Roamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste år
Hjem TELEKOMMUNIKATIONRoamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste år

Roamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste år

Af Redaktionen

En ny opgørelse over roamingdata fra teleselskabet 3 viser, at 3’s mere end 1,7 mio. kunder i perioden 1. juni til 1. august har brugt mere data end ift. samme periode sidste år.

Samtidig er der udskiftning i top ti over de mest populære rejsedestinationer.

Sommerferien er for de flestes vedkommende ved at være slut, og derfor har 3 samlet et overblik over databaserede rejsetendenser i sommerferien 2025.

Roamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste årVed at se på, hvor 3’s mere end 1,7 mio. kunder har brugt data i udlandet i sommeren via 3LikeHome, kan man danne sig et godt overblik over, hvilke destinationer, der har været de mest populære. Det forklarer Stefan Ring Størhmann, Head of Network Operations and Customer Quality i 3.

”Overordnet set, kan vi se på vores data, at dataforbruget er vokset med knap 10% på tværs af destinationerne. Den øverste del af listen over de mest populære rejsedestinationer er uændret i forhold til sidste år. Det er først, når vi kommer lidt længere ned af listen, at billedet begynder at ændre sig.”

Størst er væksten i dataforbruget i Grækenland, hvor det samlede dataforbrug er vokset med hele 25% procent ift. året før. Derfor har Norge også måttet bytte plads med netop Grækenland. Interessant nok er USA røget helt ud af top ti i 2025. Her har Østrig overtaget 10. pladsen, over de lande, hvor 3’s kunder bruger mest data.

Placering 2024 2025 Procentuel ændring
1. Sverige Sverige +2.8%
2. Tyskland Tyskland +8.1%
3. Italien Italien +10%
4. Frankrig Frankrig +14.2%
5. Spanien Spanien +0.7%
6. Tyrkiet Tyrkiet +2.5%
7. Norge Grækenland +25%
8. Grækenland Norge +20.5%
9. Kroatien Kroatien +5.2%
10. USA Østrig
Udenlandsk turisme i Danmark kortlagt 

3 har også trukket en liste over, hvilke lande turisterne kommer fra, når de bruger deres telefon i Danmark.

“På samme måde, som vi kan se, når vores kunder går på et udenlandsk netværk, kan vi se, hvornår turister fra andre lande anvender vores netværk i Danmark. Ved at måle på antallet af enheder, der er logget på i en given tidsperiode, får vi et ret godt billede af, hvor mange turister, der er på 3’s netværk i Danmark, samt hvilke lande de kommer fra. Det giver en indikation af, hvor populært et rejsemål Danmark er blandt turister fra forskellige lande,” siger Stefan Ring Støhrmann.

Her så listen således ud i perioden 1/6-1/8-2025:

Placering  Land 
1. Tyskland
2. Nederlandene
3. Norge
4. Frankrig
5. Spanien
6. USA
7. Sverige
8. Storbritannien
9. Polen
10. Belgien

 

 

 

Om 3

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,7 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 75 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>