TP-Link præsenterer nye Wi-Fi 8-produkter på IFA 2026
Hjem RETAILNYE PRODUKTERTP-Link præsenterer nye Wi-Fi 8-produkter på IFA 2026

TP-Link præsenterer nye Wi-Fi 8-produkter på IFA 2026

Af Redaktionen

De nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra kombinerer næstegenerations Wi-Fi-teknologi med TP-Links nye StabilityEngine for at levere hurtigere, mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.

TP-Link præsenterer i forbindelse med IFA 2026 to produkter i den nye Wi-Fi 8-portefølje: routeren Archer 8 Ultra samt mesh-systemet Deco 8 Ultra.

Produkterne er baseret på den kommende Wi-Fi-standard IEEE 802.11bn, og den nye portefølje vil kombinere Wi-Fi 8-chipsets fra Broadcom, Qualcomm og MediaTek med TP-Links egenudviklede hardware og software.

Med Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra bygger TP-Link videre på arbejdet med Wi-Fi 8. Med de nye produkter ønsker TP-Link at imødekomme nogle af de udfordringer, der typisk påvirker hjemmenetværket – lige fra dårlig dækning langt fra routeren og mange enheder, der konkurrerer om netværkets kapacitet, til interferens fra andre trådløse signaler.

Centralt for de to produkter er Wi-Fi 8 StabilityEngine, der samler en række teknologier med fokus på at styrke dækningen, håndtere mange samtidige enheder og reducere interferens.

TP-Link præsenterer nye Wi-Fi 8-produkter på IFA 2026Kort og godt om Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra

Archer 8 Ultra er en tri-band Wi-Fi 8-router med samlede trådløse hastigheder på op til 19 Gbit/s og kablede forbindelser på op til 10 Gbit/s. Routeren kommer med 18 indbyggede højtydende antenner, der er udviklet til at bidrage til en stærk og stabil dækning i hele hjemmet.

Deco 8 Ultra er et tri-band Wi-Fi 8-mesh-system med samlede trådløse hastigheder på op til 22 Gbit/s* og kablede forbindelser på op til 10 Gbit/s. Et system med tre Deco-enheder kan dække op til cirka 910 m² og understøtter mere end 200 tilsluttede enheder.

Når form og funktion mødes

Selvom placeringen af routeren har stor betydning for den trådløse dækning, ender mange routere alligevel med at blive gemt væk på grund af designet. Det har TP-Link forsøgt at gøre op med ved Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der begge er skabt til at kunne stå synligt fremme i hjemmet uden at forstyrre indretningen – og dermed også lettere kan placeres dér, hvor forbindelsen er bedst.

Archer 8 Ultra kommer med et minimalistisk og arkitektonisk udtryk med en todelt front og et diskret mønster, der ændrer sig afhængigt af lyset. De klassiske indikatorlamper er desuden erstattet af et afdæmpet lys, der viser routerens status.

Deco 8 Ultra bygger videre på det velkendte Deco-design med en kompakt form og afrundede kanter. Den matte overflade får produktet til at falde naturligt ind i omgivelserne, mens den blanke top skaber kontrast.

”Vi stoppede med at tænke på routeren som klassisk netværksudstyr og begyndte i stedet at designe med hjemmet for øje. Når en router får et design, som folk har lyst til at have stående fremme, ender den også dér, hvor den fungerer bedst,” udtaler Gary Chang, Lead Industrial Designer hos TP-Link.

Wi-Fi 8 med fokus på stabilitet

Hvor tidligere generationer af Wi-Fi i høj grad har været forbundet med højere tophastigheder, er stabilitet og en mere ensartet ydeevne under de forhold, hvor netværket rent faktisk bruges, et centralt fokus i Wi-Fi 8.

TP-Links Wi-Fi 8 StabilityEngine kombinerer en række nye teknologier, der hver især bidrager til en mere stabil forbindelse:

  • Enhanced Long Range (ELR) og Distributed Resource Units (DRU) forbedrer dækningen i hjemmets fjerneste hjørner og forbindelsen til enheder, der befinder sig langt fra routeren eller har lav sendeeffekt.
  • Non-Primary Channel Access (NPCA) hjælper med at holde netværket responsivt, når mange enheder er tilsluttet på samme tid.
  • Unequal Modulation (UEQM) og nye Modulation and Coding Schemes (MCS) bidrager til at opretholde en mere ensartet dataoverførsel, også når forbindelsen påvirkes af interferens.
Oplev de nye produkter på IFA 2026

Både Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra bliver vist frem på IFA 2026 i Berlin, hvor besøgende kan opleve de to nye Wi-Fi 8-produkter på TP-Links stand i hal 7.2C, stand 101.

Desuden præsenterer TP-Link alle detaljer om Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra ved et globalt online lanceringsevent den 30. september 2026.

Pris og tilgængelighed

Pris og lokal tilgængelighed for Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra offentliggøres på et senere tidspunkt.

Du kan læse mere om TP-Links Wi-Fi 8-løsninger her og finde billeder her.

 

Om TP-Link

TP-Link er en global udbyder af netværksenheder, netværkstilbehør og smart home-produkter. TP-Link er dedikeret til at levere innovative produkter, der med hurtigere og mere stabile forbindelser gør folks liv lettere. Drevet af en ambition om at levere topkvalitet til kunder i mere end 170 lande fortsætter TP-Link med at styrke sin globale tilstedeværelse.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>