På tværs af Norden og Baltikum forslår en række medieorganisationer og journalistforbund tre fælles tiltag, der skal sikre samtykke, gennemsigtighed og effektiv håndhævelse, når AI-virksomheder udnytter journalistisk indhold kommercielt.
AI-virksomheder anvender journalistisk indhold til at træne og udvikle deres systemer, ofte uden samtykke, uden tilstrækkelig gennemsigtighed og uden betaling.
Derfor offentliggør 14 organisationer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen tre fælles anbefalinger til, hvordan ophavsretten i højere grad kan respekteres, når journalistisk indhold udnyttes kommercielt af AI-virksomhederne.
Organisationerne repræsenterer medievirksomheder, journalister og rettighedsorganisationer og er gået sammen om et fælles grundlag for arbejdet for et mere retfærdigt marked for journalistisk indhold i AI-udviklingen.
”AI-virksomheder udnytter i dag rettighedsindhold uden samtykke og uden betaling. Det udfordrer ikke alene mediernes økonomiske bæredygtighed, men også muligheden for at opretholde et mangfoldigt udbud af uafhængige og redaktørstyrede medier. Der er behov for konkrete løsninger, som sikrer rimelige vilkår for brugen af journalistisk indhold. Med vores tre anbefalinger viser vi, hvordan udfordringerne reelt kan løses,” siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
Tre anbefalinger til brugen af journalistisk indhold i AI
AI har brug for journalistik. Journalistikkens fortsatte udvikling kræver rimelige markedsvilkår, der gør det muligt at finansiere et mangfoldigt udbud af journalistik til gavn for borgerne.
Derfor er 14 organisationer blevet enige om tre konkrete anbefalinger:
- Samtykke: Kommerciel brug af journalistisk indhold i AI kræver samtykke fra rettighedshaverne. AI-virksomheder skal respektere ophavsretten og indgå aftaler, hvis de vil udnytte journalistisk indhold kommercielt.
- Gennemsigtighed: AI-virksomheder skal give rettighedshaverne tilstrækkelig indsigt i, hvilket ophavsretligt beskyttet indhold der anvendes til træning og brug af deres systemer. Hvis de nødvendige oplysninger ikke stilles til rådighed, bør der gælde en formodningsregel med omvendt bevisbyrde.
- Håndhævelse: Forhandlinger mellem presseudgivere og AI-virksomheder har endnu ikke ført til aftaler. Derfor bør muligheden for at etablere en voldgiftsmekanisme eller en anden effektiv ordning for tvistløsning undersøges. En sådan ordning skal bidrage til at løse konflikter om vederlag og tilhørende vilkår, uden at rettighedshavere tvinges til at indgå en aftale.
Aktuelle retssager understreger behovet
Behovet for klare rammer for AI-virksomheders brug af journalistisk indhold illustreres af flere aktuelle retlige konflikter på området.
Blandt andet anlagde Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO) tidligere i år sag mod OpenAI. Ifølge DPCMO har virksomheden anvendt danske nyhedsartikler til at træne ChatGPT og gengivet dele af artiklerne i strid med ophavsretten. Søgsmålet kom efter gentagne forsøg på forhandling og mægling.
Sagen illustrerer de udfordringer, rettighedshavere står over for, når de forsøger at håndhæve deres rettigheder over for globale AI-virksomheder.
De 14 organisationer, der står bag de tre konkrete anbefalinger er:
- Baltic Press Publishers’ Collective Management Organisation
- Danske Medier
- Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation
- Dansk Journalistforbund
- Estonian Media Enterprises Association
- Icelandic Union of Journalists
- Norwegian Media Business’ Association
- Norwegian Union of Journalists
- Swedish Magazine Publishers Association
- Swedish Union of Journalists
- Swedish Press Publishers’ Collective Management Organisation
- The Swedish Media Publishers’ Association
- The Finnish Media Federation
- The Union of Journalists in Finland
