Finske UpCloud åbner nyt datacenter i København
Hjem CLOUDFinske UpCloud åbner nyt datacenter i København

Finske UpCloud åbner nyt datacenter i København

Af Redaktionen

Den finske cloud-udbyder UpCloud åbner sit nyeste datacenter i København.

Åbningen er svar på stigende efterspørgsel blandt europæiske virksomheder på, at virksomheders data forbliver i Europa og kun er underlagt europæisk lovgivning.

Med det nye datacenter har UpCloud nu i alt ni lokationer i Europa.

Schaefer Arno 1

Arno Schäfer, CEO i UpCloud.

UpCloud vil være førstevalg i Norden, når virksomheder ønsker en nordisk cloud-udbyder, og med placeringen i København er datacentret særligt velegnet til virksomheder med brugere eller tjenester i Danmark, Sverige, Norge eller de baltiske lande. Med et kommende datacenter i Norge bliver UpCloud den første udbyder, der dækker hele Norden, ekskl. Island.

UpCloud opererer under finsk lovgivning og overholder EU’s regler, så kundernes data forbliver i Europa, uden for rækkevidde for amerikansk jurisdiktion.

Vi har valgt at åbne et dansk datacenter, fordi Danmark i mange år har været et centralt knudepunkt for netværksforbindelser i både Norden og det kontinentale Europa og samtidig et stærkt miljø for innovation. Vi er glade for at gøre dette i samarbejde med lokale partnere som Solita,” siger Arno Schäfer, CEO i UpCloud.

For at sikre højeste niveau af sikkerhed og performance, ejer og administrerer UpCloud selv det hardware, der anvendes i datacentret i Ballerup, tæt på København. UpCloud har fuld kontrol over databehandlingen og er også ansvarlig for drift og vedligehold af servermiljøet.

Eksisterende kunder i Danmark inkluderer Qampo and CloudPortal. UpCloud’s setup kan håndtere kritiske workloads og den offentlige sektor pga. suverænitetskrav i EU, men kunderne spænder over alle størrelser fra store enterprise-virksomheder til solo-udviklere.

“København giver os yderligere geografisk spredning, og det styrker vores strategier for redundans. Datacentret giver kunderne en ny pålidelig placering, der er adskilt fra vores øvrige europæiske hubs. Samtidig nærmer vi os fuld nordisk dækning med den kommende åbning af vores norske datacenter. Denne form for geografisk distribution er centralt i de beredskabs- og contingency-løsninger, som mange virksomheder arbejder med i øjeblikket,” fortsætter Schäfer.

Datacentret i København drives udelukkende med vedvarende energi. UpClouds øvrige europæiske datacentre ligger i Finland, Sverige, Tyskland, Holland, Spanien, Polen og Storbritannien.

Om UpCloud

UpCloud er en uafhængig cloud-udbyder med base i Helsinki og global tilstedeværelse på fire kontinenter – herunder ni datacentre i Europa. I 2024 opnåede virksomheden en omsætning på cirka 30 millioner euro og beskæftiger 130 medarbejdere. UpCloud blev grundlagt i 2011, er finsk ejet og opererer inden for rammerne af europæisk lovgivning. Over 10.000 kunder verden over bruger UpClouds pålidelige, effektive og omkostningseffektive cloud-native-tjenester, som leveres via virksomhedens egenudviklede infrastruktur.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>