Danske modebrands dominerer sociale medier i 2025: EYDA, Pilgrim og Rotate blandt årets store vindere
Hjem NYHEDERDanske modebrands dominerer sociale medier i 2025: EYDA, Pilgrim og Rotate blandt årets store vindere

Danske modebrands dominerer sociale medier i 2025: EYDA, Pilgrim og Rotate blandt årets store vindere

Af Redaktionen

Danske modebrands klarer sig markant bedre end mange internationale konkurrenter på sociale medier.

Nye data fra Kolsquare viser, at især EYDA, Pilgrim og Rotate Birger Christensen har opnået bemærkelsesværdig synlighed og engagement på Instagram og TikTok i år.

Resultaterne bygger på to nøgletal: Earned Media Value (EMV), som er en værdi, der viser, hvor meget eksponering og omtale et brand opnår gennem influencerindhold målt i reklameværdi. Samt engagement rate der måler hvor stor en andel af følgerne, der rent faktisk interagerer med indholdet (fx via likes, kommentarer og delinger).

EYDA løber med opmærksomheden på Instagram

På Instagram har det danske activewear-brand EYDA haft et rekordår. Med en EMV på €939.800 og en engagement rate på 4,6 % placerer EYDA sig foran internationale mastodonter som H&M og Boozt – et tydeligt bevis på, at et stærkt community og autentisk storytelling kan konkurrere med globale marketingbudgetter.

Også Rotate Birger Christensen, Exercere, BYIC og Mads Nørgaard ligger højt på listen, mens Boozt Fashion oplever en markant fremgang i Danmark med en stigning på 37 pladser.

I smykkekategorien dominerer de danske klassikere Pilgrim, Georg Jensen og Ole Lynggaard Copenhagen, der udgør hele Top-3.

“Danske brands har fundet en unik balance mellem design, autenticitet og værdier. Det er netop dét, som skaber ægte engagement på sociale medier,” siger Rikke Dyrholm, Nordics Lead CS hos Kolsquare.

Danske modebrands dominerer sociale medier i 2025: EYDA, Pilgrim og Rotate blandt årets store vindereTikTok sætter smykkebrands og kreativt indhold i centrum

På TikTok er billedet mere dynamisk. Her topper internationale kæder som H&M og DFYNE samlet, men danske brands som Pilgrim og By Biehl markerer sig som de mest succesfulde lokale aktører.

Blandt de modebrands, der klarer sig bedst på TikTok, er Baum und Pferdgarten, Rotate Birger Christensen og Mads Nørgaard, som vinder på kreativitet og nærvær frem for store kampagner.

To platforme – to styrker

Instagram forbliver platformen for æstetik, identitet og brandfortælling, mens TikTok driver væksten gennem underholdning og personlighed.

De danske modebrands, der forstår at tilpasse sig begge formater, står med et markant forspring i 2025.

“TikTok viser, hvordan mindre brands kan nå ud globalt med ægte fortællinger og kreativt format. EYDA og Pilgrim er stærke eksempler på, hvordan dansk autenticitet og fællesskab kan skille sig ud i et internationalt feed,” tilføjer Rikke Dyrholm.

 

 

Om rapporten

Kolsquare Fashion Top 100 Rankings 2025 bygger på data fra januar til juni 2025.

  • Platforme: Instagram & TikTok
  • Analyserede brands: 160 (Instagram) / 1.160 (TikTok)
  • Indhold: 3,7 Instagram-opslag og 178.000 TikTok-videoer
  • Profiler: Over 1,1 influencere med min. 5.000 følgere

 

Om Kolsquare

Kolsquare er Europas førende platform for influencer marketing og tilbyder en datadrevet løsning, der hjælper brands med at udvikle og skalere deres influencer-strategier via autentiske partnerskaber med content creators. Kolsquare samarbejder i dag med flere hundrede kunder, herunder Coca-Cola, Netflix, Sony Music, Publicis, Sézane, Sephora, Lush og Hermès, og tilbyder adgang til de nyeste løsninger inden for big data, AI og machine learning. Platformen giver brands mulighed for at skabe inspirerende samarbejder med et omfattende netværk af Key Opinion Leaders (KOLs) med over 5.000 følgere i 180 lande fordelt på Instagram, TikTok, X (Twitter), Facebook, YouTube og Snapchat. Siden oktober 2024 har Kolsquare været en del af Team.Blue group, en af Europas største privatejede tech-virksomheder og en førende digital partner for virksomheder og iværksættere. Som Certified B Corporation har Kolsquare desuden et stærkt fokus på ansvarlighed og arbejder målrettet for mere transparens, etisk markedsføring og meningsfulde samarbejder, der kan skabe positiv forandring.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>