Glasfibre fra udtjente vindmøllevinger kan bogstaveligt talt kan få ny luft og genbruges til fremstilling af højkvalitetsfibre til nye vinger.
Nyt materialepas kan gøre vingeskrot til kvalificeret genbrug – og hele industrien bakker op.
Det har aldrig harmoneret supergodt, at den grønne vindenergiproduktion kommer med en kedelig sidegevinst i form af udtjente møllevinger, som i bedste fald bliver anvendt til cementproduktion, men oftest ender som nedgravet affald.
Det har innovationsprojektet DecomBlades gjort noget ved.
Partnerkredsen i DecomBlades har i et storskala pyrolyseanlæg formået at separere glasfibre ud af vindmøllevinger i en kvalitet, så de kan indgå som råmateriale i produktionen af højkvalitetsfibre til nye vindmøllevinger.
Det er rigtig godt nyt for industrien – en opgørelse fra WindEurope har vist, at der i 2025 vil være cirka 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa.
Den tekniske løsning kan imidlertid ikke stå alene. Der skal en efterspørgsel til, for at vingerne ikke bare snurrer rundt, mens de sidder på møllen, men også indgår i et cirkulært kredsløb.
Det hjælper et materialepas, som DecomBlades-projektet har udviklet, med til.
”Det har været imponerende at se, hvordan OEM’erne har drevet arbejdet frem i fællesskab. Det vidner om, at der er et større mål med projekte” – Sophus Borch Business Development Manager i HJHansen Recycling Group
Materialepasset indeholder information om hvilke materialer, der er anvendt og deres placering i den enkelte vinge. Det gør det lettere for genvindingsvirksomheder at adskille vingerne, så de enkelte dele kan bruges igen.
”Materialepasset er resultatet af et stærkt samarbejde i DecomBlades-konsortiet, men har også tilslutning fra vingeproducenter uden for konsortiet. Dermed sikres implementering af standadiserede materialepas i vindindustrien. Det er virkelig stærkt,” siger John Korsgaard, Senior Director i LM Wind Power og formand for DecomBlades-konsortiet
Vil bringe stor værdi
Konsortiet tæller udover LM Wind Power også Siemens Gamesa Renewable Energy og Vestas, men materialepasset har aktuelt tilslutning fra producenter som Nordex, Acciona, GE Vernova og Enercon.
”Det giver en tro på, at vinger i fremtiden kan bortskaffes på en bæredygtig måde, og at vi for alvor kan komme tættere på en cirkulær økonomi,” siger John Korsgaard.
Også her bliver opbakningen fra en samlet industri afgørende.
”Vi har demonstreret i projektet, at vindmøllevinger kan genanvendes til fremstilling af nye vindmøllevinger. Men det skaber ikke i sig selv grundlaget for forretning i underleverandørkæden. Det skal vi som producenter selv være med til at etablere ved at efterspørge genanvendte produkter. For at kunne genanvende udtjente vindmøllevinger effektivit er det vigtigt, at de bliver adskilt i fraktioner, som kan anvendes i underleverandørkæden. Det kan materialepasset hjælpe med til,” siger John Korsgaard.
Fra næste led i værdikæden vil materialepasset bringe stor værdi, pointerer Sophus Borch, Business Development Manager i HJHansen Recycling Group. Virksomheden er blandt Nordeuropas førende virksomheder indenfor genanvendelse og engagerede sig i DecomBlades for at lette processerne:
”Udfordringen med vingerne er, at de er vidt forskellige – både kemisk og fysisk. Det påvirker logistikken, den videre forarbejdning og forretningspotentialet af råstoffet,” siger han:
”Vi har ikke brug for at kende alle detaljer, men dimensioner og den groveste sammensætning gør meget ved det. Det kan materialepasset løse. Det er en varedeklaration, som gør det nemmere for os og for kunderne,” siger han.
