Vedvarende energi: TotalEnergies og European Energy udvider samarbejdet til havvind
Hjem ENERGI Vedvarende energi: TotalEnergies og European Energy udvider samarbejdet til havvind

Vedvarende energi: TotalEnergies og European Energy udvider samarbejdet til havvind

Af Redaktionen

Som en del af TotalEnergies’ udvikling af vedvarende energi har selskabet underskrevet en ny aftale med European Energy om at udvikle havvindprojekter i tre nordiske lande: Danmark, Finland og Sverige.

 405 MW havvind under udvikling i Danmark 

  • Aftalen indebærer TotalEnergies’ opkøb af 85% af aktieandelen i European Energy’s havvindprojekt Jammerland Bugt (240 MW) og 72,2% af aktieandelen i Lillebælt Syd (165 MW), der er et kystnært havvindprojekt ejet af European Energy og det lokale forsyningsselskab SONFOR.
  • Begge projekter er omfattet af de ni åben-dør projekter, der er blevet bekræftet af Energistyrelsen i december 2023, og som har opnået de første tilladelser hos myndighederne angående udvikling og nettilslutning. De endelige tilladelser forventes i midten af 2024 med opstart i2030.
  • Elektriciteten, der produceres fra disse anlæg, vil blive solgt direkte på elmarkedet eller gennem elkøbsaftaler for virksomheder (CPPA-aftaler) med slutkøbere, som kan reducere deres CO2-aftryk.

Et partnerskab om udvikling af storskala havvindsprojekter i Danmark, Sverige og Finland

  • Partnerne har også til hensigt at udvikle og drive nye storskala havvindprojekter i Sverige og Finland i et joint venture, og vil byde i de kommende havvindudbud i Danmark.

Aftalerne bygger på begge parters styrker: TotalEnergies vil bidrage med sin erfaring inden for storskalaprojekter og evne til markedsføring på kommercielle markeder. European Energy har stor erfaring i udvikling af greenfield projekter og den gode dialog med interessenter i de lande, de opererer i.

Denne aftale om havvindsprojekter følger den tidligere indgåede aftale mellem TotalEnergies og European Energy fra september 2023 om i fællesskab at udvikle, opføre og drive landvindprojekter i flere lande.

“Vi er glade for at udvide vores samarbejde med European Energy. Disse nye havvindprojekter i Danmark er i tråd med vores strategi for udvikling af vedvarende energi på kommercielle markeder på markedsvilkår. Takket være dette partnerskab kan vi drage fordel af European Energys mangeårige tilstedeværelse i Nordeuropa og udvide vores forretning der,” siger Vincent Stoquart, Senior Vice President for Renewables hos TotalEnergies.

“Dette partnerskab med TotalEnergies vil fremskynde omstillingen til vedvarende energi i Nordeuropa. Vores samlede ekspertise inden for udvikling af greenfield projekter og TotalEnergies’ erfaring med drift af storskala produktion vil gøre os i stand til at levere topmoderne havvindmølleanlæg. Vi er glade for at kunne bidrage til samarbejdet med vores dybe viden om det nordiske energimarked og sikre en vellykket realisering af disse ambitiøse projekter. Samarbejdet styrker ikke kun vores position i sektoren for vedvarende energi, men understreger også vores engagement i bæredygtig udvikling og energiuafhængighed i Europa,” siger Knud Erik Andersen, CEO for European Energy.

Vedvarende energi: TotalEnergies og European Energy udvider samarbejdet til havvind”Det er et stærkt ejerskab, der nu står bag havvindprojektet Lillebælt Syd. TotalEnergies har de kapacitetsmæssige og økonomiske muskler til at bygge projektet, European Energy har mange års erfaring med udvikling af vindenergiprojekter, og SONFOR sikrer den lokale forankring af projektet. Havvindparken er afgørende for Sønderborgs-områdets mål om at blive CO2 neutral i 2029, og den skal indgå i områdets udvikling af sektorkobling i energi- og forsyningssektoren,” siger Ellen Trane Nørby, formand for SONFOR.

Aftalen er betinget af godkendelse fra de relevante myndigheder.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>