Tess Space vil flytte operatøren fra joystick til opgavegiver og gøre autonome systemer mere selvstændige i nogle af verdens mest krævende miljøer.
Hvad gør en robot, når GPS-signalet forsvinder, radioforbindelsen bryder sammen, og der ikke er nogen mennesker i nærheden til at hjælpe?
Det problem har Simon Bøgh og Anton Bjørndahl Mortensen arbejdet med i årevis på Aalborg Universitet. I dag udvikler de hos Tess Space teknologi, der gør autonome køretøjer mere selvstændige.
Målet er at gøre robotter i stand til at løse flere opgaver på egen hånd i områder, hvor mennesker udsættes for fare eller har svært ved at færdes. Det kan blandt andet være transport af forsyninger, kortlægning af terræn eller indsamling af data i krævende miljøer.
Robotter til rummet gav svaret på et jordnært problem
I rummet findes ingen GPS eller mobilmaster. Så hvis en robot møder et problem, kan et menneske ikke altid bare gå ud og hjælpe den. Robotten skal derfor kunne forstå sine omgivelser, håndtere usikkerhed og træffe beslutninger selv.
Netop de udfordringer arbejder Simon Bøgh og Anton Bjørndahl Mortensen med på Aalborg Universitet, hvor de er en del af forskningsgruppen Advanced Robotics & AI, som forsker i robotik, kunstig intelligens og space robotics, og har udviklet teknologier til fremtidige rummissioner i samarbejde med European Space Agency (ESA).
Undervejs har de imidlertid stillet sig selv spørgsmålet: Hvis robotter kan lære at klare sig selv i rummet, hvorfor kan de så ikke også gøre det på Jorden?
“Vi begyndte at se, at mange af de samme vilkår faktisk eksisterer her på Jorden. Robotter skal ofte operere i områder, hvor GPS-signaler er ustabile eller helt forsvinder, hvor kommunikationen er begrænset, og hvor omgivelserne ændrer sig hele tiden,” siger Simon Bøgh.
Det blev startskuddet til Tess Space.
Fra forskning til virksomhed
Virksomheden blev etableret i 2024, hvor flere udviklinger trak i samme retning.
“Teknologien og markedet begyndte at mødes på det tidspunkt. Vi havde arbejdet længe med autonomi i svære miljøer, og det blev mere og mere tydeligt, at der var et konkret behov for den type løsning,” forklarer Simon Bøgh.
Samtidig var flere af de teknologier, som løsningen bygger på, blevet modne.
“Vi har fået adgang til markant bedre sensorer, langt kraftigere computere og enorme mængder data, som kan bruges til at træne og forbedre systemerne. Samtidig er det blevet muligt at simulere og teste langt flere scenarier digitalt, før man sender et køretøj ud i virkeligheden,” siger han.
De bygger ‘hjernen’ i robotten
Når man hører om autonome systemer, tænker mange på robotter, droner eller avancerede terrængående køretøjer.
Virksomheden udvikler i stedet den software, som gør det muligt at give et køretøj en opgave og lade det løse den selv. Platformen består af tre hoveddele: intelligensen i selve køretøjet: en onboard-computer til AI-baseret navigation og styring, en sensorpakke med blandt andet kameraer og LiDAR, som hjælper systemet med at forstå omgivelserne, samt et brugerinterface, hvor operatøren kan planlægge, starte og overvåge missioner.
“Vi bygger ikke køretøjerne. Vi bygger ‘hjernen’. Det er den del, der gør det muligt for systemerne at forstå omgivelserne, planlægge deres næste skridt og træffe beslutninger undervejs uden konstant menneskelig styring,” forklarer Simon Bøgh.
Han sammenligner det med forskellen mellem at bygge en bil og at udvikle den software, der gør bilen i stand til at køre selv. Køretøjerne kan være forskellige, men behovet for at kunne forstå omgivelserne, navigere sikkert og løse en opgave er grundlæggende det samme.
Fra styring til opgaveovervågning
I dag kræver mange ubemandede systemer stadig tæt overvågning. Operatører sidder ofte med et joystick eller overvåger kameraer og sensordata for at sikre, at køretøjerne ikke kører fast eller mister orienteringen.
“Det vi arbejder på, er at flytte operatøren fra at køre robotten til at give robotten en opgave. Det kan for eksempel være at køre forsyninger fra A til B, følge en rute eller undersøge et område. Robotten skal derefter selv kunne finde en sikker vej, undgå forhindringer og fortsætte missionen,” forklarer Simon Bøgh.
På sigt er målet, at én operatør skal kunne overvåge flere robotter samtidig. Mens én robot transporterer forsyninger, kan en anden overvåge et område og en tredje indsamle data. Det reducerer behovet for mandskab og gør det samtidig muligt at løse opgaver, som i dag kræver langt flere ressourcer.
