fbcdae3f 8385 4ad9 87b2 6357615bd98f rt545
Hjem AITidligere folketingsmedlem investerer millionbeløb i dansk AI-selskab

Tidligere folketingsmedlem investerer millionbeløb i dansk AI-selskab

Af Redaktionen

Advokat og tidligere MF’er Tobias Grotkjær Elmstrøm skifter Christiansborg ud med AI og investerer i venture studiet NextLab Ventures, der har rejst 5 mio. kr. til at bygge AI-virksomheder fra bunden.

Advokat og tidligere folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) investerer et millionbeløb i NextLab Ventures og indtræder i en aktiv rolle i selskabet.

Det markerer et markant karriereskift for den 43-årige jurist, der i februar meddelte, at han ikke genopstiller til Folketinget.

NextLab Ventures er et nystiftet dansk venture studio, der bygger AI-drevne virksomheder fra bunden. Selskabet er grundlagt af serieiværksætter Younes Deaibes og techudvikler Victor Brøgger Andersen og har kort efter stiftelsen rejst 5 millioner kroner i kapital fra bl.a. Elmstrøm og Jack Hieronymus.

fbcdae3f 8385 4ad9 87b2 6357615bd98f rt545

Per Bergman, Nextlab Ventures

Elmstrøm bringer en sjælden kombination af erfaring med sig. Som stifter af Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm har han opbygget en advokatvirksomhed med 37 ansatte i Aarhus. Som medlem af Folketinget har han siddet som rets- og beskæftigelsesordfører for Moderaterne. Nu sætter han sin juridiske, politiske og erhvervsmæssige erfaring i spil i en helt ny kontekst.

Tobias Grotkjær Elmstrøm udtaler:

“Jeg har altid været drevet af at bygge noget op. Det gjaldt mit advokatfirma, og det gjaldt mit arbejde på Christiansborg. AI ændrer fundamentalt den måde, virksomheder fungerer på, og jeg vil hellere være med til at forme den udvikling end at observere den udefra. NextLab har et hold og en tilgang, som jeg tror på.”

Younes Deaibes, Serieiværksætter, co-founder & CCO i NextLab Ventures, siger:

“Tobias er en af de profiler, der forstår både jura, politik og forretning. Den kombination er uvurderlig, når vi bygger virksomheder, der opererer i regulerede markeder. At han vælger at gå aktivt ind i NextLab, ser vi som et stærkt signal om, hvor vi er på vej hen.”

 

 

NextLab Ventures er et dansk venture studio, der udvikler og bygger egne AI-virksomheder. I modsætning til traditionelle investeringsselskaber investerer NextLab ikke i eksterne startups  selskabet bygger selv. Idé, produkt, team og eksekvering starter internt med adgang til hele organisationen fra dag ét.

Selskabet har allerede tre ventures i pipeline — PayFriend (økonomistyring), LegalFriend (et ny fintect selskab målrettet advokatbranchen) og CarFriend (bilbranchen) — og har samlet et hold med erfaring fra teknologi, marketing, drift og investering.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>