Kia har annonceret en opdatering af sin Plan S strategi for sin fremtidige forretning på CEO Investor Day 2021, der blev afholdt digitalt i Seoul i dag.
Den ambitiøse opdatering af mærkets mellem- til langsigtede køreplan blev præsenteret af Ho Sung Song, præsident og administrerende direktør for Kia Corporation.
“Kia er i 2021 blevet genfødt med et nyt logo, nyt design og nyt firmanavn,” sagde præsident Song. “Kia vil transformere sig til et mærke, der begejstrer og inspirerer kunder med innovative mobilitetsoplevelser.”
Kias transformation styrer virksomheden mod en bredere forretningsportefølje for at omdefinere hele mobilitetsøkosystemet startende med overgangen fra forbrændingsmotor (ICE) til elektrificering. Den fornyede Plan S strategi understøttes af tre centrale elementer: fremme overgangen til elektriske køretøjer (EV), styrkelse af specialbyggede køretøjer (PBV) og udvidelse af fremtidige mobilitetstjenester.
Fremme overgangen til elektriske køretøjer
I 2030 udgør miljøvenlige modeller som elbiler (EV’er), hybrider (HEV’er) og plug-in hybrider (PHEV’er) 40 procent af alt salg for Kia med et årligt salgsmål på 1,6 millioner enheder. Som en del af dette mål, sigter Kia mod at øge salget af EV’er alene til 880.000 enheder i 2030 og blive en topsælger på globalt plan.
Startende med lanceringen af sin første dedikerede EV senere på året vil Kia styrke sit EV line-up inden 2026 med 11 nye modeller – deraf 7 dedikerede EV’er bygget på Electric-Global Modular Platformen (E-GMP) samt 4 baseret på eksisterende ICE modeller.
Elbiler bygget på E-GMP sigter mod at sætte nye benchmarks inden for elektrisk rækkevidde, køreegenskaber, rummelighed og tech applikationer. De nye dedikerede elbiler kommer til at fungere som smart-enheder med udvidet anvendelse af Audio Video Navigation Telematics (AVNT), Over-the-Air (OTA) og Feature on Demand (FoD) -services.
Den første dedikerede EV fra Kia, med kodenavnet CV, vil blive præsenteret med Highway Driving Assist (niveau 2 for selvkørende teknologi). Fra og med 2023 bliver Kia EV’er udstyret med Highway Driving Pilot (HDP), en væsentlig udvikling med selvkørende teknologi på niveau 3.
Yderligere produktdetaljer og specifikationer for CV afsløres i næste måned.
Styrke forretningen indenfor specialbyggede køretøjer
Kia vil afsløre sit første specialbyggede køretøj (PBV) i 2022. Yderligere specialbyggede køretøjer vil blive lanceret i henhold til markedets behov. Virksomheden sigter mod et årligt salg på 1 million enheder inden 2030 for at blive ledende inden for PBV’er på globalt plan. For at nå sit mål vil Kia udvikle en række specialkøretøjer baseret på den PBV-dedikerede skateboardplatforme.
Kia planlægger at udvide sin PBV-forretning yderligere gennem samarbejde med andre virksomheder om at udvikle både små og store platforme til ubemandede leveringstjenester indenfor eksempelvis e-commerce sektoren. Virksomheden vil også fremme sine egne små skalerbare platforme og teknologier, da virksomheden forventer, at markedets efterspørgsel efter disse services vil stige globalt.
Udvidelse af fremtidige mobilitetstjenester
Kias mobilitetstjenester får en konkurrencefordel ved nøje at målrette og fokusere på kerneområder.
I business-to-consumer branchen udvider Kia sine eksisterende tjenester. I Spanien udvides virksomhedens delingstjeneste Wible med Wible Más og Wible Empresas (navngivet foreløbigt). Mobilitetstjenesten, KiaMobility, der blev lanceret i september sidste år som et pilotprojekt i Italien og Rusland, vil også blive lanceret på yderligere europæiske markeder.
I business-to-government og business-to-business brancherne lancerer Kia en EV-baseret service, der kombinerer abonnement og bildeling. Under dette nye koncept vil køretøjerne blive brugt til erhverv i hverdagene og lejet ud til privatpersoner i weekenden.
Kias abonnementsprogram, Kia Flex, der blev introduceret i Korea i 2019, lanceres i en global version senere på året under navnet, Kia Subscription. Servicen drives af Sixt Leasing, som blev købt af Hyundai Motor Group sidste år, og køretøjerne leveres af virksomhedens regionale datterselskaber og forhandlere.
Fremtidig forretningsplan
(1) Forretningsmål
Kia forudser vækst i driftsresultatet i år baseret på øget salg og forbedret gennemsnitlig enhedspris og produktmix. Sammenfattende:
– 2021 Globalt salg: 2.922.000 enheder – en stigning på 12,1 procent år/år
– 2021 Indtægter: KRW 65,6 billioner – en stigning på 10,8 procent år/år
– 2021 Driftsresultat: KRW 3,5 billioner – en stigning på 70,1 procent år/år
(2) Driftsresultat
Med øget rentabilitet for nye EV-modeller foretog Kia opjusteringer af sine mål for driftsoverskud fra de tal, der oprindeligt blev annonceret sidste år. Kia sigter nu mod 5,4 procent driftsmargin i 2021 og 7,9 procent driftsmargin i 2025.
(3) Grundlag for øget driftsresultat
Balanceret vækst på både modne og nye markeder
Kia planlægger at udvide sit salgsmål til 3,8 millioner enheder i 2025. Procentdelen af det elektrificerede bilsalg, forventes at nå op på ca. 10 procent af det samlede salg inden udgangen af 2021, hvilket forventes at stige til 22 procent i 2025. For nye markeder udvider virksomheden sin markedsandel gennem lokal produktion.
Forbedring af produktmix
Kia forventer, at forbedringen af produktmix, som førte til virksomhedens forbedrede rentabilitet sidste år, vil fortsætte. Især forventes virksomhedens salg af RVs til fortsat at stige fra 56 procent i 2020 til 65 procent i 2025.
Forbedring af elektriske modellers rentabilitet
Det forventes, at Kia vil opnå et nyt niveau af EV-rentabilitet med lanceringen af CV senere på året. Virksomheden forventer at opnå en rentabilitet på niveau med eksisterende ICE-modeller i 2025. Virksomheden forudser også, at forbedring af EV-omkostninger løbende vil blive styrket gennem stordriftsfordele på grund af udvidelse af EV-volumen og reduktion af materialeomkostninger gennem R&D-investering.
Sikker og stabil investeringsplan
Kias investeringsudlæg fra 2020 til 2025 forventes at være 29 billioner KRW. Kia opretholder det årlige investeringsniveau på omkring 5 billioner KRW, hvilket reducerer den nuværende investering i eksisterende traditionelle forretningssegmenter, mens den gradvis øger andelen af strategiske investeringer til fremtidige projekter. Desuden vil virksomheden udvide sin investering i R&D.