Danskerne er vilde med at sammenligne priser alt det vi skal bruge til vores hus og have.
Havemøbler, grill, plæneklippere, havemaskiner og drivhuse.
”I mange år var det computere og mobiltelefoner, der var de største produktkategorier på www.pricerunner.dk , men det er slut nu. Nu er det Hus og Have kategorien, der med stor afstand til de øvrige topkategorier er den største produktkategori,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.
PriceRunner er Danmarks største produkt- og prissammenligningside, og her kan forbrugerne sammenligne laveste pris på mere end 1.100.000 produkter fra 6.600 butikker.
Stor vækst Produkter til hus og have er for alvor blevet et område, hvor danske forbrugere har fundet ud af at sammenligne priser inden de beslutter sig for at købe ny grill eller plæneklipper.
Mere end 600.000 danske forbrugere sammenligner priser på Hus og Have produkter hver måned.
”Udviklingen er gået stærkt og på få år er det blevet den største produktkategori på PriceRunner. Det er sket i takt med, at der er en kommet en masse nye hus og haveudstyrs butikker på nettet samt at de etablerede byggemarkedskæder har satset kraftigt på deres online butikker,” siger Martin Andersen.
Prisbevidste forbrugere Forbrugerne er blevet meget prisbevidste og har sat sig ind i hvad produkterne koster før de møder op ude i den fysiske butik for f.eks. at købe en ny grill. Markedet er på få år blevet mere gennemsigtigt, og det er blevet muligt at se hvad et produkt koster i andre butikker.
”Det stiller nye krav til butikkerne. Vi kan se fra en ny analyse af priserne på plæneklippere, at det stadig er et marked med begrænset konkurrence med store prisforskelle butikkerne imellem, og det finder forbrugerne hurtigt ud af. De har forberedt sig hjemmefra eller laver en prissammenligning, når de står ude i butikken,” siger Martin Andersen.
Analysen viser at priserne falder meget lidt og samtidigt er der store prisforskelle butikkerne imellem på den samme plæneklipper.
F.eks. på de populære batteridrevne plæneklippere. Her er der i gennemsnit 29 procent at spare ved at købe den billigste – i enkelte tilfælde helt op til 59 procent i besparelse ved at prissammenligne og vælge den billigste pris for det samme produkt.
På benzindrevne plæneklippere er der i gennemsnit 31 procent at spare ved at købe den billigste – i enkelte tilfælde helt op til 54 procent i besparelse ved at prissammenligne og vælge den billigste pris for det samme produkt.