itm8 og Microsoft vil højne de små og mellemstore virksomheders IT-sikkerhed
Hjem SIKKERHED itm8 og Microsoft vil højne de små og mellemstore virksomheders IT-sikkerhed

itm8 og Microsoft vil højne de små og mellemstore virksomheders IT-sikkerhed

Af Redaktionen

Nyt samarbejde mellem itm8 og Microsoft Danmark skal hjælpe små og mellemstore danske virksomheder med at opnå fordelene ved hybrid IT-infrastruktur.

Øget sikkerhed og innovative værktøjer skal gøres tilgængelige for SMV’erne.

itm8 og Microsoft er gået sammen om at udrulle en drifts- og IT-sikkerhedsplatform, som skal hjælpe danske SMV’er med at få adgang til moderne AI-baserede IT-services.

Løsningen er hybrid og fungerer uanset om den enkelte virksomheds infrastruktur ligger i eget datacenter eller i skyen. Det lader SMV’erne integrere ældre teknologier med moderne cloud-løsninger, hvilket øger fleksibiliteten, reducerer omkostningerne og sikrer en hurtig håndtering af sikkerhedshændelser.

Målet er blandt andet at tilbyde moderne sikkerhedsteknologi, som ruster SMV’erne til de aktuelle og voksende trusler fra hackere og cyberkriminelle. Det indebærer eksempelvis at lade et professionelt Security Operations Center overvåge og håndtere SMV’ernes IT-sikkerhed døgnet rundt og håndtere cyberangreb og andre trusler i realtid.

itm8 og Microsoft vil højne de små og mellemstore virksomheders IT-sikkerhed

Nyt samarbejde mellem itm8 og Microsoft Danmark skal hjælpe små og mellemstore danske virksomheder opnå fordelene ved hybrid IT-infrastruktur. Øget sikkerhed og innovative værktøjer skal gøres tilgængelige for SMV’erne. På billedet ses Mette Kaagaard og Henrik Kastbjerg. Foto: itm8.

Dertil skal samarbejdet give SMV’erne adgang til nye teknologier og kompetencer inden for blandt andet kunstig intelligens (AI), software-robotter og dataanalyseværktøjer som Power BI.

”Alt for mange danske SMV’er er sårbare over for hackere og IT-kriminelle. Det skal vi have lavet om på. Samtidigt udnytter kun få de nye banebrydende teknologier, som kunstig intelligens, der har en stor effekt på den enkeltes produktivitet og evne til at innovere. Sammen med itm8 gør vi teknologierne tilgængelige og sørger for driften, så virksomhederne løbende kan skrue op eller ned efter behov,” siger Mette Kaagaard, CEO i Microsoft Danmark og Island.

Henrik Kastbjerg, CEO i itm8, supplerer:

”Vi er fokuserede på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få adgang til fordelene ved den seneste teknologiske udvikling. Når vi kobler Microsofts moderne teknologi og innovation får vi det bedste af to verdener: Den seneste teknologi driftet af professionelle, der kender kundens behov.”

Fokus på udvikling fremfor drift

SMV-segmentets digitale transformation har tidligere været udfordret af, at man som mindre virksomhed har skulle investere betydeligt i både teknologi og ansatte med know-how.

”Det kan være næsten umuligt for mindre virksomheder at tiltrække de dygtigste IT-talenter og udnytte de digitale muligheder. Derfor kan de stå med en følelse af, at de står på perronen og kigger, imens toget kører. Det er her, vi som IT-partner kan gøre en forskel,” forklarer Henrik Kastbjerg, CEO i itm8.

Når SMV’erne har mindre behov for at skulle investere i teknologi og opbygge en stor in-house IT-afdeling med de rette kompetencer, kan de hurtigere og mere fleksibelt fokusere på at udnytte fordelene ved de teknologiske muligheder på en sikker måde, siger Mette Kaagaard:

”Målet er at skabe en løsning, der giver virksomhederne fleksibilitet og ro. De skal kunne fokusere på, hvordan de kan udnytte den teknologiske udvikling i deres egen branche, uden at de skal lade sig begrænse.”

Om itm8

itm8 er en nordeuropæisk digital transformationspartner med private og offentlige kunder i Danmark og Sverige. Virksomheden tilbyder en bred række af services inden for IT-drift og Cloud Services, Digital Transformation, Software og Hardware, ERP og Cyber Security. itm8 er ejet af ledelsen samt kapitalfonden Axcel i partnerskab med Chr. Augustinus Fabrikker. Se mere på http://www.itm8.dk/

Faktaboks

Microsofts Digital Defense Report 2024 viser:
• Ransomware-angreb er steget med 2,75 gange i løbet af det seneste år.
• Phishing-angreb er steget med 58 procent.
• DDoS-angreb toppede med 4.500 daglige angreb i juni 2024.
• I 2023 blev der globalt stjålet 1 billion dollars gennem svindel, og e-handelssvindel forventes at overstige 90 milliarder dollars årligt inden 2028.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>