Subaru Uncharted Euro NCAP 2025
Hjem ELBILSubarus nye el-SUV blandt Europas sikreste – får fem stjerner i Euro NCAP.

Subarus nye el-SUV blandt Europas sikreste – får fem stjerner i Euro NCAP.

Af Redaktionen

Subaru Uncharted, mærkets nye fuldelektriske kompakte SUV, har opnået den højest mulige vurdering – fem stjerner – i Euro NCAPs sikkerhedstest 2025.

Modellen placerer sig dermed blandt de sikreste nye elbiler på det europæiske marked og opnåede samtidig maksimal score for beskyttelse af motorcyklister, som er et af de mest krævende delområder i Euro NCAPs seneste testprotokol.

Subaru Uncharted Euro NCAP 2025Euro NCAPs vurdering viser, at Subaru Uncharted leverer stærke resultater på tværs af alle testområder. Modellen opnåede 88 procent for beskyttelse af voksne passagerer, 85 procent for børnesikkerhed, 80 procent for beskyttelse af bløde trafikanter og 79 procent for sikkerheds- og førerassistentsystemer.

Særligt stærke resultater blev registreret inden for beskyttelse af motorcyklister, hvor Uncharted opnåede maksimal score for både automatisk nødbremse (AEB) og vognbaneassistent-systemer, der hjælper med at forebygge ulykker med motorcyklister. Modellen opnåede også topresultater i test af sidekollisioner, whiplash-beskyttelse og børnesikkerhed.

En femstjernet vurdering fra Euro NCAP er den højeste udmærkelse, organisationen tildeler, og er baseret på omfattende test af kollisionssikkerhed, beskyttelse af bløde trafikanter samt bilens aktive sikkerhedssystemer.

Kort om resultatet

• 5 stjerner i Euro NCAP
• 88 % beskyttelse af voksne passagerer
• 85 % børnesikkerhed
• 80 % beskyttelse af bløde trafikanter
• 79 % sikkerheds- og førerassistentsystemer
• Maksimal score for beskyttelse af motorcyklister

Subaru fortsætter sin elektrificering i Europa med tre nye elbiler i 2026 og yderligere modeller i de kommende år. Efter lanceringen af nye Solterra følger nu Uncharted – mærkets første fuldelektriske kompakte SUV. Modellen kombinerer elektrisk drivlinje med Subarus fokus på sikkerhed, kapacitet og fremkommelighed.

Læs mere om Subaru Uncharted på: subaru.dk

 

Subaru Corporation er en global virksomhed med rødder i Japan og over 100 års historie inden for innovation og ingeniørkunst. Virksomheden producerer årligt over 1,2 millioner biler og har etableret sig som verdensførende inden for sikkerhed og firehjulstræk. Med en passion for at skabe køretøjer med højeste sikkerhed og funktionalitet sætter Subaru standarden for kvalitet og pålidelighed på det globale bilmarked.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>