Snowflake lancerer ny data cloud målrettet produktionsvirksomheder
Hjem NYE PRODUKTER Snowflake lancerer ny data cloud målrettet produktionsvirksomheder

Snowflake lancerer ny data cloud målrettet produktionsvirksomheder

Af Redaktionen

Produktionsvirksomheder står over for et stadig mere komplekst og konkurrencedygtigt landskab, hvor forsyningskædens og fabrikkens effektivitet er afgørende for succes.

Digitalisering kan øge produktionsvirksomheders effektivitet og forbedre både forsyningskæde og produktion.

Snowflake lancerer en ny data cloud, der er målrettet produktionsvirksomheders behov for at kunne få værdi ud af deres kritiske, siloopdelte industrielle data.

For at høste digitaliseringsgoderne, kræver det, at produktionsvirksomheder formår at modernisere deres data ved at omfavne industri 4.0-initiativer, der indsamler data fra sensornetværk og intelligente maskiner, og filtrerer dem igennem kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML). Traditionelt har driftstekniske (OT) og informationstekniske (IT) data været opdelt i siloer og har dermed været umådeligt vanskelige at integrere med hinanden.

Data Cloud-virksomheden Snowflake lancerer nu Manufacturing Data Cloud, som er målrettet virksomheder inden for bilindustrien, teknologi-, energi- og industrisektoren, og som hjælper dem få værdi ud af deres kritiske siloopdelte industrielle data.

Manufacturing Data Cloud giver adgang til Snowflakes dataplatform, en række løsninger fra Snowflake og partnere, samt branchespecifikke datasæt, der kan tilføjes og øge værdien af, at arbejde struktureret med data. Via Snowflakes data cloud kan virksomheder samarbejde med partnere, leverandører og kunder på en sikker og skalerbar måde, og dermed skabe både større fleksibilitet og synlighed i hele værdikæden.

Løsningen gør at virksomhederne kan opbygge et datafundament for deres forretning, forbedre forsyningskædens ydeevne og fabrikkens effektivitet, og sætte gang i smarte produktionsinitiativer, der favner nutidens digitalt-industrielle verden.

Scania bruger allerede Snowflake Manufacturing Data Cloud

Blandt nogle af de store, globale produktionsvirksomheder, der allerede bruger Snowflake Manufacturing Cloud er Scania. Scania, der producerer lastbiler, busser og industrimotorer bruger Snowflake til løbende at streame data fra 600.000 tilsluttede køretøjer og Snowpark for Python til at forberede data til maskinlæring, hvilket bl.a. har givet Scania et omfattende overblik og indsigt i deres køretøjers tilstand.

Snowflake lancerer ny data cloud målrettet produktionsvirksomheder“Snowflakes Manufacturing Data Cloud har givet os det datagrundlag, vi havde brug for til at frigøre indsigt fra de 150 millioner streaming-meddelelser, vi modtager fra vores flåde på 600.000 køretøjer. Med Snowflake har vi været i stand til at reducere nedetiden for vores kunder, fordi vi har kunnet give dem vores anbefalinger til vedligehold og drift af køretøjerne, og oplyse om værkstedernes tilgængelighed. Det har også betydet, at vi har kunnet øge de indtægtsgivende aktiviteter omkring service med andre digitale eller fysiske tjenester”, siger Peter Alåsen, Product Owner, Scania.

Snowflake Manufacturing Data Cloud løser en række udfordringer for produktionsvirksomheder:

  • Opbygning af datafundament: Snowflake Manufacturing Data Cloud er en nem, fuldt administreret og sikker platform til konsolidering af data fra flere clouds, der muliggør fælles styring af data. Stort set alle behov for lagring, datakraft og antal brugere kan imødegås. Via data clouden kan virksomheder eliminere de begrænsende datasiloer og integrere IT- og OT-data med hinanden, analysere dem og bruge dem sammen med data fra tredjeparter.
  • Forbedre forsyningskædens ydeevne: Gnidningsfri datadeling og samarbejde med partnere giver markant øget synlighed på tværs af hele forsyningskæden. Kunderne kan koble egne data sammen med data fra tredjeparter og med data fra Snowflake Marketplace. Ved at udnytte disse data med SQL og Snowpark (Snowflakes udviklingsplatform for Python, Java og Scala) kan forskellige teams samarbejde om data, opbygge AI- og ML-modeller og hermed forudsige efterspørgslen og mulige kritiske brugssituationer, såsom supply chain control tower og spend analytics.
  • ’Smart manufacturing’: Den store volumen af semi-strukturerede, strukturerede og ustrukturerede IoT-data (Internet of Things), der kan understøttes, betyder at producenterne kan fjernstyre og strømline driften på tværs af produktionsanlæg, og samtidigt udnytte tæt-på-realtidsdata fra produktionen og hermed forudsige vedligeholdelsesbehov, analysere cyklustid, forbedre produktudbytte og -kvalitet og opfylde bæredygtighedsmål.
  • Adgang til det store partnerøkosystem med branchespecifikke skabeloner gør det væsentligt nemmere at innovere, reducere time-to-value og opbygge mere værdifulde løsninger.

“Data har aldrig været vigtigere end nu, hvor producenterne tager fat på ’smart manufacturing’ og styrer mod en stadigt mere digitaliseret industriverden. Snowflake Manufacturing Data Cloud og vores økosystem af partnere giver producenter og deres leverandører adgang til de data, applikationer og tjenester, der er nødvendige for effektivt at styre forsyningskæderne fra start til slut, effektivisere produktionen og levere bedre produkter og tjenester til deres kunder,” siger Tim Long, Global Head of Manufacturing hos Snowflake.

Manufacturing Data Cloud partnere

Snowflakes rige økosystem af partnere tilbyder færdigbyggede løsninger og industridatasæt, der kan understøtte et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder. Partnerne på Manufacturing Data Cloud er bl.a.:

  • Powered by Snowflake applikationer, der gør at producenter kan styre deres forsyningskæde med kontroltårne, datadrevne arbejdsgange og måle risici på tværs af tredjepartsentreprenører og -leverandører.
  • Snowflake Marketplace-partnere, som FourKites, Yes Energy og dataleverandøren S&P Global, der bl.a. giver liveadgang til datakilder og muliggøre samarbejder, hvor alle compliance-krav er overholdt.
  • Konsulent- og serviceleverandører som Deloitte, EY, LTIMindtree og phData giver adgang til mange færdigbyggede løsninger til topprioriterede use cases, bl.a. udbytteanalyse, shop floor visibility og energistyring.
  • Amazon Web Services (AWS), Fivetran og Tableau m.fl. tilbyder integrationer og out-of-the-box-løsninger, så kunderne kan opnå endnu dybere indsigt og øge brugervenligheden.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>