Bæredygtig forretningsudvikling er vigtig.
Så meget står klart i en undersøgelse igangsat af Business Rebild og RebildPorten i samarbejde med Epinion.
Undersøgelsen, som er et led i et større bæredygtighedsprojekt, er med til at tage pulsen på den grønne omstilling i detail- og turismebranchen i Rebild Kommune – og det går faktisk helt okay!
På rette spor
Overordnet set indikerer undersøgelsen en positiv udvikling i virksomhedernes fokus på bæredygtighed. Hele 88% af virksomhederne arbejder allerede med bæredygtig forretningsudvikling i et vist omfang, og flere af disse har endda gjort det gennem en længere periode. Udviklingen ses primært gennem indsatser som minimering af ressource- og energiforbrug og affaldssortering. Af de adspurgte virksomheder, føler 89% et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Dette lover godt for erhvervslivets videre udvikling af bæredygtig forretning, og falder godt sammen med de observationer, der er via dialogen med de lokale virksomheder.
– Vi oplever generelt at bæredygtighed og den grønne omstilling i langt højere grad prioriteres og har et strategisk fokus, hos de lokale virksomheder. Strategierne omsættes til helt konkrete handlingsplaner, der eksekveres efter. Det er simpelthen blevet et parameter, for at sikre konkurrenceevnen i fremtiden, siger erhvervs- og turistchef, Jane Bejlegaard Lindberg.
Men alt er imidlertid ikke rosenrødt, da undersøgelsen også viser, at der er plads til forbedring på flere områder. Hele 22% af virksomhederne finder det ikke sandsynligt eller er i tvivl om, hvorvidt de forventer at arbejde mere bæredygtigt i fremtiden. Netop derfor vælger Business Rebild og RebildPorten at sætte fokus på en bæredygtig forretningsudvikling blandt virksomhederne i detail- og turismebranchen.
– At vi målretter en indsats for aktører inden for turisme og detail er ikke en tilfældighed. Vi har i flere år arbejdet med virksomheder i disse brancher, og i den forbindelse har vi kunne se en stigende interesse for bæredygtig forretningsudvikling, men også en frustration over, hvordan man helt konkret kommer i gang med processen, og særligt hvordan det omsættes til konkrete handlinger i organisationen. Derfor var det nærliggende for os at facilitere et særligt forløb til netop disse brancher, udtaler Jane.
Stor forskel i typen af bæredygtighed
Virksomhederne blev spurgt, hvorledes de forstår sig på bæredygtighedsbegrebet, og tendensen er tydelig. Forståelsen går primært på minimering af affald og CO2-udledning samt genanvendelse til gavn for miljøet – altså en grøn type bæredygtighed. Bæredygtighed er imidlertid mere end blot ”den grønne” slags. Groft sagt kan bæredygtig forretningsudvikling opdeles i tre typer, nemlig grøn, social og økonomisk. Hvad angår de to sidste typer, halter virksomhederne efter. Kun en tredjedel tilkendegiver i undersøgelsen, at de lige nu arbejder med social bæredygtighed i form af beskæftigelse af personer med særlige behov og samarbejde med det lokale foreningsliv.
Lidt bedre går det med den økonomiske bæredygtighed, hvor halvdelen af virksomhederne støtter allerede nu den lokale økonomi. Imidlertid er det kun 24%, der arbejder strategisk med økonomisk bæredygtighed. Et andet område med stort potentiale til udvikling er virksomhedernes samarbejde på tværs omkring bæredygtig forretningsudvikling. Kun lidt over en femtedel har nemlig sådant et samarbejde. Således er der altså potentiale til udvikling.
Hvad med de virksomheder, som ikke prioriterer den grønne omstilling?
Udviklingen er som sagt ikke perfekt. Det er heller ikke samtlige virksomheder, der prioriterer den grønne omstilling. Men hvad er det egentlig, der bremser virksomhederne i at gå all-in? Om arbejdet med bæredygtighed, udtaler en virksomhed i undersøgelsen:
– Vi vil rigtig gerne, men det ér svært. En ting er alle de ideer og tanker, man har. En anden ting er at omsætte til praksis. Det tager tid og er svært.
Netop tid er den største barriere for det videre arbejde, efterfulgt af omkostningerne. Enkelte virksomheder kan heller ikke se relevansen i bæredygtig forretningsudvikling. Disse udfordringer kan imidlertid imødekommes. Virksomhederne efterspørger i høj grad økonomisk støtte samt mere viden og rådgivning på området. Over halvdelen er interesserede i at indgå i et samarbejde med andre virksomheder eller aktører i Rebild Kommune omkring bæredygtige initiativer. Samtidig er over halvdelen af virksomhederne også interesserede i at deltage i forløb med mulighed for bæredygtig udvikling af egen forretning.
Fremtiden er lys
Ønsket om at blive klogere på den grønne omstilling er ikke den eneste positive tendens. Virksomhederne vil gerne øge prioriteringen af bæredygtig forretningsudvikling fremadrettet. De vil fortsætte med de grønne indsatser samt stræbe efter at arbejde mere med økonomisk bæredygtighed. Betydeligt flere virksomheder ønsker at arbejde med social bæredygtighed, især socioøkonomiske projekter. Derudover kan størstedelen af virksomhederne se potentialet i mere samarbejde omkring bæredygtig forretningsudvikling. En virksomhed udtaler i undersøgelsen:
– Jeg ser mange muligheder i samarbejde på tværs af brancher og sektorer, da det helt sikkert vil kunne give et bredere perspektiv for alle parter, og så kan det samtidig gøre arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling mere overskueligt.
Det næste skridt er et intensivt bæredygtighedsforløb til efteråret, som Business Rebild og RebildPorten står bag. Her vil 12 virksomheder blive præsenteret for måder, hvorpå de kan tilegne sig bæredygtige strategier i deres egen forretning. Dette forløb er forhåbentlig kun starten på en større kontinuerlig proces i at udbrede den grønne omstilling i kommunens erhvervsliv.
Bag om bæredygtighedsprojektet
Undersøgelsen er en del af et større bæredygtighedsprojekt initieret med støtte fra Erhvervsstyrelsen under Landdistriktspuljen. Bæredygtighedsprojektet er i forlængelse af Rebild Kommunes grønne agenda og har til formål at understøtte den grønne omstilling i kommunens erhvervsliv. Spørgsmålet om virksomhedernes bæredygtige forretningsudvikling er aktuelt, da erhvervslivet netop nu er ved at omstille sig EU’s øgede rapporteringsforpligtelser. Dermed har bæredygtighedsprojektet stor relevans for de mange detail- og turismevirksomheder, som direkte eller indirekte påvirkes af EU’s grønne ambitioner.
