Ny fleksibel ladeløsning reducerer udfordringer med el-kapaciteten
Hjem SCHNEIDER ELECTRICNy fleksibel ladeløsning reducerer udfordringer med el-kapaciteten

Ny fleksibel ladeløsning reducerer udfordringer med el-kapaciteten

Af Redaktionen

Grønne intentioner om opsætning af ladeløsninger til elbiler i boligforeninger og erhvervsbygninger bremses af, at den danske el-infrastruktur er under pres.

Schneider Electric kan nu præsentere Schneider Charge Pro – en skalerbar ladeløsning, der optimerer og fordeler energiforbruget lokalt såvel ude som hjemme.

Udbygningen af ladeinfrastrukturen er en vigtig forudsætning for, at Danmark når målet for grøn mobilitet og vil få stor betydning for, hvordan både virksomheder og ejendomme bidrager til den grønne omstilling. Men selvom der både er ønsket og handlekraften hos boligforeninger og erhvervsbygninger til at optimere energiforbruget, kan der være mange hække for at nå i mål.

”De erhvervsejendomme, der har mulighed for at supplere med flere ampere, står potentielt over for mange måneders ventetid, men også boligforeninger kan være nødsaget til at kaste det grønne håndklæde i ringen, fordi el-kapaciteten ikke er tilstrækkelig,” siger Mads Mather, eMobility Business Development Manager hos Schneider Electric.

Derfor lancerer energioptimeringsvirksomheden Schneider Electric nu et alternativ, der kan understøtte arbejdet med at opnå de grønne mål. Ladeboksen Schneider Charge Pro kan overvåge og automatisk justere ladeeffekten ift. det øvrige forbrug på matriklen, så elinstallationen undgår overbelastning, og det gør løsningen til et realistisk alternativ til en dyr udvidelse og opgradering for mange erhvervsejendomme og boligforeninger.

”Også firmabilskunder med højt elforbrug – for eksempel dem med varmepumper derhjemme – kan få stor gavn af ladeløsningens dynamiske lastbalancering. Det sker via et simpelt indbygget modul i eltavlen, der ligeledes automatisk tilpasser ladeeffekten efter det samlede strømforbrug i hjemmet,” siger Mads Mather, eMobility Business Development Manager hos Schneider Electric.

Intet behov for at starte forfra                                         

Ny fleksibel ladeløsning reducerer udfordringer med el-kapacitetenSchneider Charge Pro er udviklet til at få alle komponenter til at spille sammen, og er samtidig egnet til installationer med både AC- og DC-ladere, herunder hurtigladere og lynladere. Ladeboksen kan indgå som en del af en samlet, lokal energiinfrastruktur, hvor solceller, batterilagring og energistyring arbejder sammen i et integreret system.

”For at mindske afhængigheden af det centrale elnet kan ladeboksen kombinere vedvarende energikilder med intelligent styring og lagring, og på den måde skabe en mere robust og fleksibel energiinfrastruktur. Det gør det muligt at opbygge energifællesskaber som microgrids, der ikke kun reducerer energiomkostninger og spidsbelastninger i elnettet, men også understøtter en mere bæredygtig energiforsyning,” siger Mads Mather fra Schneider Electric, og fortsætter:

”Systemet er modulært opbygget og kan tilpasses både hjemmeladning, erhvervsinstallationer og boligforeninger. Det gør plug-and-play-løsningen nem at installere og giver derudover mulighed for at optimere kapacitet og udvide i takt med forbruget. På den måde slipper installatøren for at starte forfra, når kunden får nye krav – og slutbrugeren står med en fremtidssikret investering.”

Udover at imødekomme problemerne med el-kapaciteten giver ladeløsningen slutbrugerne og installatørerne fuld kontrol over installation og drift.

 ”Implementering af ladeløsninger er ofte en længerevarende proces med flere etaper og udbygninger, og man skal som virksomhed eller boligforening passe på med at binde sig til én hardwareproducent eller operatør, da dette kan skabe sårbarhed, hvis denne lukker ned, skifter strategi, eller kundens behov ændrer sig. Schneider Charge Pro understøtter den åbne OCPP-protokol, så man frit kan kombinere med andet hardware, samt selv vælge operatør, software og driftsmodel – både nu og i fremtiden,” siger Mads Mather fra Schneider Electric.

Den nye ladeløsning udgør således et alternativ på markedet, der både giver installatører og slutbrugere mulighed for ejerskab over hele installationen – uden at være låst til én operatør eller ét system.

Schneider Charge Pro understøtter også ESG-rapportering gennem dokumentation af energiforbruget og produktets miljømæssige aftryk. Ladeboksen kan således udstyres med en integreret MID-måler, ligesom produktets miljøprofil dokumenterer CO2-aftryk mv.

Læs mere om Schneider Charge Pro her.

 

Om Schneider Electric

Schneiders formål er at skabe indflydelse og gøre en forskel ved at give alle adgang til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Hos Schneider kalder vi dette Life Is On.

Vores mission er at være den betroede partner inden for bæredygtighed og effektivitet.
Vi er en global leder inden for industriel teknologi, der bringer verdensførende ekspertise inden for elektrificering, automatisering og digitalisering til intelligente industrier, modstandsdygtig infrastruktur, fremtidssikrede datacentre, intelligente bygninger og intuitive hjem. Med udgangspunkt i vores domæneekspertise leverer vi integrerede end-to-end-livscyklus AI-faciliterede industrielle IoT-løsninger med forbundne produkter, automatisering, software og services, der leverer digitale tvillinger for at muliggøre profitabel vækst for vores kunder.
Vi er en virksomhed med et økosystem af 150.000 kolleger og mere end en million partnere, der opererer i over 100 lande for at sikre en tæt relation til vores kunder og interessenter. Vi favner mangfoldighed og inklusion i alt, hvad vi gør, styret af vores mål om en bæredygtig fremtid for alle.

www.se.com/dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>