Hans Roth Red Hat ©Goran Gajanin Das Kraftbild ffff
Hjem AIAI-undersøgelse: store ambitioner, voksende value gap og vigtigheden af open source

AI-undersøgelse: store ambitioner, voksende value gap og vigtigheden af open source

Af Redaktionen

Organisationer er klar til at indføre AI i stor skala og ser open source som en nøgle til succes.

Samtidig bremses udviklingen af mangel på kompetencer, høje omkostninger og shadow AI. Det viser Red Hats undersøgelse blandt mere end 900 IT-ledere og AI-engineers i ni EMEA-lande.

Ifølge undersøgelsen er AI en vigtig strategisk prioritet for 72 procent af organisationerne i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), og de planlægger at øge deres AI-investeringer med i gennemsnit 32 procent inden 2026.

Der er et tydeligt fokus på AI, men undersøgelsen viser også et gap mellem ambition og virkelighed. Kun syv procent af organisationerne formår i dag at skabe kundeværdi i større skala ud fra deres AI-indsats. For ledere handler det nu om at omsætte investeringer til konkrete forretningsresultater.

Hvad forhindrer så organisationer i at tage springet fra små pilotprojekter til AI, der skaber reel forretningsværdi på tværs af virksomheden?

Tackling af barrierer for skalering af AI

Undersøgelsen viser tydeligt omfanget af manglen på kompetencer: 70 procent af respondenterne oplever en akut mangel på AI-færdigheder. De største huller findes inden for praktisk anvendelse, at forbinde AI med forretningsdata (49 procent) og at bruge AI-ressourcer effektivt (48 procent). Næsten lige så mange (47 procent) siger, at det er svært at uddanne virksomheden i, hvordan man bruger AI, hvilket står i vejen for en større adoption.

Efterhånden som AI får en stadig mere etableret rolle på arbejdspladsen, dukker der også en ny udfordring op: shadow AI – medarbejdernes brug af ikke-godkendte AI-værktøjer.

Et overvældende flertal af EMEA-organisationerne (91 procent) oplyser, at de allerede har problemer med shadow AI. Det burde få alarmklokkerne til at ringe: AI bruges med eller uden IT-afdelingens godkendelse. Dette indebærer nye risici og understreger behovet for intern uddannelse, fælles retningslinjer og platforme, der er tilgængelige, administreret og designet med brugerne for øje.

Hans Roth Red Hat ©Goran Gajanin Das Kraftbild ffff

Hans Roth, Senior Vice President & General Manager, EMEA, Red Hat

Løsningen: en platformstrategi bygget på open source

For at overvinde disse barrierer er organisationer nødt til at gå fra separate værktøjer til en samlet platformstrategi. IT-ledere og AI-udviklere i EMEA er allerede på rette vej – 92 procent anser open source for at være en central del af deres AI-strategi.

En open source-platform kan give den stabilitet og kontrol, der er nødvendig for at opbygge, implementere og administrere AI på enhver hardware og i enhver cloud. Organisationer har brug for et kontrolleret, men fleksibelt miljø, hvor teams kan få adgang til de rigtige værktøjer til at eksperimentere og udvikle med tryghed.

En åben platform gør det muligt at genbruge gennemprøvede arbejdsmetoder frem for at opfinde den dybe tallerken på ny. Denne tilgang gør det muligt for IT at drive innovation frem for at bremse den – og samtidig opfylde en central AI-prioritet for 75 procent af respondenterne: transparens og åbenhed.

Open source skaber indsigt, øger standardiseringen og giver virksomheder kontrol over deres AI- og databeslutninger. Denne kontrol og fleksibilitet er også afgørende for at sikre AI-suverænitet, hvilket 74 procent af respondenterne prioriterer.

Desuden kan en platform som Red Hat OpenShift AI hjælpe med at reducere manglen på kompetencer. Fælles værktøjer og effektive arbejdsgange for MLOps og LLMOps øger produktiviteten, samtidig med at organisationer kan udnytte innovationskraften i open source-økosystemet. Platformen forenkler også forbindelsen mellem AI-modeller og virksomhedsdata, hvilket hjælper med at løse typiske integrationsudfordringer. Samtidig optimerer Red Hat AI Inference Server inferensprocessen for hurtigere og mere omkostningseffektive deployments af modeller – en vigtig faktor for at overvinde den omkostningsbarriere, som 29 procent af respondenterne peger på.

Ved at bygge på robuste, åbne platforme kan ledere tage bedre kontrol over AI, reducere risici i stor skala og gøre gennemsigtighed til en konkurrencemæssig fordel.

Fra ambition til værdi

For at bygge bro over AI value gap’et skal organisationer matche deres ambitioner med en IT-platformstrategi, der sætter innovation, valgfrihed og skalerbarhed i fokus, ligesom hybrid cloud har vist sig at være den mest bæredygtige model i cloud-verdenen. Vejen fra pilot til produktion kræver fleksibilitet og evnen til at skalere op, når tiden er inde.

Med en platform som Red Hat AI har virksomheder i EMEA fundamentet til at gøre netop det; at skalere og håndtere AI på tryg vis, på deres egne betingelser.

Af: Hans Roth, Senior Vice President & General Manager, EMEA, Red Hat

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>