de mindste måleværktøjer. Ét særligt område, hvor vi har foretaget betydelige forbedringer, er vores nye Mission Control-facilitet. Muligheden for at installere EPOS HME110-headsets til alle teammedlemmer har været en stor forbedring. Mikrofonerne på disse enheder er støjreducerende, hvilket forbedrer lydens klarhed på tværs af arbejdsgruppen, og det gør en betydelig forskel for den måde, vi alle arbejder på. Klar lyd og klare tanker er afgørende i et så presset et miljø – og ved at bruge EPOS får vi udstyr af bedste kaliber.”

EPOS og Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team styrker globalt audiopartnerskab EPOS’ administrerende direktør, Jeppe Dalberg-Larsen, udtaler: “Med en fælles ambition om at styrke det menneskelige potentiale, ved hjælp af vores ingeniørers´ højteknologiske og innovative arbejde, er vores partnerskab med Aston Martin Aramco Cognizant Formula One Team et naturligt match. Vi er begejstrede over at udvide vores partnerskab med holdet og fortsætte det arbejde, vi har fortaget for at støtte dem på deres rejse til toppen af gridden. Vores produkter er designet til en problemfri kommunikation, selv når der står meget på spil, og i en sport, hvor hver brøkdel af et sekund tæller. Vi glæder os til fortsat at følge den succes, som vores produkter og udvidede partnerskab leverer til teamet.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>