Logitech International (SIX: LOGN) (Nasdaq: LOGI) lancerer og udvider tilgængeligheden af refurbished-enheder.
Et komplet udvalg af produkter til arbejde og fritid, herunder mus, tastaturer, tablettilbehør, Logitech G gaming-udstyr samt Bluetooth-højtalere er nu tilgængelige i Logitechs eBay Refurbished-store i USA og på Logitechs hjemmesider i Nordamerika og Europa.
Populariteten af Refurbished produkter stiger i takt med at forbrugere kigger efter alternativer til at købe nyt. Refurbished-produkter bidrager ikke kun til at reducere elektronisk affald, men gør det også lettere for folk at få adgang til teknologi i høj kvalitet til en lavere pris.
Det forventes at genbrugsshopping bliver mere populært, især blandt yngre kunder, som handler på tværs af kategorier, herunder elektronik. En ny undersøgelse fra Conference Board viser, at det første der tiltrækker købere, er muligheden for at finde attraktive produkter til lavere priser. Men det er spændingen ved ‘thrifting’ efter unikke varer, der er blevet en drivkraft for købere samt en smart og moderne mulighed. Særligt bevidste forbrugere giver refurbished-enheder en chance.
“Forbrugerne kan spille en afgørende rolle i overgangen til en bæredygtig, cirkulær økonomi i fremtiden,” udtaler Sacni Leon, Head of DTX Operations, Returns & Asset Recovery hos Logitech. “Vores refurbished-program tilbyder et ’like-new’ alternativ til en overkommelig pris. Programmet har til formål at reducere affald og forlænge produkters levetid samt understøtte vores kunders interesse i finde den perfekte balance mellem at spare penge og reducere affald.”
Renoverede produkter fra Logitech og Logitech G gennemgår strenge tests og kvalitetskontroller for at sikre, at de lever op til høje standarder for ydeevne og pålidelighed. Alle refurbished-produkter indeholder det nødvendige tilbehør og de manualer, der følger med nye produkter, og de er alle fuldt restaurerede og klar til at levere en enestående oplevelse. Desuden har de garanti fra købsdatoen.
Mange af Logitechs refurbished-produkter stammer fra open-box returneringer fra forhandlere, eller de har haft en tidligere ejer, men er blevet sat i stand som nye. Før et produkt returneres til markedet, inspiceres det af en tredjepart og opfylder godkendte kriterier.
“Forbrugere vælger i stigende grad renoverede produkter for at få den teknologi, de elsker, til en lavere pris. Samtidig er de med til at reducere skadeligt elektronikaffald, der ender på lossepladser. Som en del af den fortsatte vækst i vores Refurbished-program er vi meget begejstrede for lanceringen af den officielle Logitech branded store.” – Kumaran Adithyan, General Manager, Global Electronics og Home, eBay.
Logitech og Logitech G Certified Refurbished-enheder er nu tilgængelige via Logitech-butikken på eBay Refurbished. De kan også købes via Logitech.com eller LogitechG. com. Kunder kan vælge mellem forskellige produkter, herunder mus, headsets, bærbare løsninger og gaming-udstyr.
Om Logitech
Logitech designer hardware- og softwareløsninger, der hjælper virksomheder med at trives og samler folk når de arbejder, skaber noget, gamer eller streamer. Som bindeled mellem mennesker og den digitale verden er vores mission at fremme menneskers potentiale – både på arbejde og i fritiden – på en måde, der gavner mennesker og miljøet. Logitech International blev grundlagt i 1981 og har hovedkvarter i Lausanne, Schweiz. Virksomheden er noteret på SIX Swiss Exchange (LOGN) og på Nasdaq Global Select Market (LOGI). Find Logitech og flere af virksomhedens forretningsprodukter og løsninger på www.logitech.com eller virksomhedens blog.