TechDay samler eksperter, partnere og industrivirksomheder i Kolding ww
Hjem SCHNEIDER ELECTRICCybersikkerhed, AI og energi: TechDay sætter fokus på industriens næste store udfordringer

Cybersikkerhed, AI og energi: TechDay sætter fokus på industriens næste store udfordringer

Af Redaktionen

Cybersikkerhed, nye EU-krav, presset energiinfrastruktur og kunstig intelligens ændrer lige nu vilkårene for danske industrivirksomheder markant.

På TechDay 2026 i Kolding sætter Schneider Electric fokus på, hvordan virksomheder kan omsætte de store dagsordener til konkrete løsninger i produktion, automation og drift.

Danske industrivirksomheder står midt i et teknologisk og regulatorisk gearskifte, hvor nye specifikationer og muligheder rammer driften fra flere sider. NIS2 og kommende Cyber Resilience Act øger behovet for overblik, dokumentation og modstandsdygtighed. Samtidig får automationsbranchen med kunstig intelligens helt nye muligheder for at udvikle, optimere og drifte industrielle systemer. Sideløbende udfordrer et forældet elnet den nødvendige elektrificering af industrien med skærpede krav til energiforbrug og forsyningssikkerhed.

Det betyder, at mange virksomheder i industrien nu står over for at skulle få nye teknologier, sikkerhedskrav og energibehov til at fungere i eksisterende produktion, automation og drift – og efterspørger konkrete cases og erfaringer, der kan hjælpe med at omsætte udviklingen til praksis.

Det er afsættet for Schneider Electrics TechDay i Kolding den 11. juni 2026, hvor virksomheden samler kunder, partnere og eksperter til en faglig dag om automation, digitalisering, effektivisering og cybersikkerhed.

Blandt andet holder Peter Fuglsang, System & Architecture Engineer hos Schneider Electric, oplægget ’Cybersikkerhed i øjenhøjde – sådan imødekommer du stigende krav, NIS2 og CRA i praksis’, hvor han giver et indblik i, hvordan virksomheder kan arbejde med cybersikkerhed på tværs af industri og infrastruktur.

”Mange virksomheder ved godt, at kravene til cybersikkerhed vokser. Udfordringen er at få dem omsat til noget, der fungerer i industrielle miljøer, hvor oppetid og driftssikkerhed er afgørende. På TechDay ser vi på, hvordan man kan arbejde konkret med NIS2, CRA og stigende sikkerhedskrav, så standarder og regulativer bliver til reel handling i hverdagen,” siger Peter Fuglsang.

TechDay samler eksperter, partnere og industrivirksomheder i Kolding ww

TechDay samler eksperter, partnere og industrivirksomheder i Kolding

Derudover taler Mark Frost, Application Design Expert hos Schneider Electric, om hvordan AI allerede i dag kan bruges i industrielle projekter, og hvor potentialet ligger fremadrettet i sit oplæg ’AI i Industrial Automation – fra udvikling til drift’.

”Kunstig intelligens er allerede en del af mange virksomheders digitale værktøjskasse, og i industriel automation er anvendelsen under hastig udvikling. Derfor ser vi på, hvordan AI kan bruges konkret til at skabe reel værdi gennem hele automationslivscyklussen – fra udvikling og optimering til service af industrielle systemer. Det er her AI bliver rigtig interessant,” siger Mark Frost.

Energi, data og drift skal tænkes sammen

For Schneider Electric handler TechDay også om at vise, hvordan energi, automation, software og data konkret kan kobles tættere sammen i fremtidens industrielle drift. På dagen kan deltagerne derfor møde partnere på egne stande og få indblik i løsninger som realtidsmonitorering, optimering af industrielle anlæg og UPS-systemer, der kan være med til at styrke forsyningssikkerheden.

Her demonstreres blandt andet ETAP til energisimulering, AVEVA Selects softwareplatforme til realtidsmonitorering, optimering og digitale tvillinger samt Techvias StackMate palleteringsrobot.

”TechDay handler i bund og grund om at samle branchen om de udfordringer og muligheder, der fylder lige nu. Når vi kan mødes og dele erfaringer, bliver det lettere at omsætte nye teknologier og krav til løsninger, der fungerer i hverdagen. Vi glæder os til en faglig dag med gode dialoger og til at se så mange som muligt i Kolding,” siger Peter Fuglsang.

Læs mere om TechDay 2026, og tilmeld dig her.

 

Om Schneider Electric

Schneider Electric er en global leder inden for energiteknologi, der fremmer effektivitet og bæredygtighed ved at elektrificere, automatisere og digitalisere industrier, virksomheder og hjem. Vores teknologier gør det muligt for bygninger, datacentre, fabrikker, infrastruktur og elnet at fungere som åbne, sammenkoblede økosystemer, hvilket forbedrer ydeevne, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Porteføljen omfatter intelligente enheder, softwaredefinerede arkitekturer, AI-drevne systemer, digitale tjenester og ekspertrådgivning. Med 160.000 medarbejdere og 1 million partnere er vi til stede i over 100 lande. I 2025 blev vi kåret af Corporate Knights og Time Magazine som verdens mest bæredygtige virksomhed. www.se.com/dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>