ASUS lancerer ny ZenBook 14 med både Intel og AMD i Danmark
Hjem NYE PRODUKTER ASUS lancerer ny ZenBook 14 med både Intel og AMD i Danmark

ASUS lancerer ny ZenBook 14 med både Intel og AMD i Danmark

Af Redaktionen

ASUS har i dag lanceret den nye ZenBook 14 – verdens tyndeste 14″ laptop med et fuldt sæt af tilslutningsmuligheder.

ASUS lancerer ny ZenBook 14 med både Intel og AMD i DanmarkZenBook 14 er drevet af enten 10. Gen Intel Core eller AMD Ryzen 4000-serien CPU’er og indeholder et redesignet kant-til-kant-tastaturer, en lysstærk 400 nits NanoEdge-skærm, fuldfunktions USB-C porte med opladning, DisplayPort og Thunderbolt 3* samt en en HDMI-port i fuld størrelse.

Opsummering

 

  • Display og design: Lysstærk 14” NanoEdge-skærm på hele 400 nits, et nyt redesignet tastatur med kant-til-kant-design sammen med ErgoLift-hængslet og en 33% større touchpad med NumberPad 2.0-funktionen
  • Vælg din ydeevne: Den nye ZenBook 14 er for første gang nogensinde tilgængelig med de nyeste CPU’er fra både Intel og AMD, inklusiv Intel Iris Plus eller AMD Radeon-grafik
  • Den bedste brugeroplevelse: Alsidige forbindelser med fuldfunktions USB-C porte (opladning, data & Thunderbolt 3*), HDMI i fuld størrelse, USB-A, MicroSD, WiFi 6 og ASUS PURE
  • Utrolig batteritid: 67wh batteri til op til 22 timers batteritid** på en opladning og Easy Charge-funktionen til praktisk opladning fra en lang række standard USB-C opladere

 

Display og design

ZenBook 14 har en lysstærk firsidet NanoEdge-skærm med slanke rammer, der giver et skærmområde på 90%. Skærmen er i FHD opløsning med en lysstyrke på 400 nits, hvilket gør den til den mest lysstærke 14” fra ASUS til dato.

Det nye ergonomiske tastaturdesign går nu fra kant til kant hvilket også skaber plads til et ekstra sæt nyttige funktions-taster på højre side af tastaturet. For maksimal skrivekomfort vinkler det præcisionskonstruerede ErgoLift-hængsel automatisk tastaturet til den optimale skrivevinkel, når låget åbnes. Denne handling skaber også plads under computeren til ekstra luftstrøm.

Touchpad’en på ZenBook 14 er også blevet opgraderet og er nu 33% større end tidligere ZenBook 14 modeller. For nem indtastning af data findes der den produktivitetsforbedrende ASUS NumberPad 2.0, der giver et integreret LED-oplyst numerisk tastatur i fuld størrelse. Ved blot at tappe på ikonet på touchpad’en, tænder og deaktiveres den digitale numpad.

På den øverste skærm er der placeret et integreret infrarødt (IR) kamera, hvilket gør adgangskodefri ansigt-login hurtigt og nemt med Windows Hello. Det fungerer også i svage lysforhold, så adgang til ZenBook 14 er lettere og hurtigere end nogensinde.

Vælg din ydeevne

ZenBook 14 lanceres med både AMD- og Intel-processorer. Dette er en unik ny mulighed for brugeren som nu kan vælge hvilken CPU, der passer bedst til deres specifikke arbejdsbyrde. Navngivningen for modeller med Intel processor vil være ZenBook 14 UX425 og modellerne med AMD processor vil være ZenBook 14 UM425.

ZenBook 14 UX425 udnytter kraften fra de nyeste 10. generation Intel Core-processorer – op til Core i7-1065G7. Disse processorer leverer hurtigere og mere responsiv ydeevne end den foregående generation. På ZenBook 14 er de parret med den kraftfulde integrerede Intel Iris Plus-grafik, så brugerne også får mulighed for at arbejde med mere krævende arbejdsopgaver. ZenBook 14 UX425 kommer med op til 32 GB 3200 MHz LPDDR4x RAM og op til 1 TB PCIe SSD

ZenBook 14 UM425 lanceres også med den højt efterspurgte AMD Ryzen 4000-serie processorer – op til Ryzen 7 4700U. Disse processorer leverer hurtigere og mere responsiv ydeevne end den foregående generation. Brugerne vil her også få den integrerede AMD Radeon-grafik til de mere krævende arbejdsopgaver. ZenBook 14 UM425 kommer med op til 16 GB 3200 MHz LPDDR4x RAM og op til 512GB PCIe SSD

Den bedste brugeroplevelse

Med ZenBook 14 har ASUS foretaget et større generationsskifte af porte, for at kunne levere de bedste forbindelsesmuligheder på markedet. ZenBook 14 kommer nu udstyret med 2 x fuldfunktions USB-C-porte, som inkluderer Thunderbolt 3*, opladning og DisplayPort. Der kan også findes en HDMI-port i fuld størrelse, hvilket er unikt i bærbare så tynde, og med disse porte betyder det, at der kan tilsluttes helt op til 3 eksterne skærme. ZenBook 14 har også en USB-A-port og en microSD-kortlæser, hvilket alt tilsammen gør dette til verdens tyndeste 14-tommer bærbar computer, der kan tilbyde så omfattende og alsidige forbindelser. Dertil kommer ZenBook 14 også med den nyeste WiFi 6 (802.11ax), så brugeren er fuldt dækket ind – både når det kommer til at forbinde sig med sine enheder og omverdenen.

På grund af det utrolige tynde chassis og de allerede mange tilslutningsmuligheder var der ikke plads til også at inkludere en 3,5 mm port med den relativt store DAC, som sidder på indersiden. ASUS har derfor inkluderet en USB-C til 3,5 mm adapter, for ikke at udelukke brugere der stadig anvender kablet tilbehør

ZenBook 14 kommer med ASUS PURE, som er en helt ren version af Microsoft Windows 10 uden bloatware eller forstyrrelser.

Utrolig batteritid

I et så tyndt chassis har ASUS alligevel formået at finde plads til et stort 67wh lithium-polymerbatteri, der kan levere helt op til 22 timers batteritid**.

ZenBook 14 understøtter den nye ASUS USB-C Easy Charge-funktion, som gør det nemt at oplade fra en lang række standard USB-C opladere. Dette giver brugeren en langt større frihed når det kommer til opladning, da der nu findes en meget bredere vifte af muligheder, som f.eks via powerbanks, eller med hvilken som helst mobiloplader, hvis man skulle have glemt den medfølgende 65-watt oplader derhjemme.

Pris og tilgængelighed

ASUS ZenBook 14 (UM425) og ASUS ZenBook 14 (UX425) kan bestilles i farven Pine Grey i flere konfigurationer hos et bredt udvalg af danske forhandlere fra i dag, med levering af alle konfigurationer inden for de kommende uger.

Vejlendede priser:

Model Konfiguration DKK
UM425IA R5-4500U, 512GB PCIE, 8GB LPDDR4X 7999
UM425IA R7-4700U, 512GB PCIE, 16GB LPDDR4X 9999
UX425JA I5-1035G1, 512GB PCIE, 8GB LPDDR4X 7999
UX425JA I7-1065G7, 512GB PCIE, 16GB LPDDR4X 9999
UX425JA I7-1065G7, 1TB PCIE, 32GB LPDDR4X 11999

Billeder og tekniske specifikationer for ASUS ZenBook 14 (UM425) og ASUS ZenBook 14 (UX425) kan downloades som vedhæftede filer nedenfor.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>