Ultimate 365: Enkel, integreret Microsoft 365-beskyttelse til it-sikkerhedsdriftsleverandører
Hjem SIKKERHED Ultimate 365: Enkel, integreret Microsoft 365-beskyttelse til it-sikkerhedsdriftsleverandører

Ultimate 365: Enkel, integreret Microsoft 365-beskyttelse til it-sikkerhedsdriftsleverandører

Af Redaktionen

It-sikkerhedsvirksomheden Acronis lancerer Ultimate 365 – en ny løsning, der sikrer hurtig kundeintegration hos it-sikkerhedsdriftsleverandører.

 Acronis, global leder indenfor  cybersikkerhed og databeskyttelse, lancerer i dag Acronis Ultimate 365, som er en omfattende Microsoft 365-sikkerhedsløsning til it-sikkerhedsdriftsleverandører (MSP’er).

Med Ultimate 365 kan MSP’er nemt administrere cybersikkerhed, sikkerhedskopiering og overholdelse af standarder med én enkelt, integreret brugerplatform, der både øger effektiviteten og reducerer arbejdsbyrden, samtidig med at virksomheden forenkler sin kundeadministration og øger indtjeningen.

Med Acronis Ultimate 365 får MSP’er en alt-i-en-løsning, der omfatter:

  • Komplet Microsoft 365-beskyttelse – Microsoft 365-miljøer bliver sikret ved en integreret sikkerhedskopiering, udvidet detektion og respons (XDR), e-mailsikkerhed, beskyttelse af samarbejdsapps, e-mailarkivering, sikkerhedsstyring og træning i sikkerhedsbevidsthed i en enkel, intuitiv platform.
  • Kortere omsætningstid – It-sikkerhedsdriftsleverandørerne kan hurtigt integrere nye kunder og levere tjenester uden forsinkelser, som ofte forårsages af komplekse kontraktforhandlinger, manuel værktøjsintegration eller omfattende personaleoplæring, hvilket reducerer omsætningstiden.
  • Effektiv og skalerbar styring – Forenkler driften, da it-sikkerheddriftsleverandører kan administrere alle kunder og tjenester i én centraliseret platform, hvilket reducerer værktøjsmængden og minimerer arbejdsbyrden.

Ultimate 365: Enkel, integreret Microsoft 365-beskyttelse til it-sikkerhedsdriftsleverandørerMicrosoft 365 er den mest udbredte forretningsplatform i verden, og derfor er den et oplagt mål for it-sikkerhedstrusler som e-mailbaserede angreb, phishing og social manipulation. Mange MSP’er administrerer Microsoft 365-beskyttelse og -sikkerhedskopiering uden en integreret platform, og har ofte mere end syv forskellige platforme per kunde. Denne fragmenterede tilgang fører til operationel ineffektivitet, kompleks kundeintegration, sikkerhedshuller og ikke mindt øgede omkostninger, men Acronis Ultimate 365 kommer disse udfordringer til livs med en integreret løsning, der på én gang forenkler administrationen og giver robust beskyttelse mod cybertrusler.

“I dag kæmper MSP’er med at holde styr på de mange forskellige platforme, tidskrævende kundeintegration og kompleks sikkerhedsstyring for Microsoft 365. Acronis Ultimate 365 giver en enkel, brugervenlig og effektiv platform, hvor MSP’er nu kan integrere XDR, e-mailsikkerhed og træning i sikkerhedsbevidsthed – som er væsentlige tjenester, der forbedrer sikkerheden – og samtidig forenkle kundeadministrationen,” siger Gerald Beuchelt, CISO hos Acronis.

Ved at vælge Acronis Ultimate 365 kan MSP’er bruge mindre tid på administration og dermed øge effektiviteten og indtjeningen. Platformen introducerer også en fleksibel, men forudsigelig prismodel, der hjælper MSP’er med at imødese forskellige kundebehov, forenkle deres serviceudbud og skalere kundebasen.

Komponenten til e-mailarkivering i Acronis Ultimate 365 vil være tilgængelig frem til andet kvartal af 2025, hvor den vil blive tilgængelig for alle, og værktøjet til sikkerhedsstyring er ved at blive implementeret.

Læs mere om Acronis Ultimate 365: https://www.acronis.com/en-us/products/cloud/cyber-protect/ultimate-365/.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>