Pakkeleverandøren Bring udsat for svindelforsøg – og giver tips til hvordan du kan afsløre en forfalsket besked
Hjem SIKKERHED Bring udsat for svindelforsøg – og giver tips til hvordan du kan afsløre en forfalsket besked

Bring udsat for svindelforsøg – og giver tips til hvordan du kan afsløre en forfalsket besked

Af Redaktionen

Bring er i øjeblikket udsat for et større svindelforsøg, hvor der udsendes mails der udgiver sig for at være fra Bring, men i virkeligheden er svindel.

Mange kunder har kontaktet Bring og opfanget, at der kan være tale om svindel.

På grund af svindelforsøgene ønsker Bring at videregive tips til, hvad der kendetegner en svindelbesked.

Svindelforsøgene består i, at der udsendes mails, der hævder at være fra Bring. Modtageren får information om at pakken ikke kunne leveres og bliver bedt om, at bestille et nyt leveringsforsøg.

– Vi ser, at mange er opmærksomme og gør det rigtige ved at kontakte os, når de får en sms eller e-mail der virker mistænkelig. Vi vil stadig opfordre alle til at være opmærksomme, måderne hvorpå der kontaktes ændre sig hurtigt og mange beskeder ser ægte ud med for eksempel korrekte navne på pakkeshops, siger Matilda Adelborg, pressechef i Bring.

Hvis du har en pakke på vej og usikker på om den mail eller sms du har modtaget er ægte, kan du manuelt via din browser, navigere til leverandørens hjemmeside og tracking (i dette tilfælde Bring.dk). Derfra kan du søge efter den pågældende pakke i trackingen for at verificere at informationen stemmer.

Vær altid opmærksom på følgende i forsøget på at undgå phishing-fælden:

  • Pakkeleverandøren Bring udsat for svindelforsøg – og giver tips til hvordan du kan afsløre en forfalsket beskedUdlever aldrig personlige oplysninger gennem mail, SMS eller opkald.
  • Åbn ikke henvendelser fra ukendte afsendere. Er man i tvivl, så kan afsenderen evt. kontaktes via deres officielle kanaler.
  • Påpeger henvendelsen, at det haster? Skal man handle med det samme, eller står der, at noget kan gå galt, hvis man undlader at reagere?
  • Forventede du denne anmodning, eller kommer den “ud af det blå”?
  • Tjek afsenderens adresse og links: Hvis de er ukendte eller anderledes, kan det være en mistænkelig anmodning. Vær opmærksom på: Adresser og lignende er lette at forfalske, så bare fordi afsenderadressen er korrekt, er det ikke et tegn på, at anmodningen er ægte.
  • Hvis du bliver bedt om at verificere dig selv med MitID eller NemID, skal du ignorere det. Brug af MitID er et almindeligt svindelforsøg, og verifikation bør altid startes af dig selv. Hvis du modtager en ukendt anmodning, bør du aldrig identificere dig selv.

Hvis du har mistanke om, at du har modtaget en fupbesked, skal du ikke klikke på nogen links, men i stedet slette beskeden.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>