Direktør i Wireless Logic advarer efter hackerangreb på køleanlæg: Her er fire råd til virksomheder
Hjem NYHEDERDirektør i Wireless Logic advarer efter hackerangreb på køleanlæg: Her er fire råd til virksomheder

Direktør i Wireless Logic advarer efter hackerangreb på køleanlæg: Her er fire råd til virksomheder

Af Redaktionen

Endnu en gang har hackere overtaget styringen af køleanlæg i europæiske supermarkeder med store økonomiske tab til følge.

Ifølge Wanig Le Pennec, direktør for Wireless Logic Nordic, bør angrebene være en advarsel til alle virksomheder med internetforbundet udstyr. Han peger på fire områder, hvor virksomhederne bør styrke sikkerheden.

De seneste hackerangreb viser, hvordan kriminelle kan manipulere digitale styringssystemer og forårsage alvorlige skader på den fysiske drift. Og det er langt fra kun supermarkeder, der er sårbare.

Direktør i Wireless Logic advarer efter hackerangreb på køleanlæg: Her er fire råd til virksomheder

Wanig Le Pennec, direktør for Wireless Logic Nordic

“Når hackere kan overtage styringen af et køleanlæg, viser det, hvor sårbare vores internetforbundne installationer kan være. Det gælder også eksempelvis energiforsyning, produktion og transport. Derfor skal virksomhederne både kunne forhindre angreb, opdage dem hurtigt og begrænse skaden, hvis hackerne slipper igennem,” siger Wanig Le Pennec, direktør for Wireless Logic Nordic, der er en del af en af verdens førende virksomheder inden for IoT-forbindelser og sikkerheden omkring dem.

Han fremhæver fire råd:

1) Hold øje med usædvanlig aktivitet i netværket. Overvåg trafikken fra internetforbundne enheder. Hvis de pludselig kommunikerer med ukendte servere eller sender usædvanligt store datamængder, kan det være tegn på et hackerangreb.

2) Hav en plan for at afbryde hackernes adgang. Sørg for hurtigt at kunne blokere mistænkelig trafik eller isolere kompromitterede enheder fra netværket. Afprøv på forhånd, hvordan det kan gøres uden at sætte den øvrige drift ud af spil.

3) Beskyt leverandørernes fjernadgang. Mange tekniske installationer styres og serviceres udefra. Sørg for, at adgangen sker via sikre forbindelser, og at leverandørerne kun har adgang til de systemer, de skal arbejde med.

4) Gennemgå sikkerheden i hele løsningen. Kortlæg sikkerheden fra udstyr og netværk til cloud og applikationer. Afklar samtidig, hvem der har ansvaret for hvad. EU’s Cyber Resilience Act stiller krav til producenterne, men virksomhederne skal også tage ansvar for sikkerheden i den samlede installation.

 

 

Om Wireless Logic

Wireless Logic er verdens største uafhængige platform for IoT-forbindelser til virksomheder og er for andet år i træk udpeget som Leader i Gartners Magic Quadrant. Virksomheden sikrer stabile og sikre IoT-forbindelser og -løsninger til virksomheder på globalt plan.

Wireless Logic administrerer mere end 20 millioner IoT-enheder på tværs af 165 lande via over 750 globale netværkspartnere. Virksomheden har 25.000 erhvervskunder på tværs af brancher som automotive, energi, sundhed, industri og transport. Koncernen er repræsenteret i 25 lande på fire kontinenter gennem en række specialiserede brands. De seneste opkøb af amerikanske SIMETRY og Zipit har styrket virksomhedens position i Nordamerika, herunder Canada.

Wireless Logic blev grundlagt i 2000 og har hovedkontor i Reading i Storbritannien. Virksomheden er støttet af kapitalfondene Montagu Private Equity og General Atlantic.

I Danmark hjælper Wireless Logic Nordic virksomheder og offentlige aktører med sikre og robuste IoT-forbindelser, lokal rådgivning, support og stærke partnerskaber med førende netværksoperatører. Wireless Logic Nordic har base i Køge.

Læs mere på www.wirelesslogic.com/da

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>