Fysisk og psykisk nedslidning blandt seniorer forkorter arbejdslivet og koster samfundet milliarder af kroner årligt i tabt produktion.
Det viser ny rapport fra NFA, der for første gang ser samlet på mulige årsager, konsekvenser for arbejdslivet og de økonomiske omkostninger ved oplevet nedslidning.
Når seniorer over 50 år oplever høj fysisk eller psykisk nedslidning, forkorter det deres arbejdsliv med flere år. Det koster samfundet adskillige milliarder af kroner hvert år på grund af tabt produktion.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) estimerer, at en 50-årig, som oplever høj fysisk nedslidning, har 5,6 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet fysisk nedslidning. For en 50-årig med moderat fysisk nedslidning er reduktionen 2,6 år.
En 50-årig med høj oplevet psykisk nedslidning har 3,8 færre arbejdsår end en 50-årig med lav oplevet psykisk nedslidning. For 50-årige med moderat psykisk nedslidning viser analysen en reduktion på 1,4 år.
Tabte år løber op i milliardtab
Den økonomiske omkostning for samfundet på grund af moderat og høj fysisk nedslidning blandt seniorer – målt i produktionstab – svarer til 9,9 milliarder kroner årligt.
For moderat og høj psykisk nedslidning er omkostningen 8,9 milliarder kroner årligt. I begge tilfælde er tallene udregnet ved at sammenligne moderat og høj nedslidning med lav nedslidning.
Tabt produktion er i rapporten udregnet som den økonomiske værdi, der går tabt, når medarbejdere med moderat og høj nedslidning – sammenlignet med seniorer med lav nedslidning – er kortere tid i arbejde.
Menneskeligt og økonomisk klogt med godt arbejdsmiljø
Der findes ikke en diagnose for nedslidning, og derfor tager rapporten udgangspunkt i seniorers oplevede grad af fysisk og psykisk nedslidning baseret på spørgeskemabesvarelse.
Men rapporten giver et fingerpeg om, hvad nedslidning koster, og hvorfor det derfor giver mening at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet, lyder det fra forskerne.
– Vores forskning viser, at man skal tage det seriøst og lytte, når mennesker ude på arbejdspladserne føler sig nedslidte. Det har nemlig konsekvenser i form af kortere arbejdsliv og tabt produktion, siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag den nye rapport.
Konservativ udregning
Den nye rapport bygger på to delundersøgelser. Den første inkluderer spørgeskemaer fra 8.253 beskæftigede seniorer på over 50 år, som er fulgt over en toårig periode fra 2020 til 2022. Seniorerne er blandt andet spurgt ind til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt oplevelsen af nedslidning.
Den anden undersøgelse har set på data om for eksempel aktivt arbejde, sygefravær, ledighed og førtidspension fra 13.447 seniorer i alderen 50-66 år. Personerne har svaret på spørgeskemaer i 2022 og er derefter fulgt i registre fra 2022-2024.
Rapporten er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, hvor en række forskere undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Projektet er finansieret af TrygFonden.
NFA’s Arbejdsmiljøøkonomi-afdeling står bag de økonomiske beregninger, som er baseret på individuelle lønoplysninger og omfatter det direkte produktionstab som følge af kortere tid på arbejdsmarkedet og indirekte omkostninger relateret til øget sygefravær og ledighed. Beregningerne er en fremskrivning af, hvor meget forskellige aldersgrupper har været i beskæftigelse, ramt af sygefravær og ledighed i perioden 2022-2024.
Ifølge forskerne er beregningerne konservative.
– Beløbene er sandsynligvis højere, da vores beregninger ikke inkluderer en række faktorer. Det drejer sig om udgifter til sundhedssystemet, sociale omkostninger til hjælpemidler som høreapparater og kørestole, og den reducerede livskvalitet, som nedslidning medfører for den enkelte, siger Jacob Pedersen, der er seniorforsker i Arbejdsmiljøøkonomi på NFA.
Hvilke risikofaktorer kan påvirke nedslidning?
Høj fysisk anstrengelse i arbejdet er den stærkeste risikofaktor for, at man to år senere føler sig fysisk nedslidt. Det stemmer godt overens med tidligere forskning, som viser, at høje fysiske krav i arbejdet øger risikoen for smerter i kroppen, sygefravær og tidligere tilbagetrækning.
Høj fysisk anstrengelse i arbejdet er et udtryk for, at de fysiske krav i arbejdet er for høje i forhold til, hvad man kan klare. Det kan variere fra medarbejder til medarbejder, og kan også ændre sig igennem livet.
Ser man på psykisk nedslidning, så er resultaterne mere komplekse. Her er der en cocktail af faktorer i spil. Blandt andet spiller konflikter mellem arbejde og privatliv, manglende rolleklarhed, følelsesmæssige krav samt mangel på støtte og anerkendelse fra ledelsen en rolle.
Det er ifølge forskerne det samlede psykosociale arbejdsmiljø, der har størst betydning.
– Man kan tale om en cocktail af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der øger risikoen for psykisk nedslidning. Der er heldigvis en lang række af faktorerne i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der kan forbedres i praksis med en målrettet indsats, siger Lars L. Andersen.
Hvad kan man gøre i praksis?
Hvis man som arbejdsplads vil sætte ind og arbejde med de fysiske forhold, kan man for eksempel sætte ind med bedre organisering af arbejdet, tekniske hjælpemidler og fysisk træning.
– Skal man se på det psykiske arbejdsmiljø, så er de centrale 10 faktorer, som vi har set på, oplagte steder, som både arbejdstager og arbejdsgiver i fællesskab kan tage fat på for at målrette arbejdsmiljøindsatsen, siger Lars L. Andersen.
De 10 faktorer, som spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø, omfatter for eksempel anerkendelse, kollegial støtte, indflydelse og udviklingsmuligheder.
Lars L. Andersen peger også på, at forskning fra NFA tidligere har vist, at travlhed og høje følelsesmæssige krav ikke automatisk er lig med et dårligt arbejdsmiljø . Det er kombinationen af flere psykiske faktorer, som spiller ind.
NFA har udviklet en række praktiske værktøjer for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der kan anvendes ude op arbejdspladserne.
