Logitech har i dag præsenteret Spotlight 2, som er en førsteklasses avanceret presenter, der er udviklet til at holde publikum fuldt engageret.
Spotlight 2 hæver standarden i presenter-kategorien ved at bevæge sig ud over simpel fjernbetjening og levere en unik guidet åndedrætsøvelse samt en intuitiv trykfølsom fremhævningsknap med subtil haptisk feedback.
Spotlight 2 er designet til at opbygge selvsikkerhed, inden taleren træder op på scenen og derfor finder tommelfingeren sin naturlige position på presenteren med det samme uden at kigge på enheden først. Det giver taleren mulighed for nemt og naturligt at fremhæve detaljer på slides i præsentationen, mens fokus forbliver på publikum. Som forberedelse til præsentationen kan bløde haptiske pulseringer hjælpe med at regulere vejrtrækningen og skabe ro.
”Uanset om en taler holder daglige præsentationer eller indtager scenen for første gang, er det naturligt at være nervøs”, fortæller Joseph Mingori, som er VP and General Manager hos Logitech. ”Spotlight 2 er designet til at være et stabiliserende holdepunkt i sådanne stressede øjeblikke. Ved at kombinere haptiske funktioner, der beroliger taleren, med forbedrede digitale muligheder, der engagerer publikum, tilbyder vi teknologi, der lader enhver taler løfte sin præstation til næste niveau.”
Digitale fremhævningseffekter og tilpasning
Spotlight 2 bryder grænserne for traditionelle lasere med avancerede fremhævningseffekter som Spotlight, Squarelight, Magnify og Annotation samt en Digital Pointer og klasse 1 laser, der sikrer, at de vigtigste pointer gør indtryk ved både fysiske og hybride møder. Enheden er enkel, intuitiv og kan tilpasses din personlige præsentationsstil via Logi Options+-appen. Her kan brugere konfigurere Action Button til at aktivere genveje som start, slør skærm, eller lyd ved hjælp af ét tryk. Dermed bliver Spotlight 2 et personligt kontrolcenter frem for en simpel fjernbetjening.
Bæredygtighed er en del af designet
Spotlight 2 er udviklet med nøje udvalgte materialevalg for at reducere miljøbelastningen – herunder bl.a. aluminium, som er fremstillet med vedvarende energi og certificeret genanvendt plastik (PCR). Plastdelene i presenteren består af 43 % genbrugsplast i farvevarianterne Graphite, Sand, Light Lilac og Black, der giver nyt liv til udtjent elektronik. Emballagen er fremstillet af FSCTM-certificeret papir og resultatet er et produkt, der er smukt og samlet set har en reduceret klimapåvirkning.
Yderligere tekniske specifikationer
- To tilslutningsmuligheder: Nem parring via Bluetooth® eller den medfølgende Logi Bolt USB-C-modtager.
- Hurtig opladning: Få op til 3 måneders brug på en fuld opladning eller 3 timers præsentationstid efter blot 1 minuts opladning.
- Kompatibilitet på tværs af platforme: Fungerer problemfrit med PowerPoint, Google Slides og Keynote på macOS og Windows.
- Lang trådløs rækkevidde: Op til 30 meter giver frihed til at bevæge sig, engagere sig og præsentere uden at være bundet til en bærbar computer.
- Sikkert greb: Et forbedret grebsdesign giver et sikkert tag, så brugeren kan forblive fokuseret på sin præstation uden at bekymre sig om, at enheden glider ud af hånden.
Pris og tilgængelighed
Spotlight 2 lanceres globalt i farvevariationerne Graphite og Sand, samt Light Lilac og Black på udvalgte markeder til en vejledende pris på 999 DKK. For yderligere information besøg www.logitech.com eller kontakt din lokale eller online forhandler.
Om Logitech
Logitech udvikler software-drevne hardwareløsninger, der hjælper virksomheder med at trives og forbinder mennesker, når de arbejder, skaber og gamer. Som bindeled mellem mennesker og den digitale verden er vores mission at udvide menneskers potentiale til både arbejde og leg på en måde, der gavner både mennesker og planeten. Logitech International blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk børsnoteret selskab på SIX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Besøg Logitech og dets øvrige brands, herunder Logitech G, på www.logitech.com eller virksomhedens blog.






