En tid præget af stigende geopolitisk usikkerhed, øget fokus på kritisk infrastruktur og et generelt skærpet trusselsbillede stiller nye krav til erhvervslivet.
Ansvar for samfundets robusthed er ikke længere kun et offentligt anliggende – det er også et erhvervsansvar.
Automations- og ingeniørhuset HOLTEC.DK, der er en del af GUARD, tager nu et skridt frem i forreste række og bliver støttemedlem af InterForce. De giver dermed deres medarbejdere fri med løn til tjeneste i Forsvaret og Beredskabet.
– Vi støtter op om Danmark og de værdier, vores samfund bygger på. Det er ikke et spørgsmål om holdning – det er et ansvar. Det ansvar skal erhvervslivet tage på sig, og vi håber, at langt flere virksomheder vil slutte op om vores fælles beredskab, siger administrerende direktør Sven Aage Jensen. Han uddyber:
– Som en del af GUARD arbejder vi med beskyttelse og robusthed i hele Norden. Det er grundlæggende principper i koncernen at tage ansvar. Derfor er det naturligt, at vi også bakker aktivt op om det danske beredskab – både teknologisk og menneskeligt.
Et fælles ansvar i erhvervslivet
Behovet for reservister og frivillige er steget markant. InterForce, der arbejder for at styrke reservestyrken og samarbejdet med erhvervslivet, påpeger, at Danmark i dag har relativt få aktive reservister sammenlignet med behovet. Det betyder, at både Forsvaret og Beredskabet i højere grad er afhængige af opbakning fra arbejdsmarkedet. Her ser HOLTEC.DK beslutningen som en del af en større bevægelse:
– Beredskab er blevet en del af virksomheders risikobillede. Når stabil drift og sikkerhed er afgørende for vores kunder, er det også naturligt, at vi bidrager til samfundets samlede robusthed, siger Sven Aage Jensen.
Som en del af GUARD arbejder HOLTEC.DK med OT-sikkerhed, industrielle automationsløsninger, dataopsamling og digitale platforme som GUARD Cloud, der anvendes til overvågning og optimering af kritiske systemer.
– Vi arbejder hver dag med at beskytte og sikre kritisk infrastruktur. Med InterForce-medlemskabet udvider vi det ansvar til også at omfatte de mennesker, der er en del af beredskabet, siger han.
Fra strategi til handling
For HOLTEC.DK og GUARD er initiativet et konkret eksempel på, hvordan erhvervslivet omsætter ansvar til handling.
– Ansvar er på dagsordenen i hele GUARD. Det handler ikke kun om teknologi, men om at bidrage aktivt til det samfund, vi opererer i. Når vi støtter op om Danmark, gør vi det sammen – og vi gør det med handling, siger Sven Aage Jensen.
HOLTEC.DK fik officielt overrakt InterForces støttemedlemsskjold ved et arrangement på Kronborg Slot i forbindelse med Hans Majestæt Kongens fødselsdag den 26. maj.
HOLTEC.DK er et ingeniør- og automationshus, der leverer komplette løsninger fra software og styring til komplekse automationsprojekter. Virksomheden arbejder desuden med dataopsamling og digitalisering af industrielle processer. www.holtec.dk
HOLTEC.DK er en del af GUARD, som opererer i Norge, Sverige og Danmark. GUARD samler kompetencer inden for automation, sikkerhed og kritisk infrastruktur og arbejder målrettet med at styrke robustheden i samfundskritiske systemer på tværs af Norden.





