Momondo lancerer efterfølger til ikonisk DNA-kampagne
Hjem EFTER ARBEJDE Momondo lancerer efterfølger til ikonisk DNA-kampagne

Momondo lancerer efterfølger til ikonisk DNA-kampagne

Af Redaktionen

Den danske rejsesøgemaskine momondo fortsætter sin virale kampagnesucces i form af en ny DNA-kampagne under navnet Hvor’ Du Fra? – en nyfortolkning af den ikoniske The DNA Journey fra 2016.

I 10 vodcast-episoder, instrueret af Christian Fuhlendorff og med Rasmus Brohave som vært, følger vi kendte danskere, der gennem DNA-indsigter udforsker deres rødder. Serien har premiere den 22. maj 2025. Man kan desuden deltage i konkurrencen om at vinde en DNA-test eller sin helt egen DNA-rejse.

6,3 mio. visninger på 24 timer.

26,4 mio. visninger efter mindre end fire døgn.

Så stor og viral en succes blev momondos ikoniske reklamekampagne ”The DNA Journey” i 2016 på Facebook og YouTube. Kampagnen havde til formål at gøre rejsende klogere på deres biologiske ophav og vise, at vi mennesker er forskellige, men samtidig har en samhørighed i verden.

Nu tager momondo endnu et vigtigt skridt på rejsen hen imod at åbne verden mere op, forstå os selv og hinanden bedre, nedbryde barrierer og hylde verdens forskellige kulturer. Det sker med lanceringen af en ny kampagne og vodcast-serie under navnet Hvor’ Du Fra?, hvor ti danske kendisser gennem quiz-elementer bliver taget med på en rejse ind i deres egen historie og genetiske ophav.

Den første episode af Hvor’ Du Fra? med forfatter og coach Manu Sareen bliver udgivet torsdag den 22. maj 2025.

Momondo lancerer efterfølger til ikonisk DNA-kampagneEt underholdende og personligt DNA-dyk med kendte danskere

I selskab med vært og content creator Rasmus Brohave og under instruktion af Christian Fuhlendorff bliver 10 kendte danskere – fra musikere og forfattere til komikere og skuespillere, blandt andre May Lifschitz, Emil Thorup, Julie Berthelsen, Irina Olsen, Silas Holst og Ida Corr –  taget med på en personlig og underholdende rejse, hvor de via DNA-indsigter udforsker deres rødder. Fra Afrika til Danmark, fra ukendte historier til dybt personlige opdagelser.

Serien er optaget i de ikoniske omgivelser på Glyptoteket og kombinerer samtaler, familieanekdoter og sjove quizzer i et unikt mix af rejse, kultur og selvforståelse:

“Med kampagnen Hvor’ Du Fra? og konkurrencen om at vinde sin egen DNA-test og en DNA-rejse fortsætter vi momondos mission om at åbne verden og vi ønsker at opmuntre alle til at forblive nysgerrige og have et åbent sind, når de rejser ud for at opleve verden,” siger Julie Astrid Thomsen, presseansvarlig hos momondo, og fortsætter:

“Serien er samtidig kulminationen på mange måneders arbejde, som vi er stolte over og har glædet os til at løfte sløret for – og ligesom med The DNA Journey og The World Piece vil vi med denne kampagne minde danskerne om, hvor meget vi har til fælles – og hvor mange historier der gemmer sig under overfladen.”

Vind din egen DNA-rejse

Vodcasten er produceret i samarbejde med Podads og instrueret af Christian Fuhlendorff, konceptudvikler og kreativ direktør for Podads, der også medvirker i serien.

“Det har været en enormt spændende opgave og proces at være med til at skabe det her format i samarbejde med momondo. Der opstår noget helt særligt, når folk bliver konfronteret med deres oprindelse og opdager sider af sig selv, de ikke kendte. Det er både rørende og skideskægt – og det siger noget vigtigt om, hvem vi er som mennesker,” siger Christian Fuhlendorff.

Kampagnen giver også seerne mulighed for selv at tage rejsen: Ved at deltage i konkurrencen kan man vinde en DNA-test – og to personer vinder desuden flybilletter til at tage på deres egen DNA-rejse sponsoreret af momondo.

Hvor Du Fra?-kampagnen har premiere den 22. maj 2025 og kan opleves på momondo.dk/hvordufra eller via din foretrukne podcast-platform eller momondos YouTube-kanal momondo – Let’s Open Our World.

 

 

Om kampagnen

Kampagnen Hvor Du Fra? bygger på idéen om, at vi forstår verden og os selv bedre, når vi kender vores rødder. I en vodcast-serie bestående af 10 episoder inviterer vært Rasmus Brohave en række kendte danskere – herunder May Lifschitz, Manu Sareen, Julie Bertelsen, Emil Thorup, Rasmus Wallbridge, Irina Olsen, Silas Holst, Ida Corr, Kathrine Fisker og Christian Fuhlendorff – med på en personlig rejse, hvor de via DNA-tests fra AncestryDNA udforsker deres ophav. Serien er produceret af Podads og instrueret af Christian Fuhlendorff.

Som en del af kampagnen udlodder momondo 60 DNA-testkits til en værdi af 1.000 kr. per styk og to DNA-rejser til en værdi af 15.000 kr. per styk. Konkurrencen er åben for personer over 18 år med bopæl i Danmark og løber fra 22. maj til 9. oktober 2025.

Man deltager via www.momondo.dk/hvordufra ved at udfylde navn og e-mail samt acceptere kampagnens vilkår og betingelser. DNA-testen analyseres af AncestryDNA, og alle oplysninger behandles fortroligt og deles ikke med momondo.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>