Nye løsninger fra Lenovo skal ruste SMV’er til AI
Hjem AINye løsninger fra Lenovo skal ruste SMV’er til AI

Nye løsninger fra Lenovo skal ruste SMV’er til AI

Af Redaktionen

Syv ud af ti danske virksomheder har ifølge Lenovos CIO Playbook 2025 allerede taget AI i brug – særligt til beslutningsstøtte, IT-drift og marketing.

Men skaleringen halter. Mange især mindre virksomheder kæmper med datakvalitet, høje infrastrukturkrav og udfordringer med at løfte pilotprojekter til fuld forretningsværdi.

Små og mellemstore virksomheder står midt i en tid, hvor kunstig intelligens skal flyttes fra pilotprojekter til forretningskritisk teknologi. Derfor lancerer Lenovo nu en række nye infrastrukturløsninger, der gør det lettere for SMV’er at forny deres servermiljø, styrke datasikkerheden og udbygge kapaciteten i takt med, at behovene vokser. Dermed bliver det mere overskueligt at bringe AI i spil i den daglige drift – selv for virksomheder uden store it-afdelinger.

De nye løsninger samler driftssikre servere, software og support i overskuelige pakker, så virksomheder undgår dyre specialtilpasninger og lange implementeringsforløb. Fokus er på enkel opsætning, høj datasikkerhed og mulighed for at udvide kapaciteten, når forretningen kræver det. På den måde kan SMV’er gradvist udnytte mulighederne i cloud og AI uden at skulle investere massivt fra starten.

Nye løsninger fra Lenovo skal ruste SMV’er til AI”Lenovo er i gang med at redefinere, hvordan små og mellemstore virksomheder kan tilgå, adoptere og skalere næste generation af it. De nye løsninger giver selv de mindste virksomheder enterprise-niveau ydeevne og pålidelighed, men i en enkel og fleksibel pakke, der fjerner kompleksiteten og gør det muligt at udnytte AI og hybrid cloud på egne præmisser,” siger Brian Connors, VP & GM, Enterprise and SMB AI, Infrastructure Solutions Group, Lenovo.

Enkelt spring fra forældet infrastruktur til moderne it-drift

De nye løsninger er udviklet til at give SMV’er et bedre overblik over it-driften og reducere risikoen for nedetid. Via den fælles portal XClarity One kan virksomheder samle overvågning, vedligehold og sikkerhed, så ressourcerne bruges mere effektivt. Backup og gendannelse bliver håndteret i samarbejde med Veeam, så kritiske data kan beskyttes mod fx ransomware og hurtigt genskabes, hvis uheldet er ude.

Blandt nyhederne er:

  • Business Ready Infrastructure in a Box – simple Hyper-V Ready Node-løsninger baseret på Lenovo ThinkSystem SR635 V3 eller SR630 V4.
  • AI Edge-Ready Node – en fleksibel og prisvenlig edge-løsning, der gør enterprise edge-computing tilgængelig for små teams via Lenovo ThinkEdge SE100.
  • Business Protection in a Box – sikkerhedspakker, der beskytter kritiske data og workloads mod nedbrud og ransomware med mulighed for hurtig gendannelse.
Forenklet it – klar til vækst efter behov

Mange SMV’er oplever øget konkurrence, pressede budgetter og et konstant behov for at holde trit med ny teknologi. Med de nye løsninger gør Lenovo det enklere at anskaffe, implementere og drive it – så virksomheder kan frigive tid og ressourcer til kerneforretningen.

Nye løsninger fra Lenovo skal ruste SMV’er til AI

Per Overgaard, General Manager, EMEA Infrastructure Solutions Group, Lenovo

”Hybrid infrastruktur skal kunne vokse med virksomhederne. For SMV’er bør enterprise-ydeevne og bæredygtige fordele ikke være uden for rækkevidde. Vores nye portefølje er netop skræddersyet til at accelerere produktivitet uden behov for store interne it-teams,” siger Per Overgaard, General Manager, EMEA Infrastructure Solutions Group, Lenovo.

Mindre virksomheder har sjældent de samme ressourcer som store koncerner. Derfor giver Lenovo TruScale mulighed for at tilpasse løsningen til det aktuelle behov og vokse i eget tempo – uden de store startinvesteringer. Modellen fungerer som et abonnement, hvor kapaciteten kan skaleres op eller ned i takt med forretningens udvikling. Dermed får virksomheder adgang til moderne it-infrastruktur, samtidig med at de undgår at betale for ubrugt kapacitet.

Lenovos kunder har allerede oplevet hurtigere implementeringer og færre flaskehalse i driften ved at tilpasse kapaciteten via TruScale i stedet for at binde unødige midler i hardware.

Læs mere om Lenovos nye løsninger her.

 

 

Om Lenovo

Den globale teknologivirksomhed Lenovo har en global omsætning på 69 milliarder USD, der betjener millioner af kunder hver dag på 180 markeder. Virksomheden er rangeret som nummer 196 på Fortune Global 500-listen. Med en ambitiøs vision om at levere Smartere Teknologi til Alle bygger Lenovo videre på sin position som verdens største pc-virksomhed med en omfattende pocket-to cloud-portefølje af AI-aktiverede, AI-klare og AI-optimerede enheder (pc’er, arbejdsstationer, smartphones, tablets), infrastruktur, software, løsninger og tjenester. Lenovos fortsatte investering i verdensforandrende innovation er med til at opbygge en mere retfærdig, troværdig og smartere fremtid for alle, overalt. Lenovo er noteret på Hongkong-børsen under Lenovo Group Limited (HKSE: 992) (ADR: LNVGY). Læs mere på https://lenovo.com og StoryHub.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>