Samtidig modtager operatørerne løbende data fra køretøjerne og kan overvåge missionerne i realtid. Målet er ikke at fjerne mennesket fra beslutningerne, men at flytte rollen fra aktiv fjernstyring til overvågning og beslutningsstøtte.
“Vi ser ikke autonomi som en erstatning for mennesker. Vi ser det som en måde at bruge menneskers tid bedre på. Operatøren skal stadig træffe de vigtige beslutninger, men skal ikke bruge tiden på konstant at styre køretøjet meter for meter,” understreger han.
Virkeligheden: den ultimative test
For virksomheden handlede næste skridt om at bevise, at teknologien også virkede uden for laboratoriet.
På et lukket testområde blev en terrængående robot sendt ud i et ujævnt terræn med forhindringer. Operatøren satte opgaven i gang og herefter skulle systemet selv finde vej ved hjælp af kameraer, LiDAR og andre sensorer. Målet var ikke blot at få køretøjet fra A til B, men at undersøge, hvor meget af opgaven der kunne løses uden konstant menneskelig indgriben.
“Testen viste, at operatøren kunne overlade langt flere beslutninger til systemet end ved traditionel fjernstyring. Samtidig lærte vi, at robust autonomi kun kan udvikles gennem mange timers test i virkelige miljøer. Simulation er vigtig, men den kan ikke erstatte feltforsøg,” fortæller Simon Bøgh.
Højaktuel teknologi
Behovet for autonome systemer er vokset markant de seneste år.
Krigene i Ukraine og Mellemøsten har vist, hvor stor værdi ubemandede systemer kan have i miljøer, hvor mennesker udsættes for betydelig risiko. Samtidig investerer både NATO-landene og EU massivt i autonome systemer, kunstig intelligens og forsvarsteknologi.
Et af de områder, Tess Space ser et stort potentiale i, er forsyningskørsel i risikofyldte områder, hvor autonome køretøjer kan transportere udstyr eller andet materiel uden at udsætte personel for unødig fare.
“Hvis et ubemandet køretøj kan bringe forsyninger frem, hjælpe med at hente sårede eller kortlægge et område uden, at flere mennesker skal udsættes for risiko, så er det præcis den type udfordringer, vi gerne vil bidrage til at løse,” siger Simon Bøgh.
Men perspektiverne rækker langt ud over forsvarsområdet.
“Forsvar er et vigtigt område, men vi ser os selv som en dual-use virksomhed. Grundteknologien kan skabe værdi mange steder, hvor mennesker arbejder under krævende forhold eller har behov for bedre situationsforståelse,” understreger han.
Teknologien kan blandt andet bruges til overvågning af kritisk infrastruktur, biodiversitetsmålinger, klimaovervågning og katastrofeberedskab.
Et voksende marked
Tess Space bevæger sig ind på et marked, hvor både forsvar, myndigheder og virksomheder investerer massivt i autonome systemer.
Internationalt findes mange virksomheder, der arbejder med lignende teknologier. Mens flere af dem udvikler komplette køretøjsplatforme, fokuserer Tess Space på den software, der gør køretøjerne selvstændige.
“Vi tror på, at der ligger et stort potentiale i at opgradere de systemer, som allerede findes. Mange organisationer har allerede investeret betydelige ressourcer i deres køretøjer. Derfor giver det mening at fokusere på intelligensen og autonomien frem for at bygge nye platforme fra bunden,” vurderer Simon Bøgh.
Fra AAU til virkelige missioner
Tess Space har base på AAU Innovate. I 2025 blev de optaget i ESA Business Incubation Centre og har siden indgået endnu en kontrakt om et Kick-Start Study, der skal undersøge, hvordan teknologien kan bruges til måling og overvågning af biodiversitet og skovbrug.
Ifølge Aalborg Universitet illustrerer virksomheden, hvordan forskning kan udvikle sig fra laboratoriet til konkrete produkter og virksomheder.
“Vi taler ofte om behovet for europæisk teknologi og digital suverænitet, men det starter med, at forskning bliver omsat til virksomheder. Tess Space er et eksempel på, hvordan viden udviklet på et dansk universitet kan blive til teknologi med potentiale langt uden for laboratoriet. Den type virksomheder får stadig større betydning for både innovation, konkurrencekraft og teknologisk uafhængighed i Europa,” siger Mads Bang, innovationsdirektør ved Aalborg Universitet.
Næste skridt er flere feltforsøg, nye samarbejder og integration på flere typer platforme.
“Vi har vist, at teknologien fungerer i realistiske miljøer. Nu handler det om flere feltforsøg, integration på flere typer køretøjer og validering sammen med de brugere, der skal anvende teknologien i praksis. Det er her, vi for alvor kan skabe værdi,” afslutter Simon Bøgh.
