Intellis styrker ejerkredsen med succesfuld tech-profil
Hjem VIRKSOMHED Intellis styrker ejerkredsen med succesfuld tech-profil

Intellis styrker ejerkredsen med succesfuld tech-profil

Af Redaktionen

Den stærkt voksende danske udbyder af e-procurement-løsninger styrker nu ejerkredsen med investor og softwareudvikler Lars Sneftrup Pedersen – og sætter samtidig turbo på udviklingen af kerneprodukt og kundeoplevelse.

Med målet om at skabe markedets mest tilfredse kunder, har softwarevirksomheden Intellis inddraget en ny stærk profil, som skal hjælpe med at optimere udviklingen af virksomhedens kerneprodukt.

Det nye medlem i ejerkredsen er investor og direktør Lars Sneftrup Pedersen, som blandt andet står bag Aalborg-virksomheden Admin By Request, og som kommer med en mangeårig erfaring indenfor udvikling af softwareprodukter.

Intellis er på relativt kort tid vokset voldsomt og blevet en markant spiller på markedet for e-procurement, og vores højeste prioritet er nu at fortsætte denne vækst uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores produkter og ydelser. Vi ønsker ganske enkelt at vores kunder er de mest tilfredse på markedet, og med dén målsætning er det essentielt, at vi har kunne tiltrække en profil som Lars Sneftrup Pedersen, lyder det fra COO og Co-Founder hos Intellis, Stig Larsen.

– Intellis er en dynamisk og progressiv virksomhed med et stærkt produkt, en fantastisk energi og nogle spændende visioner. Jeg ser et stort fremtidspotentiale, som jeg håber at kunne være med til at realisere ved at bidrage med min viden og erfaring. Dette vil ske sideløbende med mit fortsatte primære arbejde med Admin By Request, lyder det fra CEO hos Admin By Request, Lars Sneftrup Pedersen.

Intellis styrker ejerkredsen med succesfuld tech-profil 2

Udvidelsen af ejerkredsen sker blot et halvt år efter, at Intellis præsenterede en anden markant profil velkommen i ejerkreds og bestyrelse, nemlig Formel 1-kører og investor Kevin Magnussen. Mens Kevin Magnussen har været med til at profilere virksomheden og skabe nye kunderelationer, sættes der nu fokus på at optimere virksomhedens kerneprodukt og forbedre den samlede kundeoplevelse.

– Lars Sneftrup Pedersen har med sin egen virksomhed demonstreret, hvordan man får succes med egenudviklede softwaresystemer. Det er en værdifuld erfaring, som kan hjælpe os med at definere en klar strategi for udvikling og opdatering af vores software, så den altid er i tråd med markedets behov og helst er et niveau bedre, tilføjer Partner og Co-Founder hos Intellis, Søren Iversen.

Stig Larsen og Søren Iversen peger på en række konkrete områder, hvor Intellis skal udvikles og styrkes for at bevare væksten og samtidig forblive den mest attraktive spiller på markedet for e-procurement:

– Det handler især om innovation, kvalitetssikring og risikosikring. Vi skal fortsat identificere og gribe de idéer, som kan føre til unikke funktioner, der adskiller vores løsninger fra konkurrenternes. Samtidig skal vi gennem tests og kvalitetskontrol sikre en stabil software, og også gribe den feedback, der kommer fra brugerne for at forbedre produktet. Endelig skal vi være endnu skarpere til at identificere potentielle risici og udvikle strategier til at håndtere dem, lyder det fra Stig Larsen.

– Intellis går en fremtid i møde, hvor vi skal byde velkommen til endnu flere kollegaer. Vores vækst kræver flere hænder, og i den kommende tid vil der blive ansat flere medarbejdere i både udviklingsafdelingen, supportafdelingen samt i projektafdelingen, slutter Søren Iversen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>