Fremover kan Zoom-brugere få adgang til mail og kalenderplanlægning, virtuel co-working, en chatbot-løsning og virtuel coaching.
Platformen bliver derfor endnu mere anvendelig for virksomheder, der har indført en hybrid arbejdsmodel.
Zoom løfter sløret for de nyeste kommunikations- og samarbejdsværktøjer, der skal styrke den moderne, hybride arbejdsæra. De nye funktioner lancerer Zoom i forbindelse med sit årlige arrangement ”Zoomtopia”, der for første gang nogensinde afholdes som et online event gennem Zoom Events. Det betyder, at Zoom-brugere kan glæde sig til at få adgang til mail og kalenderplanlægning, virtuel co-working, AI og chatbot-løsning samt virtuel coaching.
”Det fremtidige arbejdsliv er fuld af forandringer og nye arbejdsgange, og det skaber helt nye krav til virksomhederne. Enkelhed er kernen i alt, hvad vi foretager os, og det er blevet endnu mere væsentligt på den hybride arbejdsplads. Zoom-platformen har hurtigt udviklet sig fra at være en mødeapp til nu at være en omfattende samarbejds– og kommunikationsplatform. Derfor er det et helt naturligt skridt i vores udvikling at lancere nye funktioner og forbedringer, der kan fremme den hybride arbejdsoplevelse,” siger Ole Mygind, der er salgschef for Zoom i Norden og Benelux.
I samme ombæring vil Zoom forbedre Zoom Developer Platform, så det fremover bliver lettere for udviklere at producere nye apps, da Zoom nu gør det muligt at installere egne administrator-godkendte apps på brugerniveau. Desuden vil udviklerne snart få mulighed for se deres færdige apps på Zoom App Marketplace. Zoom Apps, der er integreret i Zoom Meeting og Zoom Webinar, udvides på tværs af platformen til Team Chat, Zoom Rooms og mere, så udviklere kan tilslutte apps til alle deres arbejdsgange.