Pilotprojektet er iværksat i Bengaluru, Indien, og kan udrulles globalt for at bekæmpe udbrud af denguefeber.
TCS har ydet teknologisk støtte til projektet gennem pro bono initiativet TCS TECH4HOPE.
Tata Consultancy Services (TCS) (BSE: 532540, NSE: TCS), der er én af verdens største it-konsulenthuse, samarbejder med echo network – et globalt, socialt innovationspartnerskab, via. den danske, uafhængige tænketank, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Samarbejdet har til formål at bekæmpe udbrud af denguefeber og andre virussygdomme. Partnerskabet anvender digital teknologi og lokal borgerinddragelse til at adressere sundhedsudfordringerne.
Som del af initiativet yder TCS teknologistøtte til ECHO Networks ‘I am OneHealth’-programmet i Bengaluru, Indien sammen med regionens videnskabs- og teknologicluster. Det sker gennem TCS’ TECH4HOPE pro bono-program, der tilbyder teknologiløsninger til NGO’er. Konkret betyder det, at TCS stiller digitale teknologier til rådighed for lokalområdet, så de bedre kan bekæmpe denguefeber takket være dataindsigter og borgerinddragelse. Echo network er finansieret af en række organisationer heriblandt Novo Nordisk Fonden, der støtter sundheds- og bæredygtighedsinitiativer på verdensplan.
Torben Vedel Borchert., der er Scientific Director, Biotech, ved Novo Nordisk Fonden siger: ”Det er vigtigt for os at støtte sundheds- og bæredygtighedsinitiativer globalt, og vi har siden 2021 støttet ATV’s samarbejde med ECHO Network i Indien. Vi har for nyligt tildelt nye fondsmidler til indsatsen i Indien, så vi er spændte på at se, hvordan TCS kan tilføje endnu mere lokal pondus til netværket.”

TCS og Novo Nordisk Fonden ifm. denguefeber-projektet: Fra venstre mod højre (Vikram Sharma, landechef ved TCS Danmark: Suneeta Ijari, CSR-chef TCS Danmark og Torben Vedel Borchert, Scientific Director, Biotech fra Novo Nordisk Fonden)
Denguefeber-projektet gør det muligt for lokale borgere i Bengaluru-regionen, herunder folkeskole- og universitetsstuderende, at kortlægge hyperlokale miljøforhold. Dette gøres gennem en interaktiv og gratis chatbot, der er tilgængelig via WhatsApp. Echo network har designet og udrullet et grundigt Citizen Science program med fokus på uddannelse og kommunikation på tværs af Bangalore-regionen for at oplyse de studerende om, hvordan miljømæssige forhold spiller ind ift. spredningen af denguefeberen[1].
Den borgerindsamlede data bliver beriget med TCS’ avancerede IT-løsninger, der analyserer luftfugtigheden, temperaturen og andre lokationsspecifikke parametre. Den integrerede data omdannes så til realtidsindsigter i samarbejde med en række lokale Bengaluru-organisationer.
Vikram Sharma, der er landechef for TCS i Danmark, siger: ”Vi er stolte over at samarbejde med ATV og echo network på et så vigtigt projekt, der ikke alene bringer den nyeste teknologi i spil, men også inddrager de lokale borgere. Gennem vores TCS TECH4HOPE-platform kan vi trække på TCS-kollegaer fra hele verden og dele ud af vores samlede viden pro bono. I det her tilfælde betyder det, at TCS’ere fra både Europa og Indien er dybt involverede i at gøre projektet til en succes.”
På verdensplan er denguefeber en hastigt voksende sundhedsbekymring, og er den mest almindelige myggeoverførte virussygdom blandt mennesker, herunder også Indien. Alene i 2024 blev der rapporteret over 14.000 tilfælde i Bangalore-regionen. ’I am OneHealth’-programmet faciliteres af samarbejdet mellem echo network og Bengaluru Science and Technology Cluster, og blev stablet på benene af den øverste videnskabelige rådgiver for Indiens regering i 2019[2]. Programmets unikke kombination af borgerambassadører og lokale eksperter gør det muligt at bekæmpe virussygdomme som denguefeber. Pilotprojektet i Bengaluru viser TCS’ ønske om at bruge digital teknologiinnovation til at løse samfundsudfordringer, og har planer om at anvende løsningen globalt.
Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk
Om ATV
ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber – er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Vi arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. Akademiets medlemmer medvirker til at implementere anbefalinger fra projekter i vidensmiljøer og virksomheder. ATV gennemfører ikke selv forskning, men skaber rammerne for andre. ATV har som medlemsdrevet organisation særlige forudsætninger for at få konklusioner og anbefalinger implementeret og bragt i spil. ATV’s troværdighed bygger på en kombination af uafhængighed og medlemmernes stærke faglighed. Læs mere på www.atv.dk
Om echo network
Echo network er et socialt innovationspartnerskab med særligt fokus på at styrke tilliden mellem sektorer, øge videnskabens værdi for samfundet og skabe en fælles ansvarsfølelse for menneskelige og miljømæssige økosystemer. Echo network har opbygget et internationalt fællesskab bestående af 2.500 medlemmer på tværs af 46 lande, der forbinder lokalsamfund, organisationer, virksomheder og akademia. Gennem praksisfællesskaber fremmer de løbende udvikling ved at dele viden, lære af hinanden og skabe innovative løsninger, som de evaluerer og forbedrer gennem regelmæssig dialog. Echo network blev skudt i gang af den øverste videnskabelige rådgiver for Indiens regering i 2019[1]. Den nationale hub er placeret i Det Nordiske Center i Indien (NCI). Den internationale hub drives af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), en dansk tænketank, i tæt samarbejde med Danmarks Innovationscenter i Indien, som er underlagt Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere på www.theecho.network
Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger.
Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS’ seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS’ proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.
Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt Top Employer 11 år i træk af Top Employers Institute.
For mere information, besøg www.tcs.com