Veeam opnår sit bedste andet kvartal i virksomhedens historie
Hjem NYHEDER Veeam opnår sit bedste andet kvartal i virksomhedens historie

Veeam opnår sit bedste andet kvartal i virksomhedens historie

Af Redaktionen

Efterspørgslen på cloud data management i en tid, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, styrker Veeams succes.

Veeam opnår sit bedste andet kvartal i virksomhedens historieVeeam Software, førende leverandør af backupløsninger og cloud data management, annoncerer i dag, at de årlige tilbagevendende indtægter (ARR) er steget med 20 procent year-over-year (YoY) for andet kvartal 2020 – det bedste andet kvartal i virksomhedens 14-årige historie. Derudover melder Veeam om sit bedste kvartal nogensinde målt i antallet af bestillinger af Veeam Backup for Microsoft Office 365, som er Veeams hurtigst voksende produkt, med en stigning på 89 procent YoY samt en stigning på 75 procent YoY i bestilling af licenser.

“I takt med at medarbejdere overgår til nye hjemmearbejdspladsmiljøer, er databeskyttelse og tilgængelighed vigtigere end nogensinde,” siger Bill Largent, CEO i Veeam, og fortsætter: “Ligesom arbejdsgivere skal beskytte medarbejdernes helbred, sikkerhed og trivsel, bør de sikre sig, at planerne for virksomhedens forretningskontinuitet er på plads for at beskytte virksomhedens vigtigste aktiver – deres data. I andet kvartal af 2020 accelererede Veeam sit forretnings- og vækstspor med brede økosystemer af partnere solidt funderet på en dybt forankret ’customer-first’-tilgang. Vores innovation kombineret med vores virksomhedsmomentum vil gøre 2020 til et historisk og betydningsfuldt år for Veeam og for vores partnere.”

“Data management var en prioritet for organisationer før, og det er en prioritet nu. Men hvor og hvordan folk arbejder har forandret sig, hvilket tvinger organisationer til at genbesøge deres forretningskontinuitetsplaner og indse, at data management står højt på hvilken som helst forretnings it-agenda,” siger Daniel Fried, General Manager (GM) og Senior Vice President (SVP), EMEA og Worldwide Channels i Veeam, og fortsætter: ”Aldrig har det været mere betydningsfuldt at samarbejde med og lytte til kunder og partnere, samtidig med at virksomheder navigerer i disse forandrede tider. Arbejdet med vores kanal-økosystem og vores partnerskaber er afgørende for, at vi fortsat kan supportere virksomheder med den digitale transformation.”

Et væsentligt højdepunkt i Q2 var VeeamON 2020, verdens første online data management event. Oprindeligt planlagt som en fysisk begivenhed i Las Vegas overgik den til en todages online-event på grund af den globale pandemi. Med næsten 30.000 registrerede deltagere fra 148 lande, leverede Veeam en sand digital og interaktiv oplevelse for partnere og kunder med mere end 40 sessioner, produktdemonstrationer og avancerede Veeam-produktkonfigurationer samt hovedtaler fra Veeams topledere og fra industrien; IBM, Microsoft, NetApp, VMware, Pure Storage og IDC. I tillæg til afsløringen af Veeam Availability Orchestrator (VAO) v3, gav Veeam et unikt indblik i, hvilke kommende produktlanceringer virksomheden planlægger, inklusiv det første smugkig på Veeam Availability Suite v11, så vel som Veeam Backup for Microsoft Office 365 v5.

“Veeam lagde hårdt ud i 2020 med Insight Partners opkøbsnyhederne til en værdi af cirka 5 milliarder USD, efterfulgt af vores største produktlancering nogensinde – Veeam Availability Suite (VAS) v10, industriens mest robuste løsning for komplet data management og -beskyttelse af hybrid-cloud miljøer. Begge udmeldelser var game-changing milesten for Veeam og for tech-industrien,” siger Danny Allan, CTO og Senior Vice President of Product Strategy i Veeam, og fortsætter: “Hvis det halve dusin af allerede lancerede produktlanceringer lægges sammen med de yderligere planlagte, når vi op på et helt dusin produktlanceringer i 2020, inklusiv Veeam Backup for Microsoft Office 365 v5 senere i år. Efterspørgslen på Veeam Backup for Microsoft Office 365 er eksploderet delvist på grund af den nye trend med hjemmearbejdspladsmiljøer, som har banet vejen for det bedste kvartal nogensinde for dette produkt. Vores seneste og kommende produktlanceringer giver betydelige fordele til vores kunder, differentierer os fra konkurrencen, og udstikker vejen frem for fortsat vækst.”

Læs mere her: https://www.veeam.com.

Kunde- og partnercitater

“At sikre at livreddende information er tilgængelig for vores beboere er en topprioritet under en pandemi. Nedetid er ikke en mulighed i verden af i dag og især ikke under COVID-19. Det er i tider som disse, at byer må have fuld tillid til deres databeskyttelsesstrategi — at vi har fuldstændig tillid, skyldes Veeam.” – Daryl Polk, Chief Innovation Officer i City of Rancho Cucamonga (CA)

“Værdien af data er uvurderlig for vores kunder. Data er blandt kundernes største aktiver og afgørende for driften. Veeam hjælper os med at gøre kundernes data tilgængelig og dermed booste kundernes forretningsagilitet og innovation. Vi balancerer denne tilgængelighed med sikkerhed og beskyttelse, så de opnår maksimal forretningsværdi. Med så meget på spil er der ikke rum for fejl.” – Michael Ohayon, Chief Operating Officer i Webair, Platinum Veeam Cloud & Service Provider (VCSP) partner

“Veeam Availability Suite v10 tilbyder to store fordele forbundet med Amazon S3. Den første er at være i stand til omgående at kopiere de seneste genoprettelsespunkter, så vi kan udvide 3-2-1-reglen til object storage. Den anden fordel er, at backups holdes uforanderlige, hvilket hjælper os med at beskytte backups fra at blive ændret eller slettet af hackers og ransomware. Begge kapabiliteter udbygger vores business continuity- og disaster recovery-strategier.” – Nick Davies, Senior Systems Administrator I WesCEF

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>