Kærlighedens dag eller hackernes festdag? Valentinsdag lokker også cyberkriminelle frem
Hjem SIKKERHED Kærlighedens dag eller hackernes festdag? Valentinsdag lokker også cyberkriminelle frem

Kærlighedens dag eller hackernes festdag? Valentinsdag lokker også cyberkriminelle frem

Af Redaktionen

Valentinsdag er dagen, hvor romantikken blomstrer – men også en dag, hvor cyberkriminelle udnytter håbløse romantikere.

Nye data fra Check Point Research afslører nemlig en stigning i phishing-angreb og falske kampagner relateret til Valentinsdag, og over 18.000 nye hjemmesider med kærligheds- eller Valentinsdag-tema blev registreret i januar 2025, en 5 % stigning fra måneden før.

Cyberkriminelle knuser hjerter og tømmer kontoen. De gør det sværere for forbrugerne at gennemskue svindel, og Valentinsdag er ingen undtagelse. Her florerer falske tilbud, romantiske svindelnumre og falske webshops. I slutningen af januar afslørede Check Point Research en phishing-kampagne, hvor forbrugere blev tilbudt en “Valentine-basket” fyldt med gaver. E-mails med overskriften “You won … Valentine basket” cirkulerede bredt og forsøgte at lokke modtagere til at klikke på skadelige links ved at love dem en eksklusiv præmie.

Kærlighedens dag eller hackernes festdag? Valentinsdag lokker også cyberkriminelle fremSund skepsis er afgørende for ikke at falde i hackerfælden ifølge Balder Borup, der Security Engineering Team Leader hos Check Point Software Technologies: “På Valentinsdag køber mange gaver til deres kære, og vi ved, at de cyberkriminelle prøver at udnytte enhver lejlighed til økonomisk kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi som forbrugere ikke lader os rive med af tilbud, der lyder for gode til at være sande. Derfor er en god tommelfingerregel at have en sund skepsis og altid dobbelttjekke afsenderen, før man evt. klikker på links i sin indbakke.”

For at beskytte sig mod Valentinsdag-svindel anbefaler Balder Borup, at forbrugerne tager følgende forholdsregler:

  • Lad være med at klikke på links i mistænkelige beskeder: Phishing-angreb ser troværdige ud, men fører dig direkte i hackerens fælde.
  • Slet svindelmails med det samme: Har du fået en mistænkelig e-mail, så slet den med det samme. Jo før den er væk, jo mindre er risikoen for, at du falder i fælden.
  • Del aldrig dine login-oplysninger: Ét enkelt stjålet kodeord kan give hackere adgang til flere af dine konti.
  • Undgå tilbud, der lyder for gode til at være sande: En urealistisk høj rabat på smykker eller elektronik er sandsynligvis svindel.
  • Gå direkte til butikkens officielle hjemmeside: Søg på Google i stedet for at klikke på links i e-mails.

Ved at følge disse råd kan du undgå at falde i hackerfælden på Valentinsdag – og resten af året.

 

Om Check Point Software Technologies

Check Point Software Technologies (https://www.checkpoint.com) er en af verdens førende leverandører af AI-drevne cloudbaserede cybersikkerhedsplatforme og beskytter mere end 100.000 organisationer på verdensplan. Check Point udnytter kraften fra AI til at forbedre effektiviteten og nøjagtigheden i cybersikkerhed med virksomhedens Infinity Platform, der sikrer proaktiv trusselsforebyggelse og hurtigere responstider med en af branchens førende detektionsrater. Den omfattende platform indeholder teknologi, der er leveret via cloud og består af: Check Point Harmony til sikring af brugernes arbejdsplads; Check Point CloudGuard til sikring af clouds; Check Point Quantum til beskyttelse af netværk og Check Point Infinity Platform Services til sikkerhedsstyring og -tjenester til over 100.000 organisationer i alle størrelser.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>