Den kompakte ledsager giver friheden til at være produktiv uanset hvor arbejdet foregår
-
Innovativt design:En unik foldemekanisme forvandler den lommevenlige enhed til en komfortabel mus, som reducerer muskelbelastningen med 22 % sammenlignet med en laptop-trackpad.
-
Adaptive Touch Scrolling og tilpasning:Adaptive Scrolling og to programmerbare knapper giver præcision, hastighed og personlig tilpasning.
-
Maksimal fleksibilitet:Kan forbindes til op til tre enheder via Bluetooth og fungerer på tværs af Windows, macOS, ChromeOS, Android, iPadOS og Linux.
-
Ideel til arbejde på farten:Selvom 72 % af professionelle bruger en mus, er det kun 26 %, der anvender den i offentlige omgivelser. Det hul vil Mobi Fold lukke med en mere mobil løsning.
Logitech introducerer i dag Mobi Fold og Mobi Fold for Business, som skal løse en af de største udfordringer for professionelle på farten. Som Logitechs første foldbare mus er Mobi Fold udviklet til at hjælpe brugerne med at genvinde fuld produktivitet og komfort uanset om arbejdet foregår i en lufthavnslounge, på en travl café eller i hotellets lobby.
For den moderne professionelle er arbejdet ikke længere bundet til skrivebordet. Det foregår i stigende grad i overgangene mellem møder, rejser og midlertidige arbejdspladser. Men Logitechs undersøgelser peger på en realitet: Selvom 72 % af professionelle ejer en mus, er det kun 26 %, der bruger den, når de arbejder i offentlige omgivelser. De største barrierer er ikke manglende behov for præcision eller komfort, men snarere størrelsen og besværet ved traditionelle løsninger, som enten fylder for meget i lommen eller gør tasken tungere. Resultatet er en tydelig kløft mellem mobilitet og produktivitet, hvor millioner af brugere er tvunget til at arbejde på begrænsende laptop-trackpads, hvilket både sænker tempoet og øger frustrationen.
“For mange har musen været noget, man lod blive hjemme, fordi den var besværlig at have med og ikke fordi, man ikke ønskede at bruge den,” siger Joseph Mingori, VP og General Manager hos Logitech. “Med Mobi Fold har vi skabt en problemfri overgang mellem det faste skrivebord og arbejdet på farten. Den leverer en komfortabel og produktiv brugeroplevelse i et design, der kan foldes sammen til næsten halv størrelse samtidig med, at den reducerer muskelbelastningen med 22 % sammenlignet med en laptop-trackpad. Dermed sikrer vi, at en professionel opsætning er en konstant og ikke et kompromis.”
Mobi Fold er udviklet til at gøre arbejdet så gnidningsfrit som muligt. Det kræver kun én bevægelse at komme i gang: Den unikke foldemekanisme forvandler den kompakte enhed til en komfortabel mus, som automatisk tænder, når den foldes ud, og slukker igen, når den foldes sammen for at spare på batteriet. Uanset om brugeren arbejder i store regneark med præcis navigation linje for linje eller hurtigt scroller gennem lange dokumenter, leverer Adaptive Touch Scrolling den ønskede præcision. For mere avancerede brugere kan de to programmerbare knapper på touchpanelet tilpasses via Logi Options+-appen, så de eksempelvis kan bruges til hurtigt at skifte mellem programmer eller tage screenshots.
For at sikre maksimal fleksibilitet kan Mobi Fold forbindes til op til tre enheder via Bluetooth – eller via den medfølgende Logi Bolt-modtager i Mobi Fold for Business – og skifte problemfrit mellem Windows, macOS, ChromeOS, Android, iPadOS og Linux. For at understøtte fokuseret arbejde i fælles omgivelser er musen udstyret med quiet-clicks, som gør det muligt at arbejde diskret på caféer, biblioteker og andre stille miljøer. Mobi Fold er desuden bygget til livet på farten med et stødsikret design, et støvafvisende silikonecover og et internt hængsel, der er testet til at kunne modstå 15 års daglig brug.
Personlig stil i alle omgivelser
Mobi Fold er designet til at matche moderne arbejds- og livsstilsmiljøer, så professionelle arbejdsopsætninger ikke behøver gå på kompromis med personlig stil. Globalt bliver musen tilgængelig i tre farvevarianter: klassisk Graphite, Lilac, der tilfører kreative arbejdspladser et farverigt udtryk, samt et rent og minimalistisk Off-White-design, der passer ind i enhver indretning.
Vigtige funktioner:
- Klar på et øjeblik: Tænder automatisk, når den foldes ud, og slukker igen ved sammenfoldning.
- Bygget til at holde: Stødsikret og støvafvisende konstruktion samt et hængsel designet til mange års brug på farten.
- Lang batteritid: Ét minuts opladning giver op til 22 timers brug, mens en fuld opladning giver op til 30 dages batteritid.
- Maksimalt fokus: Quiet-clicks gør det muligt at arbejde effektivt uden at forstyrre omgivelserne.
- Tryg sammenfoldning: Indbygget AI hjælper med at forhindre utilsigtede klik ved sammenfoldning.
- Fast Pair til Google-brugere: Den første Logitech-inputenhed med Fast Pair-certificering, som giver øjeblikkelig forbindelse til kompatible enheder.
Designet med fokus på bæredygtighed
Mobi Fold er udviklet med fokus på at reducere miljøpåvirkningen. Musen er fremstillet af certificeret genanvendt plast fra forbrugeraffald (op til 36 % i Graphite-versionen) og indeholder magneter fremstillet med 100 % genanvendte rare earth-metaller fra forbrugeraffald. Emballagen er desuden produceret i FSC-certificeret papir. Dermed bidrager Logitech til at bevare begrænsede ressourcer og reducere miljøaftrykket for fremtidige generationer.
Mobi Fold for Business
Mobi Fold for Business er optimeret til professionelle miljøer og understøtter flere operativsystemer. Løsningen inkluderer to års begrænset hardwaregaranti, en Logi Bolt USB-C-modtager til sikre og stabile trådløse forbindelser samt understøttelse af Sync til effektiv IT-overvågning og administration.
Pris og tilgængelighed
Mobi Fold bliver globalt tilgængelig i Graphite samt i Lilac og Off White på udvalgte markeder til en vejledende pris på 679 DKK. Yderligere information findes på Logitechs officielle hjemmeside eller hos lokale og onlineforhandlere.
Om Logitech
Logitech udvikler software-drevne hardwareløsninger, der hjælper virksomheder med at trives og forbinder mennesker, når de arbejder, skaber og gamer. Som bindeled mellem mennesker og den digitale verden er vores mission at udvide menneskers potentiale til både arbejde og leg på en måde, der gavner både mennesker og planeten. Logitech International blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk børsnoteret selskab på SIX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Besøg Logitech og dets øvrige brands, herunder Logitech G, på www.logitech.com eller virksomhedens blog.






