"Når man skaber en arbejdsplads, som folk ønsker at være en del af, så går de ingen steder"
Hjem VIRKSOMHED “Når man skaber en arbejdsplads, som folk ønsker at være en del af, så går de ingen steder”

“Når man skaber en arbejdsplads, som folk ønsker at være en del af, så går de ingen steder”

Af Redaktionen

IT-koncernen Simple Agency Group satte vækstrekord i 2023 og indfrier 3 års vækststrategi på blot ét enkelt år.

Ifølge koncernens CEO, Mike Valencia, skal en stor del af succesen findes blandt virksomhedens medarbejdere.

”At se vores treårige strategiplan (Apollo 25, opkaldt efter rumraketten) eksekveret på ét enkelt regnskabsår, sætter store følelser i gang selv hos mig.” udtaler den 35-årige CEO Mike Valencia. ”At se på tallene i sig selv er én ting – men det som tallene repræsenterer, er det, der virkelig betyder noget. De er et udtryk for, at Selskabets overordnede strategi har stået sin prøve. Vi oplever at vores dedikerede medarbejdere virkelig har løftet opgaven, samt deltaget helhjertet i årets planer og strategi.”

Nettoomsætningen i 2023 vokser med 27,0 mDKK
Selskabet overgår forventningerne i 2023, med en rekordstor vækst i nettoomsætningen på ca. 71% til en samlet koncernomsætning i 2023 på 66.059.491 kr. mod 38.749.441 kr. i 2022, resultat af primær drift (EBITDA) udgør i 2023 kr. 7.590.004 mod kr. 4.571.270 i 2022, og resultat før skat udgør i 2023 kr. 4.967.497 kr. mod 2.726.777 kr. i 2022.

”Vi er utrolig stolte af resultatet,” fortæller Mike Valencia. ”Ikke nok med, at vi kan levere nogle tal, som hele huset kan være stolte af, så synes jeg også, det sætter en retning for selskabet i sin helhed. Vi har nu vist, at vi kan samle de bedste folk, levere den bedste IT-drift og support på markedet, samtidig med at vi kan vokse os større. Det er en yderst svær balancegang, og jeg er rent ud sagt pissestolt af hele teamet og deres indsats.”

Koncernen forventer yderligere markant vækst i 2024 primært båret af den igangværende opkøbsstrategi. Ledelsen forventer en nettoomsætning i intervallet af 100-120.000.000 kr. og et resultat af primær drift i intervallet af 15-17.000.000 kr.

”Vi har sammen med vores medarbejdere skabt en arbejdsplads, der er er pissefed at være på.”
IT-virksomheden er stiftet i 2010, men meldte for alvor sin entré i 2021 med eksekvering af 4 opkøb indenfor IT-sektoren. I 2023 gennemførte selskabet sit 8. opkøb. Samtidig holder Simple Agency Group snuden i sporet og fortæller, at kunderne og driften fortsat er centrale fokuspunkter:

”De seneste år har været præget af virkelig spændende vækst og opkøb. Og her er der for os en spændende balancegang at gå,” udtaler Esben Wille Lunde, COO i selskabet. ”For vi skal samtidig sikre og styrke driften på tværs af koncernen, fortsat sikre kompetente ressourcer til vores eksisterende kunder, og det gælder altså både nu og i fremtiden.”

"Når man skaber en arbejdsplads, som folk ønsker at være en del af, så går de ingen steder"Selskabets CEO er også sikker på, at formlen på den vellykkede strategi skal findes i evnen til at fastholde de rette medarbejdere: ”Det er jo sjovt, at når man skaber en arbejdsplads, som folk ønsker at være en del af, så går de ingen steder. Det er uden tvivl god business, når vores medarbejdere ønsker at udvikle sig og blive i Simple-familien. Vi har sammen med vores medarbejdere skabt en arbejdsplads, der er er pissefed at være på – og der ligger en stor del af hemmeligheden bag vores succes.” fortæller Mike Valencia.

En fremtid båret af gode kunderelationer, det tætte samarbejde og glade medarbejdere

I forhold til hvad fremtiden bringer, er Mike Valencia ikke i tvivl: ”Vi kommer til at sidde med ved bordet, når fremtidens IT og digitale vindere skal skabes. Vi ønsker at definere en ny standard indenfor transparens af digitalisering og IT – og kunne danne bro mellem vores kunders behov og den digitale barriere der kan opstå. Vi vil have de absolut bedste medarbejdere med på holdet og fortsat kunne levere Danmarks absolut bedste drift og support – alt sammen båret af vores gode kunderelationer og tætte samarbejder.”

Derfor har Simple Agency Group tilført yderligere digitale kompetencer, der kan medrealisere den vision. ”Vi har en platform, som historisk set har været båret af IT-support, sikkerhed og infrastruktur – og det er vi i al beskedenhed rigtig gode til,” fortæller Esben Wille Lunde. ”Nu kan vi byde ind med endnu flere konkrete ydelser, som kan understøtte og realisere vores kunders forretningspotentiale.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>