Veeam om databeskyttelsesdag: Store fremskridt – men datasikring skal prioriteres året rundt
Hjem VIRKSOMHED Veeam om databeskyttelsesdag: Store fremskridt – men datasikring skal prioriteres året rundt

Veeam om databeskyttelsesdag: Store fremskridt – men datasikring skal prioriteres året rundt

Af Redaktionen

Den 28. januar, markeres den internationale databeskyttelsesdag.

Det er en dag, der blev etableret i 2006 af Europarådet for at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at beskytte data og privatliv.

Mens dagen uden for Europa er kendt som “Privacy Day”, har den globale opmærksomhed omkring databeskyttelse aldrig været større end nu, hvor nye reguleringer har sat fokus på virksomhedernes ansvar.

Edwin Weijdema, Field CTO EMEA & Cybersecurity Lead hos Veeam, verdens førende virksomhed inden for databeskyttelse, reflekterer over udviklingen:

“I år føles databeskyttelsesdagen lidt anderledes. Med betydelige cybersikkerhedsregler, der træder i kraft globalt, især NIS2 og DORA, føles det som om, meget har ændret sig siden vi sidst markerede dagen for bare 12 måneder siden.”

Veeam om databeskyttelsesdag: Store fremskridt – men datasikring skal prioriteres året rundt Weijdema peger på, at disse reguleringer har haft en konkret effekt på virksomhedernes tilgang til datasikring:

“Og det har det. Vi har set, at virksomheders ansvar i forhold til datasikring har fået større vægt takket være NIS2. Det er ikke længere muligt at skubbe ansvaret fra sig – det ligger i sidste ende hos topledelsen. Samtidig er datasikring ved at bevæge sig fra at være et ’cybersikkerhedskrav’ til en konkret konkurrencefordel. Lige nu er datalæk og ransomware stadig et spørgsmål om ‘hvornår’ og ikke ‘hvis’ – og jeg forventer ikke, at det ændrer sig. Efterhånden som ledelsen bliver mere opmærksom på udfordringerne, vil de kræve dokumentation for deres organisations datasikring, både fra interne teams og eksterne partnere.”

Databeskyttelsesdagen, understreger Weijdema, er også en mulighed for at reflektere over de fremskridt, der sker løbende:

“Databeskyttelsesdagen er en god anledning til at tænke over, hvor meget forandring der kan ske på et år. Når alt kommer til alt, kan organisationer jo ikke nøjes med at bruge mærkedage som denne til at minde dem om, hvor vigtig datasikring er – det skal være en prioritet hele året rundt.”

 

Om Veeam Software

Veeam, som er verdens førende inden for databeskyttelse, mener, at enhver virksomhed bør være helt sikre på deres evne til at komme hurtigt på fode igen efter dataafbrydelser, og have total kontrol over deres data, uanset hvor og hvornår de har brug for det. Veeam kalder dette radikal modstandsdygtighed, og er drevet af at skabe innovative måder at hjælpe deres kunder med at opnå dette.

 Veeams løsninger er skræddersyet til at styrke modstandsdygtighed ved at tilbyde data-backup, datagendannelse, datafrihed, datasikkerhed og dataindsigter. Med Veeam kan IT- og sikkerhedschefer være helt trygge, vel vidende at deres apps og data er beskyttet og altid tilgængelige på tværs af deres cloud-, virtuelle, fysiske, SaaS- og Kubernetes-miljøer.

 Med hovedkvarter i Seattle og kontorer i mere end 30 lande beskytter Veeam over 550.000 kunder verden over, herunder 74% af Global 2000, som stoler på Veeam til at holde deres forretninger kørende. Radikal modstandsdygtighed starter med Veeam. Læs mere på www.veeam.com, og følg Veeam på LinkedIn @veeam-softwareog X @veeam.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>