pexels pixabay 60504 (2)
Hjem AINy rapport: AI skaber alvorligt sikkerhedsgab i virksomheders cloudmiljøer

Ny rapport: AI skaber alvorligt sikkerhedsgab i virksomheders cloudmiljøer

Af Redaktionen

Check Point Software Technologies’ 2026 Cloud Security Report viser, at AI presser virksomheders cloudmiljøer fra flere sider. 77 pct. har opdateret deres cloudsikkerhedsstrategi som følge af AI, men kun 26 pct. kan rent faktisk håndhæve den.

 Cybersikkerhedsvirksomheden Check Point Software Technologies har netop offentliggjort sin årlige Cloud Security Rapport, der afdækker de største sikkerhedsudfordringer, som virksomhederne står overfor, når det kommer til at beskytte cloudmiljøer.

Årets rapport peger på et voksende spænd mellem ambition og virkelighed. Således svarer 77 pct. af de adspurgte virksomheder, at de har opdateret deres cloud-sikkerhedsstrategi som følge af AI, men kun 26 pct. har den nødvendige arkitektur til at håndhæve den. Dermed efterlades virksomheder med et sikkerhedsgab på 51 procentpoint – netop i en tid, hvor AI ændrer både brugeradfærd, databevægelser og angrebsflader.

Samtidig udnytter cyberkriminelle AI til at opskalere deres angreb. 78 pct. af virksomhederne har allerede oplevet enten bekræftede eller mistænkte AI-relaterede sikkerhedshændelser det seneste år – herunder phishing, malware og automatiserede angreb, som udvikler sig hurtigere end traditionelle sikkerhedsløsninger kan følge med.

”Mange danske virksomheder tror, de har styr på AI-sikkerheden, fordi de har opdateret deres strategi. Men i praksis kan de ikke håndhæve den. Det betyder, at AI i realiteten åbner nye bagdøre ind i forretningen,” siger Balder Borup, der er Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark.

Han fortsætter: ”Vi ser allerede, at data flyder ukontrolleret mellem interne systemer og eksterne AI-tjenester, samtidig med at AI-agenter får adgang til kritiske funktioner. Hvis ikke sikkerheden bliver tænkt ind i arkitekturen fra starten, mister virksomhederne kontrollen, og så er det angriberne, der bestemmer tempoet.”

pexels pixabay 60504 (2)Ifølge rapporten har udfordringerne flyttet sig markant det seneste år. Hvor fokus tidligere var på manglende synlighed i cloudmiljøer, er problemet nu i stigende grad manglende kontrol, governance og evne til at håndhæve sikkerhedspolitikker i realtid.

Pointer fra 2026 Cloud Security-rapporten:
  • Markant AI-sikkerhedsgab: 77 pct. har opdateret deres strategi, men kun 26 pct. kan håndhæve den.
  • Stigende trusselsniveau: 78 pct. har oplevet AI-relaterede sikkerhedshændelser.
  • Kompleksiteten stiger: 88 pct. oplever, at AI øger kompleksiteten i sikkerhedsarbejdet.
  • Manglende synlighed: Mere end 75 pct. har enten oplevet hændelser eller mangler redskaber til at opdage dem.
  • Infrastruktur halter: 64 pct. vurderer, at deres arkitektur ikke er klar til AI.
  • Nye identitetsrisici: 48 pct. ser AI-agenter og API’er som en væsentlig sikkerhedsudfordring.

 Rapporten konkluderer, at virksomheder har behov for en mere samlet og forebyggende tilgang til cybersikkerhed, hvor sikkerheden er integreret på tværs af cloud, datacenter og applikationer og ikke implementeres som et ekstra lag.

 2026 Cloud Security Report er baseret på resultaterne af en undersøgelse udført af Cybersecurity Insiders, blandt mere end 1.000 professionelle inden for cybersikkerhed og it. Besvarelserne er indsamlet i starten af 2026.

Download hele rapporten her.

 

Om Check Point Software Technologies

Check Point Software Technologies (www.checkpoint.com), der er en af verdens førende virksomheder inden for digital tillid og AI-drevet cybersikkerhed, beskytter mere end 100.000 organisationer globalt. Med en forebyggende tilgang hjælper Check Points Infinity-platform virksomheder med at sikre både lokale datacentre, cloud og digitale arbejdspladser. Platformen er bygget op omkring en fleksibel arkitektur, der kombinerer hybrid mesh-netværk og SASE. Den understøtter et åbent økosystem, hvor sikkerhedsløsninger kan tilpasses og integreres efter behov, hvilket giver virksomheder og tjenesteudbydere enkel og skalerbar sikkerhed på tværs af deres it-miljøer.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>