Mere end otte ud af 10 emoji-brugere vil have mere inkluderende og repræsentative emojis
Hjem UNDERSØGELSE Mere end otte ud af 10 emoji-brugere vil have mere inkluderende og repræsentative emojis

Mere end otte ud af 10 emoji-brugere vil have mere inkluderende og repræsentative emojis

Af Redaktionen

Kun halvdelen af alle globale emoji-brugere føler, at deres identitet er tilstrækkeligt afspejlet i det nuværende emoji-udvalg, og mere end otte ud af 10 (83 pct.) efterspørger et mere inkluderende udvalg af emojis – særligt inden for kultur, etnicitet og alder.

Mere end otte ud af 10 emoji-brugere vil have mere inkluderende og repræsentative emojis

Det viser en ny rapport fra Adobe, der har undersøgt brugen af emojis blandt 7.000 brugere fordelt på syv lande, herunder USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Japan, Australien og Sydkorea.

Emojis er i løbet af det sidste årti blevet en integreret og vigtig del af den digitale

kommunikation. De er en visuel, sjov og let måde at udtrykke sig på og et værktøj, der ikke længere udelukkende anvendes i den private kommunikation. Emojis bruges i stigende grad også i den offentlige debat om samfundsmæssige udfordringer, særligt i forhold til kultur og etnicitet. For mange siger en emoji mere end 1000 ord, men det gælder altså kun, hvis man kan finde den rigtige, viser rapporten Global Emoji Diversity & Inclusion Report fra Adobe.

Mere end otte ud af 10 globale emoji-brugere efterspørger nemlig et mere inkluderende udvalg emojis, og kun halvdelen (53 pct.) af de adspurgte føler, at deres identitet er tilstrækkeligt afspejlet i de nuværende emoji-muligheder. Blandt sidstnævnte gruppe ligger kultur, etnicitet og alder øverst på listen over de kategorier, som brugerne ønsker udvidet med emojis.

Særligt generation Z og millennials efterspørger inkluderende emojis 

På tværs af landegrænser er det i højere grad den såkaldte generation Z (41 pct.) og millennials (39 pct.), der ønsker et større udvalg af emojis til at udtrykke kultur og etnicitet, hvor det gælder for 30 pct. af de såkaldte boomers.

Rapporten viser også, at over halvdelen (55 pct.) af de adspurgte emoji-brugere laver deres egen personlige emoji – også kaldet en bitmoji – men også her efterspørger mange brugere flere tilpasningsmuligheder for bedre at kunne afspejle personlig identitet.

Det gælder igen især generation Z, hvor otte ud af 10 (79 pct.) benytter sig af featuren med at lave sin egen, personlige emoji – men hele 74 pct. af dem ville ønske, at de havde flere muligheder for at afspejle deres personlige identitet.

Emojis afspejler samfundsudfordringer

På trods af udfordringerne er emoji-fremtiden lys. 76 pct. af de adspurgte mener, at emojis er et vigtigt kommunikationsværktøj til at skabe både respekt og forståelse.

Især den yngre generation mener, at emojis har magten til at skabe positive ændringer i verden. Lidt mere end syv ud af 10 blandt generation Z og millennials er nemlig enige om, at emojis kan være med til at understøtte positive samtaler og afspejle vigtige kulturelle og samfundsmæssige forhold.

I USA og UK mener afroamerikanske (85 pct.), asiatiske (85 pct.) og latinamerikanske (77 pct.) emoji-brugere, at emojis bidrager til vigtige diskussioner om netop etnicitet. Måske også derfor er globale emoji-brugere mest begejstrede for nye emojis, der både afspejler køn og etnicitet – fx en neutral person, der giver en baby mad, og det asiatiske fænomen bubble tea.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>